I Alfons Åbergs verden optræder et større galleri af familiemedlemmer og venner, der både er virkelige og usynlige. I ”Vem räddar Alfons Åberg?” fra 1976 (”Hvem hjælper Alfons Åberg”, 1978) er Alfons Åberg netop flyttet ind i lejlighedskomplekset med sin far og tør ikke lege med nogen. Heldigvis har han sin hemmelige fantasiven Svipper, der kommer, når man har brug for ham – og snart får han også vennen Viktor, der viser sig at være endnu bedre en kammerat end Svipper. Alfons glemmer Svipper, men det bliver den loyale og medgørlige Svipper ikke sur over – snarere ender bogen med en åben slutning, hvor Svipper anses som en mulighed for andre lidt ensomme børn.
I ”Milla mitt-i-natten” fra 1991 (”Mille, midt om natten”, 1991) møder vi veninden Mille, der ligesom Alfons også har en hemmelig ven ikke ulig Svipper, nemlig Filuren. Mille ligger om natten og kan ikke sove, men det er nu ikke, fordi hun selv er bange. Snarere er det dukken Dora ved hendes side, der er rædselsslagen for alt det mørke og mærkelige udenfor. ”Om natten ser værelset så fremmed ud. Se! Stolen ligner … uhuuu … en mærkelig, farlig kæmpe-fugl! Tænk, hvis det er???!! Hvis det er virkeligt!” (”Mille, midt om natten” i ”Alfons Åberg og hans venner”, s. 104).
52574935
Forestillingen om, at noget pludselig kan synes ikke-genkendeligt og dermed uhyggeligt, kaldte den østrigske psykoanalytiker Sigmund Freud (1856-1939) for Das Unheimliche, der kan oversættes til ’det uhyggelige’ eller ’det uhjemlige’. Netop mørket kan rent visuelt ændre noget, som både dukke Dora og Mille ellers kender fra deres hverdag, til noget ganske andet og mere mystisk, og med barnets vildtlevende fantasi kan alt i børneværelset pludselig synes afvigende. Heldigvis afkræfter og afdækker Filuren alle dukke Doras vrangforestillinger, og da Mille selv kommer til at tænke på sin dagligdag med en drillesyg pige, så falder roen snart på.
Gunilla Bergströms fokus på svære psykologiske temaer som angst, selvværd og ensomhed er typisk for hendes arbejde inden for børnelitteraturen, hvor enkle situationer fra hverdagen fungerer som afsæt for bearbejdning af større emner. Også i ”Mille, midt om natten” forenes realisme og fantasi uden problemer, ligesom illustrationerne kombinerer Gunilla Bergströms enkle tegnestil med udklip og collager af bl.a. byens vejnetværk om natten.