Anna Grue er især kendt for sin krimiserie om den skaldede amatørdetektiv Dan Sommerdahl, der er lavet til tv-serie på TV-2. Hendes bøger er blevet kaldt lufthavnslekture, men det har hun ikke det fjerneste imod. For ifølge hende er der ikke noget bedre end en bog, der næsten læser sig selv. Frem for alt er Anna Grues romaner hyggelige, på trods af at de er spækkede med mordere, svindlere og psykopater. Kriminaltekniske detaljer bliver der ikke gjort meget ud af, for hos Anna Grue handler det om forholdet mellem mennesker, som det også gør sig gældende i hendes nye serie om amatørefterforskeren Anne-Maj Mortensen.
137938596
Blå bog
Født: 22. juni 1957 i Nykøbing Sjælland.
Uddannelse: Tegning og grafik på Skolen for Brugskunst, 1981.
Debut: Noget for noget. Aschehoug, 2005. Krimi.
Litteraturpriser: Det Danske Kriminalakademis debutantpris, 2006. Mofibo Awards, 2023.
Seneste udgivelse: Blodigt bryllup. Lindhardt og Ringhof, 2024. (Anne-Maj Mortensen-serien, 5). Mini-krimi.
Inspiration: Klassiske, britiske krimiforfattere som Colin Dexter, P. D. James og Ruth Rendell. Derudover: Charles Dickens, John Irving, Salman Rushdie, Jo Nesbø og Jonathan Safran Foer.
Videoklip
Forfatter Anna Grue fortæller om krimien ”Mysteriet i Genbrugsen”. Lindhardt og Ringhof, april 2020.