Et landskab er aldrig tåbeligt

Citat
”Intet fiskevejr de seneste dage. Vinden står ind over fjorden fra vest, nordvest, og sælerne ruller rundt ude på skærene og venter på mirakler. De drivende skyer kan minde lidt om de søndagsskolebilleder, man samlede på som barn, hvor Kristus er på vej ned fra himlen. Hvide, fyldige kumulusskyer med huller ind til forårshimlens blå skær. Ingen Kristus eller andre omrejsende er dog kommet hertil, men derimod er gamle Snæfrid fra Kuvikurnæs taget af sted.”
”Et landskab er aldrig tåbeligt”, s. 23.

Bergsveinn Birgissons romandebut ”Landslag er aldrei asnalegt” (”Et landskab er aldrig tåbeligt”) udkom i 2003 og på dansk i 2017 i Kim Lembeks oversættelse.

Fortællingen begynder med et brev til en forlægger og beskriver indholdet af et manuskript, en dagbog, skrevet af Halldor Benjamin, der er født i Reykjavik, men som helt ung er rejst til Geirmundsfjord.

Det er sognerådsformanden Sigurstein som har indsendt dagbogsmanuskriptet til forlaget, fordi han mener, at Halldors skriverier er et værdifuldt vidnesbyrd om livet i Geirmundsfjord, et lille fiskesamfund, som er i hastig tilbagegang og står på afgrundens rand. Prologen slår historiens tone an: det er en lokalt forankret historie, der skal til at begynde, om et lille isoleret fiskersamfund langt nordpå i Island.

53460429

Romanen er inddelt i små korte kapitler med overskrifter som ”Om vejr og fiskeri” og ”Om dengang filosofimanden kom til fiskerflækken”. I de følgende tekster beretter jeg-fortælleren, Halldor, om hverdagen i Geirmundsfjord, hvor det er vejret og naturkræfterne som sætter dagsordenen. De fleste tekster begynder med en detaljeret vejrmelding, hvilket netop vidner om indbyggernes samhørighed og den store betydning, naturens gang har for livet i Geirmundsfjord.

Gennem beskrivelser af landskabet og de mennesker, der befolker det, tegnes også et portræt af dagbogsskribenten selv. Han skriver om det stillestående, ensformige liv uden kærlighedseventyr, uden dans. Skulle man hellere flytte ind til millionbyerne med alt deres glimmerstads, spørger han sig selv. Han længes efter kvindeligt selskab, efter at pigerne ikke længere kommer til egnen for at arbejde. Det får Halldor til at skrive en kontaktannonce til avisen om en ledig stilling som husholderske. Underlæggende gnidninger og konflikter opridses også i Halldors dagbogsoptegnelser: nye love vanskeliggør fiskernes arbejde, og præsten er frustreret over den dalende tilslutning til kirken. Tonen veksler mellem muntre anekdoter og tungsindighed, når Halldor rammes af udlængsel.