Hjertetid

Citat
“Dagene flyver af sted, og det er svært at holde bevidstheden om det bestandige vågen. Alligevel tænker jeg altid og hvert øjeblik på det, og til dette bestandige hører du. For intet kan ændre ved, at en del af mig altid er hos dig og en del af dig altid hos mig.”
“Hjertetid. En brevveksling”, s. 48.

“Herzzeit. Briefwechsel” fra 2008 (“Hjertetid. En brevveksling”, 2011) bygger på Ingeborg Bachmann og digteren Paul Celans brevveksling gennem næsten to årtier og viser konturerne af et tæt, men også kompliceret forhold mellem to forfattere med vidt forskellige baggrunde.

De to forfattere var på hver deres måde præget af 2. Verdenskrigs rædsler. 

Mens østrigske Ingeborg Bachmann var datter af en nazist, var den tysksprogede lyriker Paul Celan opvokset i Bukovina, en landsdel der var del af Østrig-Ungarn og siden Rumænien, og havde jødiske aner. De to forfatteres udveksling af breve og digte begyndte i 1948, hvor Paul forærer den 21-årige Ingeborg en bog med reproduktioner af Matisse-malerier og vedlægger et digt til hende. Digtet står som det første i bogen.

51981340

Der er tale om et kærlighedsdigt, som dog også henviser til holocausts grusomheder i angivelsen af kvinder med jødiske navne: “Du skal smykke hende med smerte over Ruth, over Mirjam og Noemi” (s. 7). Paul Celan havde overlevet tiden i en arbejdslejr under krigen, men havde mistet begge sine forældre, og traumet kom til at præge hele hans liv og forfatterskab – og også relationen til Ingeborg Bachmann. 

De kommende år udvikler langdistanceforholdet sig, men midt i en stor kærlighed til hinanden findes der også mange sårede følelser og en desperation over tavshed og afvisning: “Jeg beder dig, skriv til mig!” (s. 62), indtil Celan i 1952 skriver følgende: “Vi ved nok om hinanden til også at vide, at mellem os er kun venskabet muligt. Det andet er tabt og kan ikke reddes” (s. 49). De to forfattere vedbliver med at være venner og skriver sammen om deres hverdag og digtning.

I 1952 genoptages kærlighedsforholdet for en kort periode, selv om Paul Celan nu er gift med den franske kunstner Giséle. Et ægteskab, som Ingeborg flere gange i sine breve beder ham om at blive i. Efter endnu et brud fortsætter Paul Celan og Ingeborg Bachmann med at sende hinanden breve, digte og artikler, indtil få år før Paul Celan i 1970 begår selvmord ved at kaste sig i Seinen.

Bagerst i bogen findes en tidstavle, som angiver de vigtigste begivenheder i de to forfatteres liv og indbyrdes relation.