Lystægteskabet

Citat
Citat
”Racisme er først og fremmest fattigdom. Jeg undgår at være sammen med hvide mennesker og især at spørge dem om noget. De er fulde af fordomme.”

”Lystægteskabet”, s. 203.

Afsættet for Tahar Ben Jellouns roman ”Le mariage de plaisir” fra 2016 (”Lystægteskabet”, 2018) er historien om forretningsmanden Amir, der er hvid marokkaner, bosat i Fez og islamisk gift med Lalla Fatma. Hvert år tager han på forretningsrejse til Senegal, og her forelsker han sig i den sorte og begavede kvinde Nabou. Amir beslutter sig for at ægte Nabou, da en mand ifølge islam må have op til fire koner. Men selvom kærligheden er stor, gør den sammenbragte familie tilværelsen mere end svær for alle parter. Fordomme og politik gør ikke livet nemmere!

Romanen følger familien fra 1950’erne og frem til i dag og skildrer således livet i Marokko igennem tre generationer. Med afsæt i det sammenbragte ægteskab mellem sort og hvid skildrer Tahar Ben Jelloun den udbredte racisme, som lever i bedste velgående i landet. Det er således racisme, der er romanens hovedtema. Om end Amirs kærlighed til Nabou er stor, formår han ikke at beskytte hende imod den racisme, som omgivelserne møder hende og deres fælles børn med. Slaveriet kaster stadig mørke skygger over tilværelsen. Blandt andet henviser Lalla Fatma den stolte Nabou til et hjørne af køkkenet sammen med husets tjenestepiger.

53990002

Racismen hersker også i høj grad hos politiet, og såvel Amirs og Nabous søn Hassan som deres barnebarn Salim bliver ofre herfor og går hårde skæbner i møde.

Migration er ligeledes et tema, der berøres, og her er alle odds imod de flygtende, der mødes med foragt, snyd og våben af såvel menneskesmuglere som politi.

Romanen sætter endvidere spot på landets politiske udvikling og på islamismens tiltrækningskraft (igennem Amir og Lalla Fatmas to sønner, der bliver islamister) og giver alt i alt stemme til befolkninger og problematikker, som sjældent høres. Det er temmelig forstemmende, og adskillige i persongalleriet hævder da også, at ondskab er det eneste rigtige at møde verden med. Og dog er der især et lyspunkt i romanen. Nemlig Amir og Lalla Fatmas søn Karim, der er udviklingshæmmet, og som har en usædvanlig evne til at læse andre mennesker – og nå dem med sin ægthed og renhed.