Selvom Danmark havde forholdt sig neutralt under Første Verdenskrig, ændrede krigens rædsler på teknologibegejstringen og fremtidstroen hos de danske forfattere. En gruppe af yngre mænd skrev ekspressionistiske digte og romaner i et opgør med naturalismen. Deres stemningsmættede, farverige, forvrængende stil kunne bedre rumme frygten og indtrykket af verden som deform og grotesk. Den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) erklærede Gud for død, og Sigmund Freud analyserede den menneskelige psyke og seksualitet.
Videoklip
Klassisk dansk: Rudolf Borby-Johansen - Ekspressionisme. Af Greve Bibliotek, 2022.
Begreber som nihilisme og det ubevidste inspirerede til en litteratur, der konfronterede verden med angst og tomhed, og som forsøgte at skabe en ny skønhed i den grumme, ensomme tilværelse. Udtrykket var i centrum hos forfattere som Tom Kristensen, Emil Bønnelycke og Rudolf Broby-Johansen , der alle debuterede i de såkaldte brølende 20'ere.
Påvirket af den russiske revolution i 1917 skrev Tom Kristensen digtet ”Landet Atlantis” (1920), hvor eventyrriget Atlantis bliver symbol på den kaotiske verden. I digtet indkredser Kristensen ekspressionisternes æstetik i en sammenligning af ungdommens vilde ideer med en sønderskudt banegård. Ti år senere skildrede han i romanen ”Hærværk” (1930) storbyens rod i romantiske beskrivelser af nattelivets løssluppenhed og anarki. I romanen nedbryder Kristensen historiens form og struktur til fordel for hovedpersonens subjektive angst. Hovedpersonen Ole Jastrau vælger alkoholen som den destruktive kur mod det ordnede, rationelle liv, som han ikke længere tror på. Selv sagde Kristensen, at han var lige så beruset af farver som af andre stimulanser i 1920’erne, hvor især lyrikken blev en stor publikumssucces.
Emil Bønnelycke indtog positionen som den mest ombejlede performer til de mange populære oplæsningsarrangementer, der blev afholdt. I december 1919 afsluttede han en litteraturaften i Politikens forhal ved at affyre et pistolskud, der skulle understrege hans begejstring for omskiftelighed, forvirringens skønhed og hans eget vovemod. Digtsamlingen ”Asfaltens sange” (1918) er en kærlighedserklæring til storbyens støj og tempo. De prosalyriske tekster bruger opremsninger, sansebombardementer og gentagelser som motor, og herudover eksperimenterede Bønnelycke med det grafiske udtryk. Eksempelvis er figurdigtet ”New York” skrevet, så teksten, et katalog over amerikanske digtere, danner konturen af metropolens højhuse. Bønnelyckes katalogdigte var inspireret af den italienske futurisme, der hyldede industrisamfundets fart, mekanik og krigens rædsler.
Også den revolutionære digter Rudolf Broby-Johansen formeksperimenterede. I digtet ”NATLIG PLADS” indgår sorthvide tegninger af gadelamper som en del af digtets udtryk. Broby-Johansen chokerede og provokerede med ”BLOD. Ekspressionære digte” (1922), der var skrevet med det formål, at digtene skulle være samfundsnedbrydende og fremvise virkelighedens barske realiteter. Med store bogstaver og sprængte sætninger belyser han skyggesiderne af tidens frimodige livsførelse. F.eks. i ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT” hvor han i en opløst syntaks beskriver, hvordan en pige får fremprovokeret en abort med en strikkepind. Billeder, associationer og assonans er faste virkemidler hos Broby-Johansen, der også var en politisk aktiv kommunist. Gennem det politiske arbejde mødte han forfatteren Harald Landt Momberg, der også bidrog til den danske litterære ekspressionisme med ”Parole: 33 expressionistiske digte” (1922).
Andre tendenser i perioden
Ligesom sin forfatterkollega Tom Kristensen var dramatiker og kritiker Svend Borberg litteraturanmelder ved Politiken. Han præsenterede danskerne for Sigmund Freuds teorier og skrev desuden det ekspressionistiske skuespil ”Ingen” (1920). Pressens popularitet voksede, og med oprettelsen af Statsradiofonien i 1925 fik danskerne også et helt nyt nyhedsmedie. Robert Storm Petersen, også kendt som Storm P, leverede tegninger til Ekstra Bladet og skabte Danmarks første tegneserie.
Kilder:
Primærtekster
Broby-Johansen, Rudolf: Blod. Ekspressionære digte. 2. udgave. Gyldendal, 1968. bibliotek.dk
Bønnelycke, Emil: Asfaltens sange. Prosafragmenter. Nordiske Forfatters Forlag, 1918. bibliotek.dk
Kristensen, Tom: Hærværk. 9. udgave. Gyldendal, 1998. bibliotek.dk
Kristensen, Tom: Samlede digte. Gyldendal, 2008. bibliotek.dk
Momberg, Harald Landt: Parole: 33 expressionistiske digte. 3. udgave. Politisk revy, 1998. bibliotek.dk
Sekundærtekster
Bøger
Fibiger, Johannes m.fl.: Litteraturens veje. Systime, 1996. bibliotek.dk
Fischer Hansen, Ib, (red.): Litteraturhåndbogen 1. Gyldendal, 2003. bibliotek.dk
Harsløf, Oluf (red.): Rudolf Broby-Johansen - en central outsider i det 20. århundrede. Museum Tusculanum, 2000. bibliotek.dk
Jørgensen, Jens Anker m.fl.: Hovedsporet - dansk litteraturs historie. Gyldendal, 2005. bibliotek.dk
Mai, Anne-Marie (red.): Danske digtere i det 20. århundrede - bind 1. Gad, 2002. bibliotek.dk
Hjemmesider
DR skole om Rudolf Broby Johansen
Forfatterportrætter
Forfattere der er inspireret af ekspressionismen:
Musik
DR Symfoniorkestret spiller Jakob Gade: Tango Jalousie
BengtssonSydow: Drankeren af Tom Kristensen
Liva Weel: Én er for lille og én er for stor
The Minds of 99. Det er Knud som er død. Tekst af Tom Kristensen.
Kunst
Film og filmklip
En god historie om Rudolf Broby-Johansen
Digtere, divaer og dogmebrødre afsnit 2
Roos, Ole: Hærværk. Lademann film, 1977. bibliotek.dk