De voksnes rækker

Citat
”Da koncerten godt tyve minutter senere var slut, var Helle helt udmattet, og hendes hals var øm og rå. Men det var en god udmattelse, en god smerte. Hun følte sig udtømt og helt igennem lykkelig. Ikke engang Ringos fravær havde slået alvorlige skår i glæden. Hun havde set de andre tre; helt tæt på. John, Paul og George. Deres mimik, deres smil, deres berømte frisurer.”
”De voksnes rækker”, s. 220.

Som en selvstændig opfølger til ”Italiensvej” udgav Anna Grue i 2017 ”De voksnes rækker”, der foregår nogle år efter ”Italiensvej”. Vittoria – eller Vita – er stadig husmor og Ejnar læge, så de store forandringer findes hos husets unge mennesker: Helle er blevet teenager med alt, hvad det indebærer af stormfulde forelskelser, forældreoprør og en næsten fysisk besættelse af Ringo Stars fra The Beatles. Året er 1964, The Beatles henrykker piger over hele verden, mens Ejnar synes det er noget larmende pigtråd. Handlingen går slag i slag fra april 1964, hvor Helle bliver konfirmeret med fest i Ejnars lægepraksis, til Helle stikker af hjemmefra, fordi hun ikke må tage til Beatles-koncert, og til Vita i august samme år tager til Rom for første gang, siden hun flygtede med lille Massimo – eller Mads, som han hedder på dansk. Her møder hun sin veninde, nonnen Giovanna og sin romerske familie og får på afstand af sit travle hverdagsliv nye erkendelser.

53562590

Den alvidende fortæller kommer med den skiftende synsvinkel ind i tankerne hos både Vita, Ejnar, Helle og Conny, og på den måde anskues alle karakterer og holdninger fra flere vinkler. Fortælleren har også et kærligt blik for familiehunden Bitte, der fylder en del i romanen, og for de lidt skævere eksistenser i familiens periferi.

De mange tidstypiske elementer gør romanen til et detaljeret tidsbillede af en verden i opbrud – hvor kvinderne gjorde ansatser til at uddanne sig, hvor middelklassen købte sommerhuse uden for byen, hvor 1950’ernes stive normer blev rystet grundigt, og hvor amerikansk populærkultur gjorde sit indtog på pigeværelserne. Sproget er ligefremt og tempofyldt, og fortælleren interesserer sig indgående for karakterernes psykologi og deres indbyrdes og til tider ret komplekse relationer. Den regelrette og pligtopfyldende Vita kan spejle sig i den luddovne og levedygtige Conny, og ikke mindst er teenagerens følelsesmæssige svingninger skildret yderst medfølende. Ejnars overvejelser om den perfekte hustru (skal man vælge en, der gider knalde, en der kan holde hus eller en, man kan tale intellektuelt med?) udpeger det eksistentielle vilkår, at man ikke kan få alt her i livet.