Auður Ava Ólafsdóttirs syvende roman på dansk, ”DJ Bambi”, handler ligesom flere af hendes andre bøger om et menneske i dyb krise. Hovedpersonen er den 61-årige transkønnede Bambi, der er så langt ude, at hun har undersøgt kyststrækningen for at finde et egnet sted at gå i havet. Hendes fortvivlelse skyldes, at hun har ventet alt for længe på den operation, der skal give hende den kvindekrop, hun gerne vil begraves med. Siden hun i en sen alder gik til bekendelse overfor sine nærmeste om sit ubehag ved at være i en mandekrop, har mange af hendes slægtninge vendt hende ryggen. Bambi håber stadig på, at de giver tilladelse til, at hun kan kalde sig Gudrid efter sin bedstemor. Desuden er hendes søn gal på hende, og Bambi længes efter, at han holder op med at kalde hende far og giver hende lov til at være bedstemor for sit barnebarn.
140658294
Imens hun håber en dag at kunne leve et stille liv som kvinde med sine nærmeste tæt på, ser hun tilbage på de mange år, hvor hun prøvede at leve op til det biologiske køn, hun var blevet tildelt ved fødslen. Længe gjorde hun alt for at skjule sine inderste længsler. Nu tager hun østrogen, men jo længere tid hun tager det, jo mere vokser skyldfølelsen overfor den søn og ekskone, som hun føler, hun har løjet for. Det hjælper lidt, da hendes psykolog siger, at skyldfølelse er en lumsk kvindelig følelse og hænger sammen med at føle sig ansvarlig for andres ve og vel.
Som altid i Ólafsdóttirs romaner vokser livsglæden og håbet ud af at være sammen med andre. I denne roman er Bambis tvillingebror Trausti en stabiliserende faktor. Han er en ordknap, kærlig mand, der bliver ved med at dukke op med færdigretter og forsøge at forstå, hvad der foregår i hans tvilling. Der er også den tidligere skolekammerat, Audur T, som er forfatter og gerne vil skrive Bambis historie og er nysgerrig på alle dele af den.
Stilen er som altid hos Ólafsdóttir elegant, legende let, poetisk og ofte humoristisk, selv om hun skriver om dybe eksistentialistiske emner som skyldfølelse, kønsidentitet og ensomhed. Bambis forsøg på at finde mening og holdepunkter opleves af læseren som universel og genkendelig, samtidig med at historien også opleves som helt Bambis egen.