Flowmatic

Citat
”i den flydende tilstandsform/ hvor de enkelte molekyler ikke er knyttet til/ bestemte positioner/ men er indbyrdes bevægelige// selv når tilstanden ændrer sig/ på olika sprog/ til fast stof gas eller plasma// der gik man ellers og troede helt uimodsagt/ at det der kald for mit vedkommende/ hang sammen med noget primitivt”
”Flowmatic”, s. 44.

”Flowmatic” (2020) er Shadi Angelina Bazeghis anden digtsamling, og i den giver hun krigen et nyt sprog. På flapteksten forklares det, at FLOW-MATIC, også kendt som business-language-0, er forløberen for kodesproget COBOL, som blev udviklet af iranske kodere under Iran-Irak-krigen i 1980’erne til at registrere alle de løsrevne kropsdele fra soldater, man fandt på slagmarken. Det er stadig i dag et aktivt kodesprog, som bl.a. bruges af den amerikanske regering.

I ”Flowmatic” arbejder Bazeghi i endnu højere grad end i debuten ”Vingeslag” med det fragmentariske og det flerstemmige. Der er kortlagt forskellige udsigelsespositioner, som benævnes med tallene [01], [05] og [10], og så er der også digte, hvor der er et mere almindeligt digtjeg. Bogen er fyldt med citater i kursiv, hvilket understreger dens flerstemmighed. Poesien er i sig selv et flerstemmigt fletværk af stemmer, hvilket bryder med den centrallyriske tradition, hvor en suveræn afsender henvender sig til et fraværende du.

48628699

Hos Bazeghi er både kærligheden og krigen noget, der er for stort til kun at foregå mellem to parter. I et foredrag holdt på Vallekilde Højskoles litteraturfestival Litt Talk i august 2023 taler Bazeghi – inspireret af den franske filosof Jacques Derrida – om at arbejde med at opløse modsætningspar som tænkningsform. Det er netop den tænkning, der ligger til grund for hendes digte i ”Flowmatic”.

På mange måder er ”Flowmatic” en forlængelse af ”Vingeslag”, men det er også en radikalisering af den. Det er en bog, der er hjemsøgt af skønhed og vold, i lige dele. De to ting står ikke i modsætning til hinanden. De er der hele tiden samtidig.

Digtene i ”Flowmatic” handler ligesom dem i ”Vingeslag” om, hvordan krigen trækker tråde ud til alt muligt andet. Der er designertasker på trendsales som et billede på nedarvede privilegier. Der er nervegas, der lugter som æbler og politisk tænkning, der er spejlneuroner og kropsåbninger og døde kroppe, der stænkes med insekticid og rosenvand. Det er livsdigte, der insisterer på, at erfaringen ikke samler sig i entydige billeder eller narrativer, men snarere løsrevet, i serielle glimt og korte sekvenser, der forskyder og gentager sig.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Flowmatic"