Bergsveinn Birgisson udgav ”Handbók um hugarfar kúa - skáldfræðisaga” (”Håndbog i køers sindelag”) i 2009, og i 2020 udkom den på dansk. På forsiden genredefineres bogen som en ”faktionsroman”, altså en blanding af fakta og fiktion.
Romanen er inddelt i tre dele: ”Yveret”, ”Koen” og ”Stalden”. Hvert kapitel hedder noget med ko – nådeskoen, den hellige ko, den tysk-danske ko. Således er romanen kompositorisk bygget op som et opslagsværk, men så enkelt er det ikke. Der er nemlig flere sidehistorier som flettes ind. Bogens første sider er et brev skrevet af en kvinde, der hedder Kristin. Brevet er dateret til 12. april 1974 og ligger længere tilbage i tiden, end fortællingens mere nutidige handling. I brevet skitseres en familiekonflikt, der omhandler Kristins uægte barn.
48125743
Historien om Kristin er et sideløbende spor til den egentlige handling, der begynder med en søndagsudflugt. Jeg-fortælleren Gestur beretter om en søndagsbiltur til Hvalfjord med sin kone Catherine og deres børn. Gennem hans vidende sprogbrug og intellektuelle bemærkninger fremmanes et billede af en belæst og nørdet familiefar, hvilket understreges af Catherines bemærkning om, at der ikke er meget viking i ham, hvortil han svarer, at det skyldes den sløvende kulturelle påvirkning fra angelsaxerne. Turen kulminerer med, at Gestur bliver angrebet af en løs hund. Catherine forlanger, at hunden skal aflives, politiet bliver indblandet, og der opstår en scene mellem hundeejeren og Gestur som resulterer i, at ingen af dem kan få sig selv til at skyde hunden.
Undervejs kommer det frem, at efter familien er flyttet tilbage til Island efter flere år i Nottingham, har Gestur kun fået tilbudt ét job som går ud på at udarbejde et manuskript til en dokumentarfilm om den islandske ko. Gestur takker ja til manuskriptarbejdet og begynder sin undersøgelse af den islandske ko, der er truet af udryddelse på grund af importen af den norske kvægrace NRF. Han har dog en særlig hypotese: respekten for koen afspejler menneskets sindelag i alle samfund og kulturer.
Både Kristins og Gesturs historie tematiserer følelsen af ikke at passe ind og blive anerkendt for den, man er. De er ramt af eksistentiel hjemløshed og befinder sig midt i et sammenstød mellem det nye og gamle.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Håndbog i køers sindelag"