Ligesom ”Bjørneklo” foregår Stine Askovs ”Katalog over katastrofer” fra 2020 i området omkring Helsingør i 1980’erne. Romanen handler om teenagepigen Helle og hendes familie. Forældrene er skilt, og Helle bor det meste af tiden hos sin far, Bengt, hvor den står på militærtræning, selvforsyning og økobevidsthed. Faren er bange for katastrofer af enhver art og forsøger at ruste sin datter til at kunne modstå selv de største farer. I køkkenet hænger et helt katalog over mulige katastrofale begivenheder: ”Siderne i plastikchartekkerne har overskrifter som: ved brand, ved drukning, ved krig/atomkrig.” (s. 7).
48102425
I Bengts optik skal man være velforberedt, men også uafhængig af andre mennesker for at kunne overleve. Helle har et ambivalent forhold til sin mor, som lever et ganske andet liv som stewardesse med lange negle, weekendture med kæresten Mogens og kun lidt tid tilovers til sin datter. Samtidig skyller puberteten ind over pigen, med alt hvad det medfører af forvirring og forandring kropsligt og følelsesmæssigt.
Bogen gengiver den truende fornemmelse af at være tæt på en mulig katastrofe, som var del af den kolde krig i 1980’erne. Efterhånden udvikler historien sig også til at handle om, at man kan være så meget på vagt, at der rent faktisk indtræffer en katastrofe: Nemlig den konkrete katastrofe, som udspiller sig, da Bengt og Helle isolerer sig fra omverdenen og lever i en parallelverden. Askov understreger selv, at hun også ønskede at skabe en stærk heltinde: ”Som pædagog oplever jeg, at børn har svært ved at udholde ubehag og smerte. Men for at opøve de færdigheder, der skal gøre os livsduelige og udvikle vores selvværd og troen på os selv, kræver det en vis udholdenhed over for ubehag.” (Pressemateriale fra Gyldendal i forbindelse med bogens udgivelse).
Et vigtigt tematisk omdrejningspunkt er skildringen af den måde, Helle bliver påvirket af sine forældres valg, og hvordan hun forsøger at balancere loyalitet med løsrivelse. Det bliver en fortælling om børns ubetingede kærlighed til deres forældre, herunder en beskrivelse af hvor langt et barn er villig til at gå for at få sine forældres anerkendelse. Samtidig er romanen et billede på, hvordan barndommen sætter sine spor i os.