Pernille Abd-El Dayems roman ”Softice” (2025) griber fat i nogle af de samme karakterer, som blev beskrevet i hendes novellesamling ”Omsorgsdage”. I ”Softice” møder læseren Cecil og Eric igen og så Cecils otte år ældre kusine Jill. Men udover at karaktererne er i familie, har de ikke meget med hinanden at gøre. I hvert fald ikke i størstedelen af romanen, der krydsklipper mellem de forskellige personer.
Jill er alene hjemme i nogle dage, hvor hendes partner og børn er bortrejst. Hun bliver ekstremt rodløs, tenderende til det absurde. Det er, som om bunden går ud af hendes tilværelse, og pludselig sover hun på en varmerist, som var hun hjemløs. Den lille åbning, der kommer i hendes almindelige hverdag, bliver til en afgrund, det virker svært at komme tilbage fra. Det er i sig selv en god måde at beskrive Abd-El Dayems prosa på, den zoomer ind og forstørrer og forskyder. Den gør almindelige ting absurde og underlige. Det er både morsomt og ret forstyrrende.
140486248
Cecil, som i den sidste bog lejede et værelse hos Jacky, har det også meget drivende. Hun har et job som tilkaldevikar i en børnehave og ikke så mange planer. Men en ny god ven, Sassi, giver hende en retning og introducerer hende for nogle nye personer. Deriblandt en flot mand i hættetrøje, som lugter godt, og som hun ender med at have sex med. Det er beskrevet ubehageligt, men ikke som et overgreb, mere som en overskridelse af en grænse for dem begge to.
Eric, som er Cecils far, som hun ikke ser, gennemlever sammen med kæresten Michelle et ret gruopvækkende forløb. Deres nyfødte barn tages fra dem af kommunen umiddelbart efter fødslen, for så at blive givet tilbage til dem igen efter nogle dage. De er udsat for rystende elendig kommunikation fra det offentlige, hvilket i sig selv bliver meget uhyggeligt.
Fælles for de tre personers historie er en følelse af, at hverdagen hele tiden kan falde fra hinanden, at der er en drift mod at ødelægge hverdagen eller forsvinde fra den. Det minder om ”Omsorgsdage”, men tager også det greb videre. Det er blevet mere absurd, mere voldsomt, men også sjovere.