Baggrund

Citat
”Hvor ofte lagde jeg mig ikke der i Helga-tuerne i sydvestenvindens sol med hovedet mellem brysterne og forestillede mig, at jeg befandt mig i din favn. Imens red du forbi for mit indre på en sort hest og uden en trevl, og jeg betragtede dine bryster, som duvede roligt i takt med tølten. Eller du stod som troldkvinden i Gjalp i Snorres Edda; På begge sider af floden og fik vandet til at stige så meget, at jeg ubekymret flød i din varme, velduftende stråle.”
”Svar på Helgas brev”, s. 34.

Den islandske forfatter Bergsveinn Birgisson blev født i 1971 på Eiriksgata i det centrale Reykjavik. Siden midten af 1990’erne har han boet i Bergen i Norge. Som barn boede han om sommeren på sine bedsteforældres gård i Vestfjordene og i Reykjavik om vinteren. Forskellene mellem by og land har givet ham stof at skrive om. Barndommen var præget af livet tæt på havet, og han brugte mange timer på at fiske med sin far. Den stærke tilknytning til naturen og havet har fulgt ham langt op i voksenlivet.

I et interview fortæller Birgisson, at han tilbragte sine somre ude på havet fra han var atten år, indtil han fik sin kandidatgrad i nordiske studier i 1999. Oplevelserne har ført til møder med mange gode mennesker og historiefortællere. Det var de mennesker, der vakte hans interesse for de eksistentielle sider af livet. ”Drømmen var at blive filosof, men skæbnen gjorde mig til filolog,” siger han. (Bergsveinn Birgisson: From Bergsveinn Birgisson. Reykjavik UNESCO City of Literature. www.bokmenntaborgin.is, 2020-10-08. Egen oversættelse).

Han flyttede til Oslo og færdiggjorde sin kandidat i nordiske studier i 1999. I 2008 opnåede han en doktorgrad i norrøn filologi fra universitetet i Bergen. Især studierne af den oldnordiske poesi og skjaldedigtning har lært ham, hvordan mennesket har brugt fortællinger og poesi som et middel til at huske, og hvordan man kan skabe en historie, der ætser sig ind på læserens nethinde.

Den islandske natur og livet på de islandske gårde, som han kender fra sine bedsteforældres gård, er en vigtig inspirationskilde i forfatterskabet. I 1992 debuterede Birgisson med digtsamlingen ”Íslendingurinn”. Året efter rejste han til Afrika og Asien. ”Dette [rejsen] havde betydelig indflydelse på mit liv og vækkede min nysgerrighed for mit eget folks historie,” fortæller han i et interview. (Bergsveinn Birgisson: From Bergsveinn Birgisson. Reykjavik UNESCO City of Literature. www.bokmenntaborgin.is, 2020-10-08. Egen oversættelse).

Birgisson har den skrivefilosofi, at man skal tro på ordet: ”Hvis man ikke tror på ordet, skal man stoppe med at skrive. Og man kan sige, at tro på ordet bærer med sig troen på mennesket.” (Bergsveinn Birgisson: From Bergsveinn Birgisson. Reykjavik UNESCO City of Literature. www.bokmenntaborgin.is, 2020-10-08. Egen oversættelse).

Siden sin debut har Birgisson udgivet digtsamlinger, romaner og faglitteratur, og romanen ”Svar på Helgas brev” (2010) blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. I 2020 er Birgisson aktuel med den historiske roman ”Rejsen til livsvandet”, som han også er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for.