Stine Askovs roman fra 2017 har titlen ”Bjørneklo” og starter med en fødsel. Drengen Ulf bliver født på køkkengulvet, og moderen Marianne må skære navlestrengen over med en urtekniv. Marianne har en klar fornemmelse af, at der er noget galt med drengebarnet, som heller ikke græder de første mange dage. Spørgsmålet er dog, om der er noget galt med barnet eller snarere med moderen: ”Den grimme bylt på dynen, den forkrøblede skildpadde kan ikke være det barn, hun skal have” (s. 13).
52943337
Mens Ulf vokser op, udvikler han sig til et specielt, gammelklogt og ensomt barn. For moderen føles han mest af alt som en skifting, der vil sige et forbyttet troldebarn. Ulf er dygtig i skolen, men har det ikke let blandt de andre børn, og det bliver kun værre, da han efter nærkontakt med den giftige bjørneklo får lyse ar i ansigtet af plantesaften og får øgenavnet fiskedrengen. Romanen følger outsiderbarnet Ulf, fra han bliver født og op i teenageårene, hvor faderen en helt almindelig søndag falder ned fra en stige, får konstateret kræft og efterfølgende dør af sin sygdom.
Historien fortælles i starten fra moderens perspektiv, før det skifter til en indre synsvinkel hos Ulf, hvis stærke indre sjæleliv efterhånden indeholder mange tanker om dobbeltgængere samt spirende forfatterdrømme. Bogen er et tidsbillede fra en opvækst i 1980’erne i et forstadsmiljø i Nordsjælland. Den realistiske udviklingsroman indeholder dog også uhyggelige, gyseragtige elementer, som da Ulf beslutter sig for at skride til handling over for naboens hund, hvis gøen er ved at blive uudholdelig for hans dødssyge far: ”Det er noget andet end at knase en bænkebider. Hunden springer op og ned og snapper efter ham (...) Ulf klemmer til, klemmer og klemmer, til han mærker et knas. Så bliver hunden slap og stille i hans hænder.” (s. 113-114).
Romanen er et portræt af en særlig og anderledes dreng og hans forsøg på at finde sin vej i tilværelsen. En tematik i romanen er, hvordan det kan gå skævt i livet, hvis ens forældre ikke evner at se og elske en som det barn, man er. En andet er sorgen efter tabet af en forælder.