Vingeslag

Citat
”Jeg sagde, det ikke var bevidst/ Natten er ikke ung, men lækker// og så hård og fin/ som du er/ kommer du/ tilbage/ ikk?// Med favnen fuld af liljer og vindruer/ og sort sand// og jeg har lyst/ til at flå tøjet af dig/ men siger, jeg har blæk/ og saltsyre/ på fingerspidserne// hvorfor helvede/ har du været/ så længe/ om det?”
”Vingeslag”, s. 70.

”Vingeslag” (2015) er Shadi Angelina Bazeghis debut. Vingeslag er bogens titel, men det er også dens metode. Digtene hvirvler stof op som fuglevinger, der får støvet til at lette og danse, for så at lægge sig igen. Digtene flyver ofte hurtigt hen over noget, og man forstår, at der også er en posttraumatisk æstetik på færde i digtene, der ikke holder sig til en argumenterende eller lineær måde at fortælle på, fordi hukommelsen også er påvirket af krigen. Derfor foregår bogen i brudstykker, fragmenter, hvor motiver går igen og forskyder sig.

Det ville derfor også på en måde være forkert at sige, at bogen handler om krigen, fordi jeget i digtene på sin vis stadig er i krig. Fordi krigen aldrig hører op, når man først har gennemlevet den. På den måde kommer alting til at handle om krigen, fordi krigen handler om alting, om retten til liv. Denne virkelighedsforvrængende situation, at der ved siden af og samtidig med krigens bomber og strømafbrydelser er et dagligt liv, en hverdag, hvor man står op og tager sin skoleuniform på og går i skole og spiller fodbold.

51888898

Bazeghi har et helt særligt blik for mandekroppen, dens skønhed og dens deformering til voldsapparat, forstået på den måde at både erotikken og volden, i Bazeghis digte, bor i mandekroppen. Bazeghi finder en lidt overraskende galionsfigur i form af fodboldspilleren Jesper Grønkjær. Han var fløjspiller, og han var hurtig og havde en særlig måde at spille på, med løb i dybden og bolde indover i feltet, som får Bazeghi til at give ham kælenavnet Grønhakkeren. Men den smukke fodboldspiller bliver også sat op imod små, hjemmelavede altre, som folk i Iran satte op for deres døde familiemedlemmer. Krigen trækker også tråde ind i fodbolden. Mandens krop er både smuk og ødelagt.

Sprogligt er der virkelig meget på færde i Bazeghis digte. På den ene side er der det højstemt poetiske, hvor man mærker en anden digttradition, en persisk billedskabelse, som man kan genkende fra Farrokhzad. På den anden side er der et dagligdags talesprog, der taler et mere intimt og nært sprog. Ofte støder de to former for sprog sammen på måder, der giver digtene stor energi.

 

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Vingeslag"