Hvordan var Anne Franks opvækst?
Anne Franks forældre, Otto og Edith Frank, blev gift i 1925. De var børn af velhavende tyske jøder og bosatte sig i Frankfurt am Main, som var Ottos fødeby. Ægteparret fik datteren Margot den 16. februar 1926, og den 12. juni 1929 kom Anne til verden. Familien levede i Tyskland til Anne var fire år gammel. Da Adolf Hitler og hans antisemitiske nazist-parti kom til magten, emigrerede de til Holland, hvor de faldt godt til. Faderen etablerede en succesfuld forretning, mens moderen var hjemmegående. Anne og hendes søster begyndte i hollandsk skole og lærte sig hurtigt sproget.
I 1939 begyndte 2. Verdenskrig med Tysklands invasion af Polen, og året efter blev også Holland besat.
Hvordan skjulte familien Frank sig?
Med den tyske besættelse blev jøderne stadig mere isolerede. Nye love gjorde, at Anne – ligesom Hollands øvrige jøder – skulle flytte til en særlig skole, bære en gul stjerne på tøjet, indlevere sin cykel og fik nægtet adgang til offentlige transportmidler. Rygter om arbejds- eller koncentrationslejre nåede befolkningen, og igennem flere måneder havde Annes far derfor i al hemmelighed flyttet møbler og ejendele til sit kontor. Arbejdspladsen havde en tilbygning, som man ikke kunne se fra gaden. Det var et tilflugtssted, de kunne søge til, hvis det blev nødvendigt.
Da den tyske besættelsesmagt i juli 1942 indkaldte storesøsteren Margot til tvangsarbejde, flyttede de til skjulestedet, som Anne kaldte 'Baghuset'. En uge senere ankom familien van Pels, der bestod af en af Ottos medarbejdere, Hermann, hans kone Auguste og deres unge søn Peter. I september 1942 sluttede også tandlægen Fritz Pfeffer sig til skjulestedet. Ifølge bogen "Anne Frank: Historien bag dagbogen" fra 1993 (se kilder) gik 25.000 af Hollands 140.000 jøder under jorden. Af dem overlevede 16.000 krigen.
Hvem hjalp familien Frank med at holde sig skjult?
Det var farligt at hjælpe jøder under 2. Verdenskrig – blev man opdaget, var der risiko for at blive henrettet eller straffet med tvangsarbejde. Men familien Frank havde nogle ikke-jødiske venner, der var villige til at hjælpe trods den store risiko. Otto Franks kollegaer Bep Voskuijl, Miep Gies, Johannes Kleiman og Victor Kugler sørgede for mad og kom med bøger og nyt fra verden i de 25 måneder, beboerne levede i skjul.
Hvordan foregik arrestationen?
Den 4. august 1944 ankom fire hollandske nazister i civil sammen med Karl Josef Silberbauer fra Gestapo (det hemmelige tyske politikorps) til kontorbygningen. Gemmestedet var blevet angivet.
Silberbauer troede først ikke på, at beboerne havde opholdt sig i baghuset i to år. Som bevis pegede Otto Frank på blyantstregerne, der angav hvor meget Anne var vokset under opholdet. Da Silberbauer fandt ud af, at Otto havde været løjtnant i den tyske hær under 1. Verdenskrig, udbrød han ifølge bogen "Roser på jorden: En biografi om Anne Frank" fra 1998 (se kilder):"Hvorfor i alverden har de ikke meddelt os Deres rang? Så var De blevet sendt til Theresienstadt. De var blevet behandlet ordentligt." Anne og resten af husets beboere blev deporteret til forskellige koncentrationslejre.
Hvad skete der med Anne Franks moder?
Anne Frank blev først placeret i koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau sammen med moderen Edith og søsteren Margot. Et øjenvidne, Lenie de Jong, beskriver i bogen "The Story of Anne Frank" fra 1999 (se kilder), at Annes Franks mor i de to måneder, de var sammen i lejren, gjorde alt, hvad hun kunne for at holde sine børn i live. Familier blev så vidt muligt skilt ad, moderen boede derfor i en anden blok, men hun gjorde alt for at smugle madrationer til døtrene. Edith døde af sult og udmattelse den 6. januar 1945.
Hvad skete der med Anne og Margot Frank?
Efter to måneder i koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau blev Anne og hendes søster Margot overflyttet til Bergen-Belsen, der blev anset som en af de bedre lejre. Men i december og januar var over 3.695 syge kvinder blevet bragt til lejren. Stedet var fyldt til randen, folk frøs, og dårlig hygiejne gjorde, at sygdomme brød ud. En tyfus-epidemi kostede 25.000 af lejrens 50.000 fanger livet. I marts 1945, ni måneder efter arrestationen, døde også Anne og Margot af tyfus. Lejren blev befriet af engelske soldater et par uger senere. Anne blev 15 år og Margot 19 år.
Bogen "The Story of Anne Frank" fra 1999 (se kilder) beskriver barndomsveninden Hanneli Goslars møde med Anne i koncentrationslejren Bergen-Belsen. De var adskilt af et pigtrådshegn, og ifølge Hanneli var Anne Frank ikke den sprudlende og livsglade pige, hun havde kendt. Anne var knust og græd. Hun fortalte, at hun frøs, havde mistet sine forældre, og at Margot var syg. En SS-officer havde løgnagtigt fortalt, at Otto Frank var blevet sendt til gaskamrene.
Hvordan gik det Anne Franks far?
Otto Frank var den eneste af skjulestedets beboere, der overlevede. Han var stadig i Auschwitz, da russerne befriede lejren den 27. januar 1945. Han ønskede at vende tilbage til Holland, men da krigen endnu ikke var overstået, blev han bragt til havnebyen Odessa ved Sortehavet. Herfra rejste han hjem via Frankrig med tog og lastbil. Han nåede først frem til Amsterdam den 3. juni 1945.
Hvad skete der med skjulestedets hjælpere?
Skjulestedets hjælpere, Elisabeth Voskuijl, Johannes Kleiman, Victor Kugler og Miep Gies arbejdede på kontoret, da nazisterne ankom for at deportere husets beboere. Kleiman og Kugler, som tog ansvaret for den hemmelige tilbygning, blev arresteret og anbragt i en transitlejr i Amersfoort. Her blev de dømt til udmattende arbejde og udsat for tæsk og ydmygelser. Ifølge bogen "Roser på jorden: En biografi om Anne Frank" fra 1998 (se kilder) forværredes Kleimans helbred, og et mavesår forhindrede hans fortsatte arbejdsindsats.
Kleiman døde få år efter krigen, mens Kugler emigrerede til Canada. Efter krigen fortsatte Miep Gies og Elisabeth Voskuijl deres venskab med Otto Frank. Elisabeth trak sig tilbage fra offentlighedens søgelys, mens Miep blev fortaler for menneskerettigheder og turnerede i Holland for at fortælle om Anne Franks dagbog og 2. Verdenskrigs jødeforfølgelser.
Hvem angav skjulestedets beboere?
Artiklen "Afsløret af farens forretningsforbindelse" i Politiken fra 2003 (se kilder) beskriver, hvordan den hollandske version af besættelsestiden i mange år var et glansbillede med forestillinger om heroiske hollændere og tyske skurke. Men som i andre besatte lande var virkeligheden en anden. Der var også stikkere, kollaboratører og åbenlyse nazister. Hvem, der afslørede familien Franks gemmested, er aldrig rigtig blevet besvaret, og de fleste vidner er i dag døde.
Både en lagermedarbejder, Willem Van Maaren, og en rengøringskone, Lena Hartog, der opholdt sig i kontorbygningen, har været under mistanke. Men nye undersøgelser peger i retning af Otto Franks antisemitiske forretningsforbindelse Anton Ahlers, som var medlem af nazipartiet. Ahlers blev først mistænkt tre år efter sin død. Det var bogen "The Hidden Life of Otto Frank" fra 2003 (se kilder), der først pegede på ham som en mulig gerningsmand. Efter bogens udgivelse er det hollandske institut for krigsdokumentation (NIWD) gået i gang med en dybdegående undersøgelse af Ahler. Lederen af undersøgelsen, historikeren David Barnouw, mener at mistanken er begrundet ifølge Politikens artikel "Afsløret af farens forretningsforbindelse" fra 2003 (se kilder).