”Højsangen mangler et vers”, brøler hun ud i natten, så alle nede på gaden ser op. ”Noget om, hvor højt elsket man er, når man er allermest grim og rasende! Ikke kun noget om liljer og duer, men også når man elsker som et FLODSVIN!””
Annette Bjergfeldts debutroman ”Højsangen fra Palermovej” (2020) er en familiekrønike rammesat i en villa på Amager i København. Fortælleren er Esther, hvis morfar Hannibal som ung køber villaen med drømmen om at skabe et hjem, hvor stor kunst og kærlighed kan udfolde sig. Han gifter sig impulsivt med den russiske cirkusprinsesse Varinka, som få måneder inden har set sit livs kærlighed blive slugt af en flodhest i et fatalt mislykket cirkusnummer. Der bliver hverken stor kunst eller kærlighed i villaen. Varinka bruger det meste af tiden på hundevæddeløb, men parret når at få en datter, inden Hannibal dør. Datteren bliver med tiden stewardesse. Hun møder Esthers svenske ’pappa’ på en flyvetur, og sammen får de tre piger – først den svagelige Filippa og siden tvillingerne Esther og Olga.
48144853
Det er denne familie i tre generationer, der bor sammen på Palermovej. Esther gengiver deres liv fra bedsteforældrenes møde i 1920’ernes Petrograd over Esthers trygge barndom på 1960’ernes Palermovej og videre op gennem de næste årtier. Esther bliver billedkunstner, og hun møder og mister den store kærlighed. Olga bliver operasangerinde, Filippa dør, og forældrene flytter fra hinanden. Hen mod slutningen vender Esther tilbage til Palermovej og starter en malerskole for børn. Således opfyldes morfar Hannibals ønske om kunst og kærlighed omsider med næsten et århundredes forsinkelse.
Romanen er inddelt i tre satser – som en symfoni. Den første er i dur, de sidste to i mol. Vi bevæger os fra glæde over i det sørgmodige.
Titlen er hentet fra Salomons højsang i Bibelen. Denne lovprisende tekst var Hannibals ultimative idealforestilling om, hvad kærlighed bør være. Nu bliver den også Esther og Olgas ideal: ”Hvor er du fager, min veninde”, messer søstrene til hinanden, mens de længes efter århundredets kærlighed. Men med tiden indser de, at højsangen mangler et vers, der beskriver kærligheden, når den er grim og klodset som en flodhest.
Fortællestilen er anekdotisk, og ofte indgår usandsynlige eller overnaturlige elementer i anekdoterne. Det usandsynlige underbygges af replikken: ”Miraklernes tid var ikke forbi”, der gentages flere gange undervejs.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Højsangen fra Palermovej"