Gunilla Bergström

Den svenske børnebogsforfatter og illustrator Gunilla Bergström blev født d. 3. juli 1942 i Göteborg. Forældrene var hhv. lærerinde og kunstner, og de to blev skilt, da Gunilla Bergström var barn. Efter skilsmissen fandt begge forældre nye partnere; moren blev gift med en lærerkollega og faren med en dansk kunstner, og således pendlede Gunilla Bergström som barn mellem det pæne lærerhjem og en mere bohemelignende tilværelse hos faren.

Om faren har Gunilla Bergström fortalt, at han var en flittig historiefortæller, der elskede at være sammen med sin store børneflok af sammenbragte søskende, men at han også kunne trække sig tilbage bag en avis ligesom Alfons’ far.

Som 24-årig tog Gunilla Bergström journalisteksamen i Göteborg og arbejdede herefter som journalist ved bl.a. aviserne Dagens Nyheter og Aftonbladet i Stockholm. I 1971 udgav hun sin første børnebog, ”Mias pappa flyttar”, og den første bog om Alfons Åberg, ”God natt, Alfons Åberg”, udkom i 1972. Siden 1975 har Gunilla Bergström levet af at skabe billedbøger, og udover historierne om Alfons Åberg er der bl.a. kommet rimbøgerne ”Ramsor och Tramsor, om Bill och Bolla” (1979) samt ”Tokigt och Klokigt – mera rim om Bill och Bolla” (1980), der handler om at have et handicappet familiemedlem. Gunilla Bergström har selv to voksne børn, der figurerer som forbilleder for Bill og Bolla, og den yngste, datteren Boel, er født med en kognitiv funktionsnedsættelse. I 2015 gav Gunilla Bergström et ærligt interview til det svenske tv-program ”Min sanning” (Min sanning: Alfons ”mamma” om miljonsuccén och okända sjukdomen. SVT, 2015-01-13), hvor hun fortalte om at leve med bipolær sygdom, som hun har arvet fra sin far, og hvordan hun som barn forsøgte at begå selvmord ved at sluge piller.

Bøgerne om Alfons Åberg har solgt millioner af eksemplarer på verdensbasis og er indtil videre blevet oversat til 29 sprog, og for sit virke har Gunilla Bergström modtaget et hav af priser, deriblandt Författarfondens kulturpris, Astrid Lindgren-prisen samt arbejdsstipendier.

Alfons Åberg-universet har affødt både tegnefilm baseret direkte på bøger, såsom ”Hokus Pokus, Alfons Åberg” (2013) med musik af bl.a. den tjekkisk-svenske komponist Georg Riedel, samt små spil til 3-9-årige.

I 1972 udkom den første bog om Alfons Åberg, ”God natt, Alfons Åberg”, der på dansk hedder ”Godnat, Alfons Åberg” (1976). Bogen starter med den – for Alfons-serien at se – klassiske indledning: ”Her er Alfons Åberg, 4 år.” (s. 4), men Alfons’ alder hænger ikke nødvendigvis sammen med den kronologiske udgivelsesrækkefølge – snarere har Alfons’ alder noget at gøre med, hvad temaet for den pågældende bog er.

I ”Godnat, Alfons Åberg” kæmper Far Åberg en indædt kamp med den stædige og egensindige Alfons, der dirigerer rundt med Far. Han forsøger at få Alfons til at sove, og da Far i sidste ende falder i søvn på stuegulvet, og Alfons lægger et tæppe over den udmattede eneforælder, konkluderer han pædagogisk om farens servile natur: ”Nu vil han ikke kalde mere. En far, der sover, kan jo alligevel ikke komme springende. Og når der ingen kommer, hvis man kalder, kan man lige så godt lade være, synes Alfons.” (s. 22).

05126541

Far og Alfons bor alene i et lejlighedskompleks, og selvom der umiddelbart synes at mangle en moderfigur i hjemmet, optræder andre kvindeskikkelser senere i serien. I ”Lykkelige Alfons” fra 1984 har Alfons’ farmor eksempelvis været med til at fejre jul og er nu ved at pille julepynten ned, mens Alfons og Far brokker sig over, at alting er kedeligt.

Anna Karlskov Skyggebjerg, der er lektor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet, fortæller om den manglende moderrolle i Alfons Åberg-bøgerne: ”Det er jo en fantastisk plotmæssig motor at frisætte et barn fra forældrene (…) Hvis man anlægger det perspektiv, spiller de fraværende forældre ofte den rolle, hvis man kan sige det sådan, at barnet tvinges til at handle på egen hånd.” (Rasmus Elmelund: På jagt efter mor i børnelitteraturen. Information, 2016-02-28).

Udover at der er en plotmæssig årsag til Alfons’ mors fravær, så er der iflg. Anna Klarskov Skyggebjerg også en politisk årsag, der udspringer fra den tid, serien startede i: ”Bøgerne om Alfons Åberg afspejlede ligesom mange andre børnebøger fra 1970’erne det forhold, at kønsrollerne og kønsstereotyperne kom til debat og til en vis grad var under opløsning på det tidspunkt.” (Rasmus Elmelund: På jagt efter mor i børnelitteraturen. Information, 2016-02-28).