Jellouns forfatterskab spænder over genrerne digte, romaner, skuespil, essays og artikler, og han er stærk og prisbelønnet inden for såvel poesi, litteratur som essayistik. På dansk kender vi især hans romaner og essays, mens kun et enkelt digt er oversat og indgår i værket ”Moderne arabiske digte” fra 1980.
Et helt centralt tema i Jellouns værker er identitet, og ikke mindst den kulturelle og kønsmæssige identitet undersøges på mangefacetteret vis. Den kulturelle identitet udforskes bl.a. igennem migrantens situation. Det gælder ikke mindst i ”Hjem”, hvor den arme Mohammed efter 40 år i Frankrig stadig kun føler sig hjemme i sin gamle landsby.
Migrantens vilkår undersøges også ved at zoome ind på selve flugten over havet. Det er et perifert tema i ”Lystægteskabet”, hvor rejsen får livet som omkostning, men i romanen ”Rejsen” er det et helt centralt tema. Her har den heteroseksuelle Azel en affære med en spansk homoseksuel for at opnå visum, hvilket har store konsekvenser for hans selvopfattelse og liv, og undertonen er, at fattigdom driver mennesker til snart sagt hvad som helst i et forsøg på at bedre deres livsvilkår.
Racisme er også et gennemgående tema. Det berøres i samtlige værker, og Jelloun viser, hvordan racisme eksisterer alle vegne. I ”Lystægteskabet” er det ikke mindst nordafrikanernes behandling og syn på sorte afrikanere, der er i centrum, mens det i et værk som ”Hjem” primært er franskmændenes racisme mod nordafrikanere, der sættes i scene.
I ”Sandbarnet & Den hellige nat” er det kønsidentiteten, der hudflettes, og ikke mindst kvinders forhold i de arabiske lande. Romanen overskrider i vidt omfang grænserne mellem køn og kulturer og bliver dermed en brobygger mellem både kønsmæssige og kulturelle forståelseskløfter. Kønsidentiteten er også et tema i ”Lystægteskabet”, hvor Amirs autoritære position dels udfordres af hans første kones stærke modvilje mod hans nye kærlighedsægteskab, og dels af hans eget behov for at stille alle tilpas, hvilket gør ham svag.
Hos Jelloun kastes en masse spørgsmål op i luften, men der er aldrig entydige svar. Det gælder ikke mindst for gennembruds- og hovedværkerne ”Sandbarnet” og ”Den hellige nat”, som i hele deres præmis slår fast, at der ikke findes eviggyldige sandheder, og at alt er et spørgsmål om fortolkning – nemlig ved, at ingen af værkets mange fortællere formår at afslutte historien.
I Jellouns essays er svarene dog mere entydige, og der er en meget direkte appel til at søge viden om hinanden, for kun derigennem kan vi bekæmpe fanatisme og overvinde racisme. I den lille debatbog ”Hvad er islam?”, som er skrevet som en samtale over ni dage med forfatterens datter, reflekterer Jelloun både over sit eget religiøse ståsted, profeten Muhammed, Koranen, Islams historie og kulturhistorie samt Islams rolle i et moderne samfund. Bogen er en rigtig fin indføring i Islams historie, og hvorfor terroristerne ifølge Jelloun intet har med islam at gøre.