En af Baldwins store forbilleder var den noget ældre amerikanske forfatter W.E.B. Dubois. Dubois er født i 1868 og døde i 1963, og han var blandt de første til at identificere raceadskillelsen som et af USA's store politiske problemer. Både som sociolog, forfatter og aktivist satte han de sortes rettigheder på dagsordenen. Her kan man også pege på en af Dubois’ jævnaldrende, nemlig antropologen og forfatteren og filmskaberen Zora Neale Hurston. Hun lavede bl.a. et enormt vigtigt indsamlings- og arkiveringsarbejde af slavegjortes mundtligt overleverede historier. Blandt andet med nogle af de sidste slavegjorte, der ankom til USA med skib, og som Hurston nåede at interviewe om de oplevelser, inden de døde.
En af Baldwins jævnaldrende forfattere, som han nærede en dyb respekt for, var digteren Audre Lorde. Lorde har både skrevet digte og essays og har blandt andet skrevet en af nøgleteksterne for intersektionel feminisme, essayet ”The Master’s Tools Will Never Dismantle The Master’s House” (1984). Lordes poesi er for nyligt blevet oversat til dansk af digteren Shadi Angela Bazeghi i samlingen ”Der findes ingen ærlige digte om døde kvinder”, der for første gang på dansk præsenterer et bredt udvalg af Lordes digte.
Den amerikanske forfatter Ta-Nehisi Coates skrev i 2014 en bog, ”Between the World and Me” (”Mellem verden og mig”, 2016), der var direkte inspireret af Baldwins essay ”Mit fængsel rystedes”, som er at finde i ”Næste gang”. Det er et brev til Baldwins nevø, som handler om at være sort i USA. Coates skriver et brev til sin søn, som er et åbent brev, der svarer til den snak mange sorte forældre har med deres sønner, når de når en vis alder, hvor de for nogle hvide mennesker kan virke truende, selvom de bare er 12 år.
Herhjemme kan man pege på forfatterskaber, der på forskellige måder også handler om racisme. F.eks. Maja Lee Langvads ”Find Holger Danske” (2006) og ”Hun er vred” (2014). Eller Lone Aburas’ ”Det er et jeg der taler (Regnskabets time)” (2017) og ”Den sorte bog (B-sider)” (2019). Det kunne også være digteren Mikas Lang, der har skrevet digtsamlingen ”Melanin” (2019).