Baggrund

Citat
“Jeg rejser mig og tænker, hvis han ikke siger noget omgående, hvis han ikke standser mig, er det mord, og jeg fjerner mig, for jeg er ikke længere i stand til at sige det. Det er ikke længere helt så forfærdeligt, men det, at vi nu glider fra hinanden, er mere forfærdeligt, end når vi rager uklar med hinanden. Jeg har levet i Ivan, og jeg dør i Malina.”
“Malina”, s. 336.

Ingeborg Bachmann blev født i 1926 i byen Klagenfurt i den østrigske delstat Kärnten. Hun var datter af skolelærer Matthias Bachmann og hans hustru Olga og voksede op sammen med en bror og en søster. Hendes far meldte sig i 1932 ind i det østrigske nazistparti. Da Ingeborg var tolv år, marcherede de tyske tropper ind i Klagenfurt. Forfatteren har siden beskrevet det som en dybt rystende oplevelse, som betød en afslutning på hendes barndom. 

Den unge Ingeborg studerede psykologi og filosofi i Innsbruck og Graz, før hun i 1946 flyttede til Wien. I 1948 mødte hun den jødiske flygtning Paul Celan og indledte et kærlighedsforhold til ham. I 1950 afsluttede Ingeborg Bachmann sine studier med en kritisk doktorafhandling om Martin Heideggers tænkning. Fra 1951-53 arbejdede hun på radiostationen Rot-Weiss-Rot som manuskriptforfatter og redaktør. Hun var samtidig i gang med sine egne radiohørespil, og i 1952 udsendtes hørespillet “Geschäft mit Träumen” i østrigsk radio. I 1953 modtog Ingeborg Bachmann den prestigefyldte litteraturpris fra forummet Gruppe 47 og debuterede som skønlitterær forfatter med digtsamlingen “Die gestundete Zeit”. 

I 1957 genoptog Ingeborg Bachmann og den nu gifte Paul Celan deres forhold for en kortere periode, før Bachmann i 1958 forelskede sig i den schweiziske forfatter Max Frisch, som hun giftede sig med. Frem til 1962 levede de to sammen i Zürich og siden i Rom. Efter en bitter skilsmisse blev Bachmann ramt af et psykisk sammenbrud og blev i slutningen af 1962 indlagt på en psykiatrisk klinik. De følgende år eskalerede hendes alkohol- og medicinmisbrug, og hun måtte flere gange indlægges til afvænning.

Slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne var samtidig en produktiv periode for Ingeborg Bachmann. I 1971 udkom romanen “Malina”, som var tænkt som første del i en romantrilogi, og året efter novellesamlingen “Simultan”. Natten til den 26. september 1973 kom Ingeborg Bachmann alvorligt til skade under en brandulykke i sin lejlighed. Hun døde på et hospital i Rom den 17. oktober, kun 47 år gammel.

Hvert år uddeles Ingeborg Bachmann-prisen i Klagenfurt til minde om den østrigske forfatter.