Auður Ava Ólafsdóttir blander humor og eksistentiel refleksion, hvilket får Weekendavisens anmelder Klaus Rothstein til at sammenligne hendes skrivestil med den norske forfatter Erlend Loes. En forfatter hvis romanpersoner man både griner af og græder med, når de på bedste vis forsøger at navigere i det liv, der ikke altid er lige let. Loes og Ólafsdóttirs romanpersoner deler en særlig oprigtighed, og de er svære ikke at holde af. I Rothsteins interview med forfatteren er hun dog ikke selv meget for at vedkende sig en skrivestil, der er humoristisk – hun mener tonen i hendes romaner knytter sig til en særlig islandsk omgang med smerte og lidelse. (Klaus Rothstein: Ikke meget at grine af. Weekendavisen, 2018-11-02).
I et interview med Kristeligt Dagblad bliver Ólafsdóttir forholdt, at der er en sammenhæng mellem hendes romanfigur Arnljotur og fyrst Mysjkin fra Fjodor Dostojevskijs roman ”Idioten” (1869) – en sammenligning hun sagtens kan nikke genkendende til. De er begge tillidsfulde, men ikke naive eller ubegavede. (Søren-Peter Fiirgaard: Troen på det gode menneske. Kristeligt Dagblad, 2009-06-01).
I Ólafsdóttirs nyeste roman ”Miss Island” deler hovedpersonen skæbne med både Karen Blixen, Thit Jensen og den franske forfatterinde Sidonie-Gabrielle Colette, der alle på hver deres måde har måttet kæmpe med at være kvinde i en mandsdomineret litterær verden. Ligesom Hekla udgav Blixen også flere af sine værker under pseudonym, mens Colettes mand Will i første omgang fik æren for hendes værker.
Selvom Auður Ava Ólafsdóttir genremæssigt adskiller sig fra sine islandske kollegaer Kristín Marja Baldursdóttir, Einar Már Guðmundsson og Jón Kalman Stefánsson, så har de til fælles, at den islandske natur danner det sproglige bagtæppe i deres romaner. Fra de store, rå lavamarker til det vildtbrusende hav.