Foto: Les Kaner / BAM / Ritzau Scanpix

Anna Grue

mag.armag.art. Abigail Josephsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2011. Opdateret af cand.mag. Anne Vindum, april 2022.
Top image group
Foto: Les Kaner / BAM / Ritzau Scanpix

Indledning

Anna Grue er især kendt for sin krimiserie om den skaldede amatørdetektiv Dan Sommerdahl, der er lavet til tv-serie på TV-2. Hendes bøger er blevet kaldt lufthavnslekture, men det har hun ikke det fjerneste imod. For ifølge hende er der ikke noget bedre end en bog, der næsten læser sig selv. Frem for alt er Anna Grues romaner hyggelige, på trods af at de er spækkede med mordere, svindlere og psykopater. Kriminaltekniske detaljer bliver der ikke gjort meget ud af, for hos Anna Grue handler det om forholdet mellem mennesker, som det også gør sig gældende i hendes nye serie om amatørefterforskeren Anne-Maj Mortensen.

 

62371455

Blå bog

Født: 22. juni 1957 i Nykøbing Sjælland.

Uddannelse: Tegning og grafik på Skolen for Brugskunst, 1981.

Debut: Noget for noget. Aschehoug, 2005. Krimi.

Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis debutantpris, 2006.

Seneste udgivelse: : Nøglen til mord. Lindhardt og Ringhof, 2022. (Anne-Maj Mortensen-serien, 3). Krimi.

Inspiration: Klassiske, britiske krimiforfattere som Colin Dexter, P. D. James og Ruth Rendell. Derudover: Charles Dickens, John Irving, Salman Rushdie, Jo Nesbø og Jonathan Safran Foer.

 

 

 

Forfatter Anna Grue fortæller om krimien ”Mysteriet i Genbrugsen”. Lindhardt og Ringhof, april 2020.

Artikel type
voksne

Baggrund

“Dan og Marianne burde altså være lykkelige. Problemet var bare, at det var de ikke. Dan, især, slet ikke. Han havde for ikke så forfærdelig længe siden tilbragt en måneds tid i sengen, krøllet sammen under sin dyne, ramt af en voldsom stressfremkaldt depression […] Alle andre regnede med, at Dan Sommerdahl om et par uger igen ville sidde bag sit italienske skrivebord med udsigt over Christianssund Fjord og den gamle jernbanebro.”

“Dybt at falde”, s. 15.

Anna Grue voksede op i et lægehjem i Nykøbing Sjælland, og familien flyttede siden til Randers og Aalborg. I hjemmet fandtes hendes første inspirationskilde til at blive krimiforfatter: Hendes mor arbejdede som psykiater, og der blev derfor talt om alt fra blod til hjernelæsioner ved middagsbordet. Den anden inspirationskilde var en sundhedsplejerske, som hendes mor arbejdede sammen med. Hun havde samtlige Agatha Christie-krimier, og 9-årige Anna fik lov til at låne lige så mange, som hun kunne bære. Der gik dog mange år, før Grue begyndte at skrive fiktion.

Færdig med gymnasiet uddannede hun sig til grafiker på Skolen for Brugskunst i København og gjorde derefter karriere i bladverdenen, hvor hun hurtigt kom til at sidde i chefredaktørstolen på musikbladet Mix. Siden tog hun initiativ til bladene Forældre & Børn, Bazar og Vi med Hund, hvor hun også var chefredaktør.

Efter 25 år i branchen blev hun sygemeldt på grund af stressfremkaldt depression og talte med en ledelsescoach for at genvinde gejsten til sit arbejde. Deres samtaler kom dog ikke til at handle om hendes redaktørjob: Coachen påpegede, at hun indledte hver anden sætning med, at hun ville være forfatter, når hun blev 60 år. På det tidspunkt var hun 47. ”Jeg har altid for sjov sagt, at når jeg blev gammel, så ville jeg sidde og skrive krimier, fordi jeg i min naivitet troede, at det var noget, man gjorde med venstre hånd,” fortæller Anna Grue (Lene Halmø Terkelsen: Hvorfor bliver man morder. Fyens Stiftstidende, 2010-09-02).

Mødet med coachen fik hende i gang med at skrive, og året efter modtog hun Det Danske Kriminalakademis debutantpris for sin første bog, ”Noget for noget”. Hun besluttede sig for at opsige sit arbejde i 2007 og blev derefter forfatter på fuld tid.

Noget for noget

“Inge havde aldrig før været i personlig kontakt med en ægte psykopat, og først i dette øjeblik indså hun, at det netop var det, Jytte var. Trods sin veludviklede nysgerrighed besad Mettes bøddel en ufattelig mangel på indlevelsesevne. Hun brugte al sin tid på at betragte og indsamle detaljer om andre menneskers tilværelse, men hun var ude af stand til at leve sig ind i, hvordan det ville være at være dem.”
“Noget for noget”, s. 277.

I 2005 udkom Anna Grues debutroman ”Noget for noget”, og hun fortæller om dens tilblivelse, at hun stod op klokken fire om morgenen for at skrive på den, inden hun tog på arbejde. I løbet af et år blev den færdig, den blev en læsersucces, og hun modtog Det Danske Kriminalakademis debutantpris 2006 for den.

Handlingen udspiller sig over et halvt års tid i en boligejendom på Østerbro i København i 2004. Her følger vi journalisten Mette og hendes familie samt bogens anden hovedperson, viceværtens kone Jytte, der er så usympatisk, at hun må betegnes som psykopat. Da Mette tager på ferie i Nice sammen med sin mand og sin 5-årige søn, får hun Jytte til at passe hamsteren Kludder. Hvad, hun ikke ved, er, at Jytte udnytter sit bijob som husdyrpasser til at snage i andre folks privatliv med det formål at aflure dem hemmeligheder, som hun senere kan bruge til pengeafpresning.

51162242

Og alle har hemmeligheder. Selv Mette, der lever i et lykkeligt ægteskab med Carsten: De har ikke været i stand til at få børn, og Mette har derfor fået sæd fra en anonym donor, hvilket hun har svoret vil forblive en hemmelighed mellem hende og Carsten. Det er dog ikke den eneste godbid, som Jytte finder. Hun opdager også, at Mette er datter af den berømte mediemand Olaf Nilus, og den viden formår Jytte også at tjene en skilling ved. Det er dog ikke ufarligt at snage i folks hemmeligheder. En mand myrder sin kone, efter at Jytte har afsløret, at hun har en elsker. Jytte afpresser også Mette, som får et nervøst sammenbrud. Men så griber Mettes mor ind i begivenhederne for at beskytte sin datter – med alle midler.

Historien er fortalt af en tredjepersonsfortæller, men der optræder også udklippede avisartikler, og endvidere får Mette, Carsten, deres datter Naja og Mettes kollega Tanja stemme i e-mails og sms’er. Genremæssigt er ”Noget for noget” et gadekryds. Forlaget kalder den en psykologisk thriller, men den kan også karakteriseres som en blanding af krimi og letbenet chick-lit. Hovedtemaerne i romanen er først og fremmest en række etiske spørgsmål: Hvilke konsekvenser er der ved anonym sæddonation? Hvilke konsekvenser får det, hvis sandheden for enhver pris skal frem i lyset? Og hvor langt bør man gå for dem, man elsker?

Det taler vi ikke om

“Da jeg var lille, måske fire et halvt, spurgte jeg en gang, hvorfor min fars hoved ikke var med på billedet. Så begyndte mormor at græde. Morfar gik hen og holdt om hende, og hun stod bare dér og blev ved med at græde og sige, at det hele var min fars skyld, mens morfar klappede hende på ryggen. Da min mormor holdt op med at græde, gik hun i Netto, og morfar sagde til mig, at jeg ikke skulle spørge om mere.”
“Det taler vi ikke om”, s. 8.

Anna Grues roman fra 2006, ”Det taler vi ikke om”, handler om den unge Marie, der er vokset op hos sine morforældre, fordi hendes forældre og storebror døde i en bilulykke, da hun var spæd. Hendes morfar dør også, da hun er ganske lille, og hendes eneste familie har derfor i det meste af opvæksten været hendes mormor. Marie har ikke kunnet tale med sin mormor om sine forældre, for hver gang hun har forsøgt på det, er den ellers så stærke mormor brudt ud i gråd. Derfor ved Marie ingenting om sin baggrund. ”Det taler vi ikke om” begynder ganske kort tid efter mormoderens død, og hvor den nu 27-årige Marie står helt alene. Hendes eneste nære relationer er nu den 20 år ældre kæreste Thomas og veninden Stine.

26512077

Mormoderens dødsfald får Marie til at bevæge sig ud på en både følelsesmæssig og konkret rejse for at finde ud af, hvem hun egentlig er; en søgen efter sin identitet. Hun begynder at skrive sine erindringer om opvæksten hos bedsteforældrene, samtidig med at hun rydder op i mormoderens hus. Her finder hun en tilsigelse om et møde hos en engelsk advokat, som har oplysninger om en arv fra Maries engelske farmor, og hun finder nogle gamle breve fra mormoderens veninde, Gunhild, som afslører, at hele historien om, at hendes forældres og storebror er døde i en trafikulykke, sandsynligvis er løgn.

Marie er fast besluttet på at optrevle sandheden om sin families historie og påbegynder et større detektivarbejde sammen med veninden Stine, der udviser gode evner for dette. Deres søgen bringer dem til England, og som historien optrevles, står det mere og mere klart for Marie, hvor mange løgne og fortielser, hendes mormor har udsat hende for – og at det er blevet gjort af kærlighed til hende, for at beskytte hende. Handlingen løber fra januar 2005 til september 2005 med flashbacks til Maries barndom fra 1984 og frem.

Læserne følger de to unge pigers færden med småskænderier, kærestesorger og identitetssøgen samtidig med, at en familietragedie langsomt oprulles af de to unge detektiver. Hovedtemaerne i ”Det taler vi ikke om” er en ung piges søgen efter sin identitet. En søgen, der i dén grad er blevet besværliggjort ved, at hun – med Anna Grues egne ord – på trods af al fornuft og anstændighed er blevet holdt i uvidenhed.

Dan Sommerdahl-serien

”Dan gik en runde i lokalet. De nymalede, hvide vægge, det tæppeklædte gulv. Et vandglas, et tomt pilleglas, en kollegieblok, en kuglepen og et nøgleknippe lå på gulvet ved siden af sengen. Det lignede et selvmord, men så vidt Dan kunne se, var der intet afskedsbrev. Kunne det være en anden, der havde slået Lisbeth ihjel?”
”I lige linje”, s. 367.

Som første bind af en serie på syv udgav Anna Grue ”Dybt at falde” i 2007. Serien handler om livsstilsekspert, reklamemand og amatørdetektiv Dan Sommerdahl, der bor i den fiktive, nordsjællandske by Christianssund. Dan Sommerdahl er noget af en charmør, der har nedlagt et hav af kvinder i og omkring reklamebureauet Kurt & ko, hvor han arbejder, selvom han er lykkeligt gift med lægen Marianne, som han har børnene Rasmus og Laura med.

Dan er netop blevet sygemeldt fra sit arbejde på grund af en depression, da han bliver involveret i en kriminalsag. Rengøringsdamen på Kurt & ko – den litauiske Lilliana – bliver myrdet, og Dans ungdomsven, kriminalkommissæren Flemming Torp, beder Dan om hjælp. Netop samspillet mellem de to mænd er en vigtig sidehistorie i hele krimiserien. ”Dybt at falde” zoomer ind på den del af underdanmark, hvor kvinder lever uden rettigheder og beskyttelse. Hovedtemaerne er ud over trafficking og sort arbejde den borgerlige dobbeltmoral, fordi ingen hjælper disse kvinder varigt, selvom mange lader som om, at de gør det.

26964547

I seriens andet bind, ”Judaskysset” (2008), har Dan Sommerdahl sagt sit job op på Kurt & ko for at blive selvstændig inden for reklamebranchen. Forretningen går godt, men så bliver han hyret af en lærer på sin datters efterskole – den populære formningslærer Ursula Olesen – til at opklare en sag om svindel. Ursula er blevet franarret hele sin syv millioner kroner store lottogevinst af sin elsker, den 20 år yngre Jakob, og har valgt at sætte Dan på opgaven i stedet for at kontakte politiet. Da der i Christianssund bliver begået et mord på en ung mand fra den religiøse sekt Herrens Hus, er Dans ungdomsven, kriminalkommissær Flemming Torp på sagen, og det viser sig snart, at de to sager hænger sammen. Det væsentligste tema i romanen er ældre kvinders erotiske forhold til yngre mænd, og de fordomme, som både de selv og det omgivende samfund (stadig) har.

I seriens tredje bog, ”Kunsten at dø” (2009), er Dan nu blevet så kendt som ”Den skaldede detektiv”, at han bliver inviteret til at deltage i TV3’s realityshow Morderjagten på en øde ø sammen med otte andre berømtheder. Inden da er der sket et mord i Christianssund: Den velhavende billedhugger Kamille Schwerins mor Ingegerd Clausen bliver fundet dræbt i Kamilles hjem. Flemming Torp, der er blevet sat på sagen, henvender sig til Dan, da det viser sig, at Kamille også skal deltage i Morderjagten. Han mistænker hende for selv at have arrangeret de mordforsøg og mordtrusler, som hun har været udsat for siden moderens død. Anna Grue får isoleret sine deltagere på den øde ø, så der opbygges en stemning a la Agatha Christie, hvor mistanken skiftevis kastes på de forskellige personer.

I ”Den skaldede detektiv” (2010) har Dan Sommerdahl slået sig ned som autoriseret privatdetektiv med firmaskilt på døren i sit nye hjem. Her bor han, efter at hans kone har smidt ham ud pga. hans affære med skuespillerinden Kristine, som han nu er blevet kæreste med. Et forhold, der ikke er problemfrit, og Dan overvejer, om han skal blive sammen med Kristine eller forsøge at vinde Marianne tilbage. Det bringer ham ud i en midtlivskrise, samtidig med, at han bliver hyret som privatdetektiv af ægteparret Harskov til at våge over deres teenagesøn Malte, fordi de frygter, at han ligesom sine to søskende vil dø, når han bliver nøjagtig 16 år og 27 dage. Hver af bogens fire dele indledes med et digt. Det første, som er af den engelske digter Philip Larkin, slår bogens hovedtema an: Livets overgangsfaser.

52451019

I 2012 udkom ”Et spørgsmål om penge”, hvori rigmanden Peter Münster-Smith findes myrdet. Han er noget af en playboy, der vælter sig i kokain, dyre ure og flotte damer. Dan Sommerdahl kan ikke nære sig for at blande sig i politiets efterforskning, og han får endelig Christianssunds politis godkendelse til at tænke med. Et sindrigt udfoldet og komplekst plot giver mindelser om Agatha Christie i denne femte roman om de efterhånden velkendte og humoristisk formidlede karakterer.

”Sidste forestilling” udkom i 2013 og åbner med et voldsomt mord, da gymnasielæreren Dorthe findes maltrakteret i en blodpøl i sit hus. Hendes kæreste er vicepolitikommissær Pia Waage, der må se sig varetægtsfængslet af sine egne kolleger. Som efterforskningen skrider frem, peger mistankens lygte på et hav af forskellige personer med yderst forskellige motiver. Der er også i denne sjette bog i serien plads til at udfolde de menneskelige relationer mellem kolleger, elever, venner og i parforhold.

Syvende bog i serien, ”I lige linje”, udkom i 2016, og her er Dan Sommerdahl på jagt efter den far, han aldrig har kendt. Netop Dans menneskelige udvikling er fremtrædende i denne roman, hvor hans mor er alvorligt syg, og han i det hele taget selv er ved at blive voksen. Læseren snydes dog ikke for hverken et sindrigt plot, en tur til Oxford eller kvinder fra fortiden i dette sidste bind af serien om Dan Sommerdahl, som siden er blevet lavet til tv-serien ”Sommerdahl” på TV2 Charlie.

Italiensvej

”Vittoria følte sig med det samme hjemme: på bagsædet af en grøn Vespa, med fingrene knuget om den sortlakerede bøjle mellem de to sæder. Det var næsten som at være i byen med en romer, tænkte hun og vinkede til Ejnar, der stod i stuevinduet og så efter dem. Hun vidste af erfaring, at man sad bedre, hvis man lagde armene om scooterens fører, men så langt var hun absolut ikke klar til at gå.”
”Italiensvej”, s. 212.

I 2015 udgav Anna Grue kærlighedsromanen ”Italiensvej”, der har den unge romerinde Vittoria som hovedperson. I romanens begyndelse er hun på flugt fra Rom med sin søn Massimo og på vej op gennem Europa i sin nye Fiat 500. Hun ankommer til København og indlogerer sig på et lurvet pensionat, mens hun overvejer sine muligheder. Hotelnaboen Conny trænger sig på og udvider Vittorias snævre horisont, og med Connys hjælp får Vittoria job som husbestyrerinde hos lægen Ejnar, der bor på Amager med sine børn Helle og Jan. Den reserverede læge er ulykkelig efter sin kones død, så Vittoria står både for husholdning, børnepasning og for at holde humøret oppe hos lægen. Langsomt falder hun til i danske vaner og skikke, og bid for bid afdækkes den historie, hun holder hemmelig for alle andre end sin mentor i Rom, nonnen Søster Giovanna. Vittoria, eller Vita, som hun kaldes, vakler mellem kødets lyst og det løfte, hun har givet sig selv om ikke at involvere sig med en mand, før Massimo er voksen.

51740653

”Italiensvej” foregår fra februar 1958 til august 1959 og giver et yderst detaljerigt og sanseligt indblik i såvel løsslupne natklubber som hverdagsliv i en Amager-villa med husbestyrerinde, vaskehjælp og halvautomatisk vaskemaskine. Også de mange tilbageblik til Vittorias liv i Rom emmer af atmosfære og livagtige skildringer. De forskelle, der er på italiensk og dansk børneopdragelse og madlavning, visualiseres i Vittorias møde med familielivet hos Ejnar, der på mange måder er en fremtidens mand inden for moderne opdragelse. Men det er stadig kun i 1950’erne med klassiske kønsnormer og forventninger om, at kvindens plads er i køkkenet, og at kvinder bør klæde og opføre sig afdæmpet og tækkeligt. Den rødhårede og barmfagre Conny udfordrer husmødrenes normer – og inspirerer måske til selv at slippe kontrollen bare et øjeblik.

Der er mange følelser på spil hos karaktererne, både udtalte og undertrykte, og Grue skildrer de forskellige følelser, man har for børn, familie, venner og kærlighedspartnere – og dilemmaet mellem, hvilke følelser, der skal veje højest. Og for den unge italienerindes vedkommende er følelser for mad også ret højt oppe på skalaen, som hendes fysiske længsel efter mozzarella, prosciutto og rosmarin udtrykker.

De voksnes rækker

”Da koncerten godt tyve minutter senere var slut, var Helle helt udmattet, og hendes hals var øm og rå. Men det var en god udmattelse, en god smerte. Hun følte sig udtømt og helt igennem lykkelig. Ikke engang Ringos fravær havde slået alvorlige skår i glæden. Hun havde set de andre tre; helt tæt på. John, Paul og George. Deres mimik, deres smil, deres berømte frisurer.”
”De voksnes rækker”, s. 220.

Som en selvstændig opfølger til ”Italiensvej” udgav Anna Grue i 2017 ”De voksnes rækker”, der foregår nogle år efter ”Italiensvej”. Vittoria – eller Vita – er stadig husmor og Ejnar læge, så de store forandringer findes hos husets unge mennesker: Helle er blevet teenager med alt, hvad det indebærer af stormfulde forelskelser, forældreoprør og en næsten fysisk besættelse af Ringo Stars fra The Beatles. Året er 1964, The Beatles henrykker piger over hele verden, mens Ejnar synes det er noget larmende pigtråd. Handlingen går slag i slag fra april 1964, hvor Helle bliver konfirmeret med fest i Ejnars lægepraksis, til Helle stikker af hjemmefra, fordi hun ikke må tage til Beatles-koncert, og til Vita i august samme år tager til Rom for første gang, siden hun flygtede med lille Massimo – eller Mads, som han hedder på dansk. Her møder hun sin veninde, nonnen Giovanna og sin romerske familie og får på afstand af sit travle hverdagsliv nye erkendelser.

53562590

Den alvidende fortæller kommer med den skiftende synsvinkel ind i tankerne hos både Vita, Ejnar, Helle og Conny, og på den måde anskues alle karakterer og holdninger fra flere vinkler. Fortælleren har også et kærligt blik for familiehunden Bitte, der fylder en del i romanen, og for de lidt skævere eksistenser i familiens periferi.

De mange tidstypiske elementer gør romanen til et detaljeret tidsbillede af en verden i opbrud – hvor kvinderne gjorde ansatser til at uddanne sig, hvor middelklassen købte sommerhuse uden for byen, hvor 1950’ernes stive normer blev rystet grundigt, og hvor amerikansk populærkultur gjorde sit indtog på pigeværelserne. Sproget er ligefremt og tempofyldt, og fortælleren interesserer sig indgående for karakterernes psykologi og deres indbyrdes og til tider ret komplekse relationer. Den regelrette og pligtopfyldende Vita kan spejle sig i den luddovne og levedygtige Conny, og ikke mindst er teenagerens følelsesmæssige svingninger skildret yderst medfølende. Ejnars overvejelser om den perfekte hustru (skal man vælge en, der gider knalde, en der kan holde hus eller en, man kan tale intellektuelt med?) udpeger det eksistentielle vilkår, at man ikke kan få alt her i livet.

Anne-Maj Mortensen-serien

”Ejendomsmægleren har en højtsiddende, askeblond hestehale. Hun præsenterer sig som Lise Foss, og da Anne-Maj får stukket et visitkort i hånden, viser det sig, at det unge menneske er under uddannelse. Men noget så ordinært som ’mæglerelev’ hedder det naturligvis ikke: Titlen er ’Real Estate Trainee’.”
”Nøglen til mord”, s. 204.

I 2020 påbegyndte Anna Grue sin serie om den emsige efterlønner Anne-Maj Mortensen med kriminalromanen ”Mysteriet i Genbrugsen”. I 2021 kom ”Døden i kurbadet” og tredje bind, ”Nøglen til mord”, i 2022.

I ”Mysteriet i Genbrugsen” præsenteres Anne-Maj, hendes datter Iben og barnebarn Didi samt den samling eksistenser, Anne-Maj er frivillig sammen med i den lokale genbrugsbutik i Nykøbing Sjælland. Den tidligere lægesekretær Anne-Maj Mortensen har stort set altid boet alene og holder af at gøre tingene på sin egen måde: Ingen skal forstyrre hendes madlavning eller blande sig i hendes lidt for høje vægt. Da der sker en række mystiske dødsfald blandt de frivillige i genbrugsen, begynder Anne-Maj sin egen lidt kluntede, men skarpe efterforskning parallelt med politiet. Grues hyggekrimi er en opvisning i menneskelig selvgodhed, social forstillelse og pinlige magtkampe om revirer, og Grue har øje for mange meget genkendelige men måske mindre flatterende sider ved mennesker.

62371455

Med ”Døden i kurbadet” fortsætter Anne-Maj sin kompromisløse efterforskningsstil. Hun har fået et nyt knæled og givet sig selv tre ugers ophold på kurhotellet Høve Strandbad. Inden længe er de to søstre Miah og Lenette myrdet, og Anne-Maj går – lidt med og lidt udenom politiet – i gang med detektivarbejdet, hvorefter ingen slipper for mistanke. Rundt om kriminalintrigen er der muntre portrætter af de stereotype personer på hotellet og et kærligt spor med Iben og Didi. Selvom romanen er sat i genkendelige rammer og skrives ind i en meget konkret coronavirkelighed, så løfter de noget urealistiske handlinger fortællingen væk fra enhver realisme.

”Nøglen til mord” bygger delvist på Anna Grues egne erfaringer med ejendomsmæglere, som er et folkefærd, hun nærer en særlig aversion imod. I dette tredje bind om Anne-Maj Mortensen bliver hendes personlige historie viklet ind i en intrikat sag om sugardating, pengeafpresning og ulykkelig kærlighed. Hendes eksmand Per begår selvmord, en ung pige findes død nøgen i skovbunden, og en skruppelløs kapitalist drukner i havnen i Nykøbing Sjælland – og Anne-Majs stædige efterforskning samler trådene. Romanen giver et indblik i sugardating med blik for både de unge piger og ældre mænds interesse i at udveksle sex for gaver og opmærksomhed.

Serien om Anne-Maj Mortensen er en kærlig skildring af en bedrevidende kvinde, der på alle måder er alt for meget. Trods det af og til lidt fjollede anslag, så er der masser af menneskekundskab og udfoldede portrætter af relationer mellem generationer skrevet ind i en genkendelig, aktuel virkelighed.

Genrer og tematikker

Anna Grues første to romaner ”Noget for noget” og ”Det taler vi ikke om” kan karakteriseres som psykologiske thrillere, der gør brug af krimigenrens virkemidler: Læserne følger hovedpersonernes jagt på at finde frem til sandheden i ”Det taler vi ikke om” og på at få bremset ”forbryderen” i ”Noget for noget”. Med serien om Den skaldede detektiv Dan Sommerdahl tager Anna Grue skridtet fuldt ud som krimiforfatter med romaner, der er inspireret af den klassiske, engelske tradition. Ifølge hende selv er de psykologiske mekanismer det eneste interessante i krimier, og gode krimier handler simpelthen om psykologi. ”Jeg har altid været enormt optaget af, hvorfor folk gør, som de gør. Hvorfor er buschaufføren sur i dag? Hvorfor er sygeplejersken blevet sygeplejerske, når hun nu tydeligvis hader at arbejde med mennesker? Hvad er det for mekanismer, som får os til at foretage de valg, vi gør? Det hele kan jo ikke være instinkt,” siger Anna Grue. (Lene Halmø Terkelsen: Hvorfor bliver man morder. Fyens Stiftstidende, 2010-09-02). 

Anna Grue fortæller om Dan Sommerdahl, at hun har skabt sin detektiv med tanke på, at han skulle være en mand, som hun selv kunne forelske sig i (Frank Sebastian Hansen: Jeg gider ikke at skrive om de der kække piger. Ekstra Bladet, 2010-07-18).

I sit forfatterskab er hun især interesseret i de nære relationer som forholdet mellem forældre og børn, mellem venner og mellem ægtefæller, og hun lægger vægt på, at hendes ærinde ikke er ”at kæmpe politiske kampe eller aflægge korrekte rapporter om politiets og retsvæsenets arbejde.” (Anna Grue på www.detdanskekriminalakademi.dk). Det er også årsagen til, at hun har valgt en amatørdetektiv som hovedperson i sine krimiserier om Dan Sommerdahl og Anne-Maj Mortensen, og at hun researcher så lidt som muligt. ”Skriver jeg om et geografisk område, besøger jeg det naturligvis, og vover jeg mig ud i nogle medicinske forklaringer, tjekker jeg dem med en læge, en farmakolog eller en dyrlæge – alt efter karakteren. Der er naturligvis også mennesker med forstand på politiets arbejde, der giver mig gode råd – men det er ikke nødvendigvis politifolk,” fortæller hun. (Mette Finderup: Det kan godt gøre ondt at slå ihjel. www.finderup.dk, 2008-02-28).

Særligt karakteristisk ved Anna Grues forfatterskab er, at kernefamilien spiller en central rolle, og at der i de fleste af bøgerne optræder en stærk moderfigur, der med alle midler værner om sine børn og sin familie. Grue kalder selv denne figur for dragemoderen. Derudover optræder der altid dyr i bøgerne: Hunde, katte og en hamster. Dette skyldes ifølge Anna Grue, at dyr betyder meget i hendes eget liv, og at det også gør det i mange andre menneskers. Stilen i bøgerne er let og spækket med mundrette replikker og højt tempo, og det er måske grunden til, at de er blevet kaldt for lufthavnslekture. Hun iblander prosateksten forskellige virkemidler som uddrag fra mails, artikler og sms’er, og i forbindelse med serien om Dan Sommerdahl oprettede hun en Facebookprofil til ham.

Beslægtede forfatterskaber

Anna Grues første bog udkom i 2005, da femikrimibølgen i nogle år havde skyllet ind over landet fra Sverige med markante repræsentanter som Liza Marklund og Camilla Läckberg. Til at begynde med betragtede hun sig selv som en del af den bølge og hentede inspiration fra den. Men da hun startede på serien om amatørdetektiven Dan Sommerdahl, gik hun så småt andre veje: ”Da de første krimier med kvindelige opdagere kom på markedet, var jeg helt på. Og jeg lukkede glad øjnene for, at selvhøjtideligheden og privatlivsfnidderet måske af og til tog overhånd. Men efterhånden som markedet er blevet mættet med unge, kvindelige journalist-detektiver med små børn og store ambitioner, er jeg ved at være lidt træt. Det må være muligt at skabe et univers, der hverken er superrealistisk politijournalistik eller følsom kvindelivsdokumentar.” (Mette Finderup: Det kan godt gøre ondt at slå ihjel. www.finderup.dk, 2008-02-28). Hun tilføjer: ”Han [Dan Sommerdahl] vil meget gerne have sig frabedt at være en del af femikrimibølgen, tak!”.

Igennem sit forfatterskab har Anna Grue først og fremmest fundet inspiration hos engelske krimiforfattere som Ruth Rendell, P.D. James og Peter Robinson, fordi de udover et vandtæt plot også primært fokuserer på de psykologiske mekanismer i stedet for på det kriminaltekniske eller politiske. Og så har de humoren med sig og skildrer selv de usleste forbrydere som troværdige, levende mennesker, fortæller Anna Grue. Et andet træk ved Anna Grues bøger, der peger mod et slægtskab med de engelske krimier er, at det er den øvre middelklasse, der portrætteres. Her er der ikke nogen fordrukne, narkomisbrugende kriminalkommissærer. Det hele er stuerent og gerne ganske hyggeligt, selv når der kommer lig på bordet.

Bibliografi

Romaner

Grue, Anna:
Noget for noget. Aschehoug, 2005.
Grue, Anna:
Det taler vi ikke om. Politikens Forlag, 2006.
Grue, Anna:
Dybt at falde. Politikens Forlag, 2007.
Grue, Anna:
Judaskysset. Politikens Forlag, 2008.
Grue, Anna:
Kunsten at dø. Politikens Forlag, 2009.
Grue, Anna:
Den skaldede detektiv. Politikens Forlag, 2010.
Grue, Anna:
Et spørgsmål om penge. Politikens Forlag, 2012.
Grue, Anna:
Sidste forestilling. Politikens Forlag, 2013. Krimi.
Grue, Anna:
Italiensvej. Politikens Forlag, 2015.
Grue, Anna:
I lige linje. Politikens Forlag, 2016.
Grue, Anna: De voksnes rækker. Politikens Forlag, 2017.
Grue, Anna: Mysteriet i Genbrugsen. Lindhardt og Ringhof, 2020. (Anne-Maj Mortensen-serien, 1). Krimi.
Grue, Anna: Døden i kurbadet. Lindhardt og Ringhof, 2021. (Anne-Maj Mortensen-serien, 2). Krimi.
Grue, Anna:
Nøglen til mord. Lindhardt og Ringhof, 2022. (Anne-Maj Mortensen-serien, 3). Krimi.

Noveller

Grue, Anna:
De andre. Politikens Forlag, 2012.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Anna Grue

Om forfatterskabet

Kilder

På forfatterens egen hjemmeside kan man finde en oversigt over forfatterskabet, anmeldelser af de enkelte bøger, interviews med forfatteren samt henvisninger til sociale medier.
Wedderkopp, Pernille:
Når jeg bliver 60..., ugebladet Søndag, 2008-09-01.
Terkelsen, Lene Halmø:
Hvorfor bliver man morder. Fyens Stiftstidende, 2010-09-02.

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Hedemand, Karin:
Dybt at falde. Litteratursiden, 2008-01-16.
Hansen, Frank Sebastian:
Jeg gider ikke at skrive om de der kække piger. Ekstra Bladet, 2010-07-18.