Auður Ava Ólafsdóttirs romanpersoner kæmper næsten alle med at finde et nyt ståsted i livet, ofte som følge af en sorg. I ”Ar” har Jonas fået at vide, at hans datter ikke er hans biologiske barn. I ”Eden” trues lingvisten Alba af en skandale på sit job, og forlader sit gamle liv til fordel for et liv i en lille islandsk landsby. I ”DJ Bambi” er den transkønnede, 61-årige Bambi fortvivlet over, at store dele af hendes familie har vendt hende ryggen.
I forbindelse med nomineringen af ”Ar” til Nordisk Råds litteraturpris, bliver sorgen som tema beskrevet således: ”Hun (Ólafsdóttir) skriver om kvinders stilling, krig, flugt, ensomhed, men frem for alt om det menneskelige, menneskets sorg, som hverken kan måles eller mindskes i forhold til andre sorger, kun dulmes. Vi er alle flygtninge på denne klode, oversåede med ar, men hvis vi rækker en hjælpende hånd frem og viser hinanden respekt og hensyn, vil det måske lykkes os at dulme vores egen sorg. Den største fejl, vi kan begå, er at glemme, at vi kommer hinanden ved, og at den menneskelige natur er ens, uanset hvor i verden vi først ser dagens lys” (Bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds litteraturpris: Auður Ava Ólafsdóttir. Norden.org, 2018).
Beskrivelsen er en nøgle til hele hendes forfatterskab. For at overkomme sorgen og skabe forandring flytter flere af Ólafsdóttirs romanpersoner på sig, og den fysiske rejse kommer til at spille en vigtig rolle for den indre rejse. Jonas i ”Ar” slår sig ned på et hotel i et krigsramt land for at tage sit eget liv, og Alba i ”Eden” flytter ud til en landsby, fast besluttet på at beplante sit jordstykke med træer, Auður Ava Ólafsdóttir siger i forbindelse med Nordisk Råds litteraturpris, at det handler om at rejse fra mørket til lyset, og at handlinger her er vigtigere end ord. (Lise Vandborg: Livsbekræftende roman får Nordisk Råds litteraturpris. Litteratursiden, 2018-11-01).
Et andet fællestræk hos Ólafsdóttirs romanpersoner er deres tillid til fremmede mennesker. Et menneskesyn, som beskrives således af jeg-fortælleren Arnljotur i ”Ar”: ”Jeg hælder til den anskuelse, at mennesket af natur, i det store hele, er godt og hæderligt, hvis forholdene tillader det”.