gunilla bergström
Foto: Jörn H. Moen

Gunilla Bergström

cand.mag. Anna Møller, iBureauet/Dagbladet Information. 2017.
Top image group
gunilla bergström
Foto: Jörn H. Moen

Indledning

Alfons Åberg er hverken sød eller artig. Det svenske enebarn, som så mange kender, er snarere tænksomt, nysgerrigt, indadvendt og selvstændigt, og i over 40 år har Gunilla Bergströms bøger om den lille dreng i betonbyggeriet begejstret sit publikum. Med de tegnede fortællinger om Alfons Åberg tages svære emner som ensomhed i barndommen op på en ligetil facon, og forholdet mellem Far Åberg og den tilsyneladende moderløse Alfons fremstilles uden forskønnende filtre. Alfons lyver sig uskyldig, far begår klassiske forældrefejl, og sådan er hverdagen for far og søn.

46695763

Blå bog

Født: 3. juli 1942 i Göteborg.

Uddannelse: Journalisteksamen fra Göteborgs journalistinstitut i 1966.

Debut: Mias pappa flyttar. Rabén & Sjögren, 1971.

Litteraturpriser (et udvalg): Astrid Lindgren-prisen, 1981. Det Svenske Akademis Schullströmska pris for børne- og ungdomslitteratur, 2006. Emilprisen til Astrid Lindgrens minde, 2011. Den svenske regerings guldmedalje Illis Quorum, 2012.

Seneste udgivelse: Alfons og hans hemmelige verden. Tre gode historier. Gyldendal, 2019. Oversat af: Nils Hartmann og Ellen Kirk.

Inspiration: Hverdagslivet.

 

 

Gunilla Bergström fortæller om Alfons Åberg

Artikel type
boern

Baggrund

”Alfons er bange. Han tænker på blodet efter knytnæveslaget. Sæt nu, den lille fyr kom alvorligt til skade! Sæt nu, han … døde! Var helt DØD nu!!!”


”Alfons og uhyret”, s. 16.

Den svenske børnebogsforfatter og illustrator Gunilla Bergström blev født d. 3. juli 1942 i Göteborg. Forældrene var hhv. lærerinde og kunstner, og de to blev skilt, da Gunilla Bergström var barn. Efter skilsmissen fandt begge forældre nye partnere; moren blev gift med en lærerkollega og faren med en dansk kunstner, og således pendlede Gunilla Bergström som barn mellem det pæne lærerhjem og en mere bohemelignende tilværelse hos faren.

Om faren har Gunilla Bergström fortalt, at han var en flittig historiefortæller, der elskede at være sammen med sin store børneflok af sammenbragte søskende, men at han også kunne trække sig tilbage bag en avis ligesom Alfons’ far.

Som 24-årig tog Gunilla Bergström journalisteksamen i Göteborg og arbejdede herefter som journalist ved bl.a. aviserne Dagens Nyheter og Aftonbladet i Stockholm. I 1971 udgav hun sin første børnebog, ”Mias pappa flyttar”, og den første bog om Alfons Åberg, ”God natt, Alfons Åberg”, udkom i 1972. Siden 1975 har Gunilla Bergström levet af at skabe billedbøger, og udover historierne om Alfons Åberg er der bl.a. kommet rimbøgerne ”Ramsor och Tramsor, om Bill och Bolla” (1979) samt ”Tokigt och Klokigt – mera rim om Bill och Bolla” (1980), der handler om at have et handicappet familiemedlem. Gunilla Bergström har selv to voksne børn, der figurerer som forbilleder for Bill og Bolla, og den yngste, datteren Boel, er født med en kognitiv funktionsnedsættelse. I 2015 gav Gunilla Bergström et ærligt interview til det svenske tv-program ”Min sanning” (Min sanning: Alfons ”mamma” om miljonsuccén och okända sjukdomen. SVT, 2015-01-13), hvor hun fortalte om at leve med bipolær sygdom, som hun har arvet fra sin far, og hvordan hun som barn forsøgte at begå selvmord ved at sluge piller.

Bøgerne om Alfons Åberg har solgt millioner af eksemplarer på verdensbasis og er indtil videre blevet oversat til 29 sprog, og for sit virke har Gunilla Bergström modtaget et hav af priser, deriblandt Författarfondens kulturpris, Astrid Lindgren-prisen samt arbejdsstipendier.

Alfons Åberg-universet har affødt både tegnefilm baseret direkte på bøger, såsom ”Hokus Pokus, Alfons Åberg” (2013) med musik af bl.a. den tjekkisk-svenske komponist Georg Riedel, samt små spil til 3-9-årige.

Godnat, Alfons Åberg

”Her er Alfons Åberg, 4 år. Han kan være slem, og han kan være sød. I aften er han slem, for han er ked af det. Han vil ikke sove.”

”Godnat, Alfons Åberg”, s. 4.

I 1972 udkom den første bog om Alfons Åberg, ”God natt, Alfons Åberg”, der på dansk hedder ”Godnat, Alfons Åberg” (1976). Bogen starter med den – for Alfons-serien at se – klassiske indledning: ”Her er Alfons Åberg, 4 år.” (s. 4), men Alfons’ alder hænger ikke nødvendigvis sammen med den kronologiske udgivelsesrækkefølge – snarere har Alfons’ alder noget at gøre med, hvad temaet for den pågældende bog er.

I ”Godnat, Alfons Åberg” kæmper Far Åberg en indædt kamp med den stædige og egensindige Alfons, der dirigerer rundt med Far. Han forsøger at få Alfons til at sove, og da Far i sidste ende falder i søvn på stuegulvet, og Alfons lægger et tæppe over den udmattede eneforælder, konkluderer han pædagogisk om farens servile natur: ”Nu vil han ikke kalde mere. En far, der sover, kan jo alligevel ikke komme springende. Og når der ingen kommer, hvis man kalder, kan man lige så godt lade være, synes Alfons.” (s. 22).

05126541

Far og Alfons bor alene i et lejlighedskompleks, og selvom der umiddelbart synes at mangle en moderfigur i hjemmet, optræder andre kvindeskikkelser senere i serien. I ”Lykkelige Alfons” fra 1984 har Alfons’ farmor eksempelvis været med til at fejre jul og er nu ved at pille julepynten ned, mens Alfons og Far brokker sig over, at alting er kedeligt.

Anna Karlskov Skyggebjerg, der er lektor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet, fortæller om den manglende moderrolle i Alfons Åberg-bøgerne: ”Det er jo en fantastisk plotmæssig motor at frisætte et barn fra forældrene (…) Hvis man anlægger det perspektiv, spiller de fraværende forældre ofte den rolle, hvis man kan sige det sådan, at barnet tvinges til at handle på egen hånd.” (Rasmus Elmelund: På jagt efter mor i børnelitteraturen. Information, 2016-02-28).

Udover at der er en plotmæssig årsag til Alfons’ mors fravær, så er der iflg. Anna Klarskov Skyggebjerg også en politisk årsag, der udspringer fra den tid, serien startede i: ”Bøgerne om Alfons Åberg afspejlede ligesom mange andre børnebøger fra 1970’erne det forhold, at kønsrollerne og kønsstereotyperne kom til debat og til en vis grad var under opløsning på det tidspunkt. (Rasmus Elmelund: På jagt efter mor i børnelitteraturen. Information, 2016-02-28).

Alfons og uhyret

””Kom så med den bold!” hvæsede Alfons. ”Eller du har måske gemt den, hva’? Så du selv kan beholde den, hva’?” ”N-n-ej!” stammede den lille fyr forskrækket.”

”Alfons og uhyret”, s. 8-10.

Ligesom 4-årige Alfons i ”Godnat, Alfons Åberg” rummer en drillende og oprørsk side, der får ham til bl.a. at hælde sin godnatsaft ud over sin egen seng, så rummer det lille barn i bøger som ”Alfons och odjuret” (1978), (”Alfons og uhyret”, 1978), og ”Där går Tjuv-Alfons!” (1991), (”Der går Tyve-Alfons”, 1991), også andre irrationelle skyggesider. I Alfons Åberg-bøgerne fremstilles både børn og voksne med alle de fejl og mangler, de måtte have, og Alfons’ virkelighed i boligblokken er langt væk fra glansbilledbarndommen. ”Jeg vil fortælle virkelige historier om virkelige mennesker, som vi opfører os på i dagligdagen (…)” (Malin Schmidt: Hverken værre eller bedre. Information, 2006-08-19), har Gunilla Bergström selv udtalt om sine børnebøger.

05427770

I ”Der går Tyve-Alfons” er det de andre børn omkring højhusene, der mistænker Alfons for tyveri af en særlig nøgle, og som – på trods af, at nøglen bliver fundet i en skaderede – stadig ikke helt tror på hans uskyld. Heldigvis er Alfons ligeglad med deres hviskerier, for han kender jo både sandheden og sig selv.

I ”Alfons og uhyret” manifesterer en skam over at have slået en lille boldhenterdreng sig som et uhyre under Alfons’ seng, og tanken om drengens blodnæse og ulykke holder den både temperaments- og samvittighedsfulde Alfons vågen om natten. Gunilla Bergström moraliserer ikke, men alligevel anes en form for konklusion på Alfons’ misere: Det kan godt være, man begår fejl i dagligdagen, men hvis man ikke siger undskyld, så går skammen ikke væk af sig selv. Den tidligere kulturjournalist og ansvarlige for børnekulturen ved Göteborgs-Posten, Gunnel Enby, siger om Alfons Åberg: ”Alfons Åberg handler om den sejr det er at kunne binde sine snørebånd selv. Og den befrielse, der ligger i at sige undskyld, når man har været ond. Ikke på en gammeldags eller formynderisk måde, men at overvinde udyret, der er den dårlige samvittighed, og som vi alle kender, hvad enten vi er børn eller voksne.” (Malin Schmidt: Hverken værre eller bedre. Information, 2006-08-19).

I Alfons-bøgerne er hverken børn eller voksne perfekte, og således er Gunilla Bergströms børneunivers i langt højere grad et deskriptivt frem for et normativt univers. Forfatteren og illustratoren bearbejder dagligdagens dilemmaer på børnenes præmisser uden løftede pegefingre.

Mille, midt om natten

”Det er mørk nat. Mille skal sove. Men dukke Dora er bange. ”Jeg kan ikke lide natten,” klynker dukken. ”Om natten bliver alting anderledes,” synes Dora. ”Der er så mærkeligt stille …””

”Mille, midt om natten” i ”Alfons Åberg og hans venner”, s. 94.

I Alfons Åbergs verden optræder et større galleri af familiemedlemmer og venner, der både er virkelige og usynlige. I ”Vem räddar Alfons Åberg?” fra 1976 (”Hvem hjælper Alfons Åberg”, 1978) er Alfons Åberg netop flyttet ind i lejlighedskomplekset med sin far og tør ikke lege med nogen. Heldigvis har han sin hemmelige fantasiven Svipper, der kommer, når man har brug for ham – og snart får han også vennen Viktor, der viser sig at være endnu bedre en kammerat end Svipper. Alfons glemmer Svipper, men det bliver den loyale og medgørlige Svipper ikke sur over – snarere ender bogen med en åben slutning, hvor Svipper anses som en mulighed for andre lidt ensomme børn.

I ”Milla mitt-i-natten” fra 1991 (”Mille, midt om natten”, 1991) møder vi veninden Mille, der ligesom Alfons også har en hemmelig ven ikke ulig Svipper, nemlig Filuren. Mille ligger om natten og kan ikke sove, men det er nu ikke, fordi hun selv er bange. Snarere er det dukken Dora ved hendes side, der er rædselsslagen for alt det mørke og mærkelige udenfor. ”Om natten ser værelset så fremmed ud. Se! Stolen ligner … uhuuu … en mærkelig, farlig kæmpe-fugl! Tænk, hvis det er???!! Hvis det er virkeligt!” (”Mille, midt om natten” i ”Alfons Åberg og hans venner”, s. 104).

52574935

Forestillingen om, at noget pludselig kan synes ikke-genkendeligt og dermed uhyggeligt, kaldte den østrigske psykoanalytiker Sigmund Freud (1856-1939) for Das Unheimliche, der kan oversættes til ’det uhyggelige’ eller ’det uhjemlige’. Netop mørket kan rent visuelt ændre noget, som både dukke Dora og Mille ellers kender fra deres hverdag, til noget ganske andet og mere mystisk, og med barnets vildtlevende fantasi kan alt i børneværelset pludselig synes afvigende. Heldigvis afkræfter og afdækker Filuren alle dukke Doras vrangforestillinger, og da Mille selv kommer til at tænke på sin dagligdag med en drillesyg pige, så falder roen snart på.

Gunilla Bergströms fokus på svære psykologiske temaer som angst, selvværd og ensomhed er typisk for hendes arbejde inden for børnelitteraturen, hvor enkle situationer fra hverdagen fungerer som afsæt for bearbejdning af større emner. Også i ”Mille, midt om natten” forenes realisme og fantasi uden problemer, ligesom illustrationerne kombinerer Gunilla Bergströms enkle tegnestil med udklip og collager af bl.a. byens vejnetværk om natten.

Genrer og tematikker

Genrer og tematikker

Gennem de over 40 år, hvor Alfons-bøgerne er udkommet, har især psykologiske – og til dels filosofiske – spørgsmål løbet igennem den tænksomme drengs store runde hoved. Eksistensfilosofiske spørgsmål om, hvornår man egentlig er sit eget virkelige selv, præger eksempelvis ”Der går Tyve-Alfons”, hvor Alfons bag en regnvejrsrude føler, at han ”(…) ikke rigtig eksisterer. Når ingen andre han se, at han er præcis den gamle Alfons … tja, så er han måske let ikke den rigtige Alfons mere?” (”Der går Tyve-Alfons” i ” Alfons Åberg og hans venner”, s. 78). Med ganske enkle midler, også visuelt set, indkredser Gunilla Bergström universelle psykologiske dilemmaer og indarbejder dem i en for børn at se genkendelig hverdagsramme. For hvad vil det egentlig sige at være menneske?

Gunnel Enby, der er tidligere kulturjournalist og har været ansvarlig for børnekulturen ved Göteborgs-Posten, siger om Alfons Åberg, at bøgerne ”(…) handler om noget, der er fælles for alle mennesker: At erobre sine kompetencer som menneske - de sociale og psykologiske. Hvor vi end er i verden, skal vi lære de praktiske ting. Vi har alle ældre kusiner, fætre eller søskende; vi kender alle følelsen af at være udenfor, fordi vi er (…) den mindste, og følelsen af misundelse, jalousi og angsten for at blive stor. Alt det har de gamle folkeeventyr handlet om. Og Alfons Åberg fortæller de historier igen.” (Malin Schmidt: Hverken værre eller bedre. Information, 2006-08-19). Samtidig er de naivt tegnede og collageprægede billedbøger stort set renset for moral. Den sproglige stil er konstaterende og præget af hovedsætninger i nutid – og indeholder ofte den gennemgående og letgenkendelige frase ’jeg skal bare lige…’.

En af de senere Alfons-bøger hedder ”Alfons og Hamdis soldaterfar” (2006), og om den har Gunilla Bergström udtalt: ”Det forpligter at have så stor en læserskare (…). Jeg har et ansvar. Jeg må kunne forsvare det, jeg fortæller, og det har jeg måske især i de senere år været meget opmærksom på. Derfor skrev jeg også bogen om krig, Alfons og Hamdis soldaterfar. Børn ser så meget krig, og derfor skylder vi også at forklare dem, hvad det er. Hvis de spørger.” (Anita Brask Rasmussen: Hvad vil det sige at være menneske, Alfons Åberg?. Information, 2011-05-27).

I ”Alfons og Hamdis soldaterfar” vil de to drenge gerne have Hamdis far til at fortælle om sine oplevelser med krig, men det er svært for ham: ”Du må forstå, at krig er så sørgeligt, så det ikke er til at fortælle om. Det er ikke som på film, hvor de gode vinder til sidst. Mest er det kaos. Hvem er ven? Og fjende? Et værre rod. Det eneste sikre er: Der findes nogle, der bygger op, og nogle, som bomber ned. To slags. De findes altid. Også blandt fjenden! Mere er der ikke at sige. Krig er ikke til at fortælle om.” (”Alfons og Hamdis soldaterfar”, s. 16).

Gunilla Bergströms temaer udspringer fra det, der foregår omkring børn. Både det lykkelige og det ulykkelige, det svære og detaljerne.

Beslægtede forfatterskaber

Da reformpædagogikken i 1930’erne og 1940’erne begyndte at vinde indpas i Nordens børnelitteratur, kom den særlige pædagogik til udtryk i stærke og selvstændige børneforbilleder som den svenske forfatter Astrid Lindgrens (1907-2002) Pippi Langstrømpe-figur. Reformpædagogik er en pædagogisk bevægelse, der fra starten af 1900-tallet arbejdede på at ændre pædagogik, så den i højere grad tog udgangspunkt i barnet selv og forholdt sig til livet omkring barnet og dets udvikling frem for en mere dogmatisk tilgang. Barnet skulle have indflydelse og medbestemmelse, og de forbilleder greb børnebogsforfattere som Astrid Lindgren og Gunilla Bergström i høj grad. Mere rebelsk og selvstændig end Pippi Langstrømpe bliver det formentlig næppe, og historierne om den på alle måder stærke, men moderløse, fritænker Pippi foregår i et mindre socialrealistisk univers end Alfons’, men kredser om meget af det samme. Astrid Lindgrens livtag med svære emner såsom døden i ”Brødrene Løvehjerte” (1973) ligner ligeledes Gunillas Bergströms tematik.

Endnu længere inde i fantasiens verden finder man den britiske forfatter A.A. Milnes (1882-1956) fortællinger om den godmodige, uskyldige og filosoferende Peter Plys, der er blevet læst og fortolket filosofisk af mange. Litteraturhistorikeren John Tyerman William argumenterer eksempelvis – lidt humoristisk – i ”Peter Plys og filosofferne” (1996) for, at al vestlig filosofi – fra de antikke græske filosoffer til de moderne eksistentialister i 1950’erne – bare er en optakt til filosofien hos Peter Plys.

På samme vis er Alfons Åberg blevet kaldt for fænomenolog; en betegnelse, der knytter sig til den filosofiske retning grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938). Ifølge Husserl er det filosofiens opgave – uden subjektive fordomme – at beskrive tingene, fænomenerne, som de viser sig for en. I en artikel fra Information skriver journalisten Anita Brask Rasmussen eksempelvis ”(…) Alfons Åberg har udviklet sig til lidt af en fænomenolog og undrer sig over de ting, som det for voksne kan være næsten skræmmende at tænke på. Som for eksempel i Hvor langt når Alfons? fra 2003, hvor far råber: »Er du der, Alfons?« »Det er lige det, Alfons spekulerer over. Er jeg her? Selvfølgelig! Det ser alle, der kender ham. Det er ham! Lille, rund og kort. Der er hans højre arm. Der er den venstre (med et æble). Hans ben og tæer og hans tynde hår. Her er hele hans krop fra top til tå. Et solidt hylster som kaldes Alfons (…)«” (Anita Brask Rasmussen: Hvad vil det sige at være menneske, Alfons Åberg?. Information, 2011-05-27).

Bibliografi

Billedbøger

Bergström, Gunilla: Tjuven. Bonnier, 1973.
Bergström, Gunilla: Godnat, Alfons Åberg. Gyldendal, 1976. Oversat af Ellen Kirk. (God natt, Alfons Åberg, 1972).
Bergström, Gunilla: Novra, Alfons Åberg. Gyldendal, 1976. Oversat af Ellen Kirk. (Aja baja, Alfons Åberg, 1973).
Bergström, Gunilla: Kom nu, Alfons Åberg. Gyldendal, 1976. Oversat af Ellen Kirk. (Raska på, Alfons Åberg, 1975).
Bergström, Gunilla: Alfons og hemmelige Svipper. Gyldendal, 1978. Oversat af Ellen Kirk. (Alfons och hemlige Mållgan, 1976).
Bergström, Gunilla: Hvem hjælper Alfons Åberg? Gyldendal, 1978. Oversat af Ellen Kirk. (Vem räddar Alfons Åberg?, 1976).
Bergström, Gunilla: Fikst klaret, Alfons Åberg. Gyldendal, 1978. Oversat af Ellen Kirk. (Listigt, Alfons Åberg, 1977).
Bergström, Gunilla: Mias far flytter. Del af bogen "Litteratur for fjerde, bind 2" ved Esther og Tage Hansen. Gyldendal, 1979. (Mias pappa flyttar, 1971).
Bergström, Gunilla: Alfons og udyret. Gyldendal, 1979. Oversat af Ellen Kirk. (Alfons och odjuret, 1978).
Bergström, Gunilla: Rim og remser om Tom og Trille. Forum, 1980. Oversat af Marie Svendsen. (Ramsor & Tramsor om Bill och Bolla, 1979).
Bergström, Gunilla: Tokigt & Klokigt – mera rim om Bill och Bolla. Rabén & Sjögren, 1980.
Bergström, Gunilla: Er du fej, Alfons Åberg? Gyldendal, 1981. Oversat af Ellen Kirk. (Är du feg, Alfons Åberg?, 1981).
Bergström, Gunilla: Hvor er ballade-Alfons? Gyldendal, 1982. Oversat af Ellen Kirk. (Var är bus-Alfons?, 1982).
Bergström, Gunilla: Hvem er det der spøger, Alfons Åberg? Gyldendal, 1983. Oversat af Ellen Kirk. (Vem spökar, Alfons Åberg?, 1983).
Bergström, Gunilla: Lykkelige Alfons. Gyldendal, 1985. Oversat af Ellen Kirk. (Lycklige Alfons Åberg, 1984).
Bergström, Gunilla: Alfons og Mille. Gyldendal, 1985. Oversat af Ellen Kirk. (Alfons och Milla, 1985).
Bergström, Gunilla: Fødselsdagsfest, Alfons Åberg! Gyldendal, 1986. Oversat af Ellen Kirk. (Kalas, Alfons Åberg, 1986).
Bergström, Gunilla: Hokus Pokus, Alfons Åberg! Gyldendal, 1987. Oversat af Ellen Kirk. (Hokus Pokus, Alfons Åberg!, 1987).
Bergström, Gunilla: Bind sløjfer, Alfons Åberg. Gyldendal, 1988. Oversat af Ellen Kirk. (Bara knyt, Alfons!, 1988).
Bergström, Gunilla: Hvad sagde Alfons Åbergs far? Gyldendal, 1989. Oversat af Ellen Kirk. (Vad sa pappa Åberg?, 1989).
Bergström, Gunilla: Der går Tyve-Alfons. Gyldendal, 1991. Oversat af Nils Hartmann. (Där går Tjuv-Alfons!, 1991).
Bergström, Gunilla: Mille, midt om natten. Gyldendal, 1992. Oversat af Nils Hartmann. (Milla mitt-i-natten, 1991).
Bergström, Gunilla: Mere monster, Alfons! Gyldendal, 1992. Oversat af Nils Hartmann. (Mera monster, Alfons!, 1992).
Bergström, Gunilla: Led videre, Mille. Gyldendal, 1993. Oversat af Nils Hartmann. (Ingen sak sa Milla, 1992).
Bergström, Gunilla: Hurra for Alfons Åbergs far!, Gyldendal, 1993. Oversat af Nils Hartmann. (Hurra för pappa Åberg!, 1993).
Bergström, Gunilla: Mille, midt i slikkrigen. Gyldendal, 1994. Oversat af Nils Hartmann. (Milla mitt-i-godiskriget, 1993).
Bergström, Gunilla: Nej! sagde Alfons Åberg. Gyldendal, 1994. Oversat af Nils Hartmann. (Näpp! sa Alfons Åberg, 1994).
Bergström, Gunilla: Flyv, sagde Alfons Åberg. Gyldendal, 1997. Oversat af Nils Hartmann. (Flyg! sa Alfons Åberg, 1997).
Bergström, Gunilla: Milla mitt-i-musiken. Bo Ejeby Förlag, 1998.
Bergström, Gunilla: Usynligt med Alfons Åberg. Gyldendal, 1998. Oversat af Nils Hartmann. (Osynligt med Alfons, 1998).
Bergström, Gunilla: Hvor langt når Alfons? Gyldendal, 2002. Oversat af Victoria Winding & Thomas Winding. (Hur långt når Alfons?, 2002).
Bergström, Gunilla: Alfons ABC. Rabén & Sjögren, 2002.
Bergström, Gunilla: Alfonso og Hamdis soldaterfar. Gyldendal, 2006. Oversat af Nils Hartmann. (Alfons och soldatpappan, 2006).
Bergström, Gunilla: Alfons med styrke-sækken. Gyldendal, 2011. Oversat af Kina Bodenhoff. (Alfons med styrke-säcken, 2010).
Bergström, Gunilla: Hvem griner sidst? sagde Alfons Aabergs far. Gyldendal, 2012. Oversat af Kina Bodenhoff. (Skratta lagom! sa pappa Åberg, 2012).
Bergström, Gunilla: Alfons Åberg og hans venner. Fire udvalgte historier. Gyldendal, 2016. Oversat af Nils Hartmann og Ellen Kirk.
Bergström, Gunilla: Alfons og hans hemmelige verden. Gyldendal, 2019. Oversat af Nils Hartmann og Ellen Kirk. (Alfons hemliga världar)

Om forfatterskabet

Raben&Sjögren: Alfons Åberg firar 40 år med nya böcker - Gunilla Bergström läser och berättar.