Langsigtede konsekvenser af migration til de nordeuropæiske lande, hvor folk fra verdens ikke-hvide majoritet tvinges til at leve som minoritet i hvide og racistiske samfund, har i løbet af de senere år fået en større plads som tema i litteraturen.
En oplagt parallel fortælling til Ahlqvists bog om sexarbejde i Norden er Sine Plambechs ”Global sex” (2023). Det er en dokumentarisk og personlig bog om Plambechs antropologiske feltarbejde gennem de seneste 15 år, hvor hun har fulgt en række kvinder, der er sexarbejdere og migranter. Kvinder fra Thailand, der rejser til Danmark for at blive gift. Kvinder fra bl.a. Nigeria, der begiver sig ud på livsfarlige rejser for at komme til Nordeuropa og arbejde som sexarbejdere.
Athena Farrokhzad er en iransk-svensk digter, som bl.a. har skrevet digtsamlingen ”Vitsvit” (2013). Alle sætningerne i den begynder med min mor/far/bror siger… og lader udtalelserne i det nære familierum væve sig sammen til en bog om at leve som racialiseret i en hvid offentlighed. Der er også en lang række skjulte citater af digtere og filosoffer, der arbejder med spørgsmål inden for det postkoloniale, og også på den måde lader Farrokhzad læseren forstå, at hun er en del af en tradition.
Mikas Langs to digtsamlinger ”Melanin” (2019) og ”Og spøgelser” (2021) adresserer begge spørgsmålet om at være ikke-hvid i Danmark, men ligesom hovedpersonen i ”Ingen ro om natten” heller ikke være i kontakt med den anden kultur og familiehistorie, man så kommer af.
Lucia Odooms debut ”Cosmos” (2024) beskriver den sorte migrantarbejder Cosmos’ forelskelse i en kvinde i Danmark. Kvinden bliver gravid, og Cosmos forsvinder, og en ny generation vil stå tilbage med nogle af de spørgsmål, som også Ahlqvist skriver om.
Den franske forfatter Jean Genet var hvid, men fattig, homoseksuel og hjemløs. Man ser en inspiration hos Ahlqvist i den helt igennem usentimentale beskrivelse af undersiden af et samfund. Men hvor Genet f.eks. i ”Tyvens dagbog” (1949) finder en vis skønhed i de udstødtes fornedrelse, er det hos Ahlqvist beskrevet med en anden affektløs tristesse.