Godnat, Alfons Åberg

Citat
”Her er Alfons Åberg, 4 år. Han kan være slem, og han kan være sød. I aften er han slem, for han er ked af det. Han vil ikke sove.”

”Godnat, Alfons Åberg”, s. 4.

I 1972 udkom den første bog om Alfons Åberg, ”God natt, Alfons Åberg”, der på dansk hedder ”Godnat, Alfons Åberg” (1976). Bogen starter med den – for Alfons-serien at se – klassiske indledning: ”Her er Alfons Åberg, 4 år.” (s. 4), men Alfons’ alder hænger ikke nødvendigvis sammen med den kronologiske udgivelsesrækkefølge – snarere har Alfons’ alder noget at gøre med, hvad temaet for den pågældende bog er.

I ”Godnat, Alfons Åberg” kæmper Far Åberg en indædt kamp med den stædige og egensindige Alfons, der dirigerer rundt med Far. Han forsøger at få Alfons til at sove, og da Far i sidste ende falder i søvn på stuegulvet, og Alfons lægger et tæppe over den udmattede eneforælder, konkluderer han pædagogisk om farens servile natur: ”Nu vil han ikke kalde mere. En far, der sover, kan jo alligevel ikke komme springende. Og når der ingen kommer, hvis man kalder, kan man lige så godt lade være, synes Alfons.” (s. 22).

05126541

Far og Alfons bor alene i et lejlighedskompleks, og selvom der umiddelbart synes at mangle en moderfigur i hjemmet, optræder andre kvindeskikkelser senere i serien. I ”Lykkelige Alfons” fra 1984 har Alfons’ farmor eksempelvis været med til at fejre jul og er nu ved at pille julepynten ned, mens Alfons og Far brokker sig over, at alting er kedeligt.

Anna Karlskov Skyggebjerg, der er lektor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet, fortæller om den manglende moderrolle i Alfons Åberg-bøgerne: ”Det er jo en fantastisk plotmæssig motor at frisætte et barn fra forældrene (…) Hvis man anlægger det perspektiv, spiller de fraværende forældre ofte den rolle, hvis man kan sige det sådan, at barnet tvinges til at handle på egen hånd.” (Rasmus Elmelund: På jagt efter mor i børnelitteraturen. Information, 2016-02-28).

Udover at der er en plotmæssig årsag til Alfons’ mors fravær, så er der iflg. Anna Klarskov Skyggebjerg også en politisk årsag, der udspringer fra den tid, serien startede i: ”Bøgerne om Alfons Åberg afspejlede ligesom mange andre børnebøger fra 1970’erne det forhold, at kønsrollerne og kønsstereotyperne kom til debat og til en vis grad var under opløsning på det tidspunkt. (Rasmus Elmelund: På jagt efter mor i børnelitteraturen. Information, 2016-02-28).