Malina

Citat
“Han vil igen forklare mig, at vi, ligesom vores biler, er forsikret mod alt, mod jordskælv og orkaner, mod tyverier og ulykker, mod ildebrand og hagl, men jeg er kun forsikret af en eneste sætning og ellers ikke. Verden kender ikke til nogen forsikring for mig.”
“Malina”, s. 76.

Ingeborg Bachmanns roman “Malina” fra 1971 (“Malina”, 2021) er blandt andet blevet kaldt en kærlighedshistorie, en fortælling om en forbrydelse og en feministisk roman.

Romanen handler om den kvindelige forfatter I og hendes forhold til to mænd, Malina, som hun lever sammen med, og som siges at være hendes skæbne, og Ivan, som bor længere nede ad gaden, og som hun elsker. Der er altså tale om et trekantsdrama, men ikke et traditionelt et af slagsen. Det er nemlig ikke helt til at vide, om de to mænd er udspaltninger af en og samme person, om de eksisterer andre steder end i jeg-fortællerens fantasi, eller om de tre figurer er udtryk for tre dele af den samme personlighed. 

39186926

Den første del har titlen “Lykkelig med Ivan”, selv om kvinden mest af alt går rundt og venter på Ivan eller holdes ud i strakt arm af elskeren, som kun er distræt til stede, når han endelig dukker op. Romanens anden del foregår i et drømmende, surrealistisk univers, hvor der optræder en far, hvis handlinger har ført til en form for nedbrydning af det kvindelige jeg, samt mareridtsagtige sekvenser om gaskamre og deportation, elektrochok og ildebrande. Det konstateres ligeledes, at “ved bredden af søen ligger de myrdede døtres kirkegård” (s. 198). I tredje del finder der en afsked med kærligheden sted, og til sidst bliver jeget så opløst og tilintetgjort, at hun forsvinder ind i en revne i væggen. 

“Malina” er en stort anlagt eksperimenterende roman, der indeholder alt fra fortællende prosastykker og brudstykker af breve til fragmenter af kryptiske telefonsamtaler og et eventyr med titlen “Prinsessen fra Kagrans hemmeligheder”. Bachmann skildrer i bogen en kvindes bevidsthed og kærlighedslængsel, men hun undersøger også grænserne mellem menneskets indre og ydre verden. Neden under det hele ligger en tematisering af fascisme og overgreb – som den kommer til udtryk i verden og i de nære menneskelige relationer. 

“Malina” var tænkt som første bind i trilogien “Todesarten” (”Dødsmåder”). Selv om Ingeborg Bachmann efterlod sig udkast til de næste romaner, er det kun “Malina”, som blev skrevet færdig og står tilbage som en vild efterkrigstidsroman – medrivende, skræmmende og gådefuld.