Råb det fra bjergene

Citat
”’Det er svært, så du er klog til morgen,’ sagde hans moder. ’Pas du hellere på.’
’Og sig mig noget andet,’ sagde Roy pludselig og bøjede sig over sin moder, ’sig mig hvordan det kan være, at han aldrig giver mig lov til at snakke med ham som jeg kan snakke med dig? Han er da min far, ikke? Men han vil aldrig høre på mig – nej det er mig, der skal høre på ham hele tiden.’”
”Råb det fra bjergene”, s. 30.

James Baldwin debuterede i 1953 med romanen ”Go Tell It on the Mountain” (”Råb det fra bjergene”, 1965). Det er en roman, der lægger sig tæt op ad hans opvækst i Harlem. Her møder vi David på hans 14-års fødselsdag. Han skændes med sin uægte far, prædikanten Gabriel, der som ene patriark hersker over familien med hård hånd. Hans biologiske mor Elizabeth stikker ham et par mønter i fødselsdagsgave, og David begiver sig ind i de hvides kvarterer for at gå i biografen. Selvom New York ikke havde de samme Jim Crow-love, der segrerede sorte fra hvide i Sydstaterne, var byen stadig mere eller mindre komplet opdelt. Da John kommer tilbage fra biografen, er hans bror blevet stukket ned af nogle hvide mænd, og han ligger og forbløder på sofaen. Gabriel er rasende, Roy er hans ægte søn, og han havde meget hellere set, det var hans uægte søn, John, der var blevet stukket ned.

”Råb det fra bjergene” er en flerstemmig roman. Den fortæller de forskellige karakterers historie fra deres synspunkt. Gabriel der som ung drak og benyttede sig af sexarbejdere, inden han blev frelst og en dygtig prædikant i kirken. Hans karriere der blev bremset af hans trang til at påtale de ældre magtfulde præsters hykleri. Så han strander som opsynsmand i en kirke i Harlem, hvor han bliver mere og mere bitter. Han går heller ikke selv fri for at være en hykler – mens han er gift med den ældre Deborah, får han et barn med den yngre Esther, der dør ved fødslen, og først til sidst gifter han sig med Elizabeth, der allerede er mor til John. Johns biologiske far Richard begik selvmord efter at være blevet uretfærdigt fængslet og tortureret til at tilstå en forbrydelse, han ikke havde begået.

Romanen slutter med Johns religiøse vækkelse og endelige faderopgør med sin uægte far. Hele vejen spiller religionen en dobbelttydig rolle. Når den er personlig, er den en kilde til trøst og håb i en verden, der er fuld af uretfærdighed. Men når den bliver institutionel, bliver den hyklerisk og tjener endvidere til at undertrykke bogens karakterer.