Mødre, døtre, søstre

Citat
”Mens regnen styrter ned og indkapsler os i sin urolige glans, bliver jeg gennemskyllet af en voldsom følelse af tryghed, jeg klemmer tilbage om Theis’ hånd, han klemmer igen, vi kigger begge opmærksomt på mor (…) Jeg kan se på hende at hun er årvågen, registrerende, at det ekstreme vejr vækker alle hendes sanser og dulmer hendes bekymringer.”
”Akvaplaning” i ”Mødre, døtre, søstre”, s. 71.

Emma Bess’ novellesamling ”Mødre, døtre, søstre” fra 2018 består af otte noveller, der alle har piger eller unge kvinder som fortællere. I novellerne, der har titler som ”Til stranden”, ”Akvaplaning”, ”Fest” og ”Portræt”, møder vi historiernes karakterer i en genkendelig samtidsvirkelighed med bl.a. vinterbadning, en tur i svømmehal og på en varm sommerdag i haven. I mange af fortællingerne møder vi den kvindelige fortæller på et tidspunkt i tilværelsen, hvor livet er ved at forandre sig – f.eks. pigen, som forsøger at forholde sig til sin mors nye forelskelse, kvinden, der lige har opdaget, at hun er gravid, og en tredje kvinde, hvis verden ændrer sig, da hun bliver mor for første gang.    

53829368

Sideløbende med de hverdagsrealistiske skildringer benytter Emma Bess sig af et poetisk billedsprog og sansebeskrivelser, der zoomer helt ind på intense sanseoplevelser. Hør blot her skildringen af en sommernat: ”Hver nat har to ivrige sole, den forrige dags der er længere og længere om at rive sig løs, og den helt nye, bleg, af tiltagende intensitet; timerne fra sol til sol er smalle mellemrum med kløende øjenlåg set fra indersiden; blodårer.” (”Sol og sol”, s. 46).

Formelt er novellerne ligeledes præget af figurernes indre monologer og tankestrømme. Ifølge forfatteren er der også indholdsmæssigt tale om karakterer, der søger efter at finde en form: ”Jeg ser det lidt som et tema. Mine karakterer har på den ene side en menneskeform. De er individer og bliver set udefra på en helt hverdagsagtig måde. Men på den anden side har de den har dybe, indre verden, der sprænger rammerne for deres kroppe.” (Nina Peitersen: På langfart i erindringen. Information, 2017-12-01). Kroppen fungerer som en grænse mellem den enkelte og andre mennesker, som man kan længes efter at overskride.

Et tematisk omdrejningspunkt i novellesamlingen er netop skildringen af de ofte sammensatte relationer til de mennesker, man elsker allerhøjest, og som man længes efter at komme helt tæt på. I Emma Bess’ noveller opstår der pludselige glimt af intimitet og nærhed mellem historiernes figurer, men intimiteten synes hurtigt at blive afløst af afstand og ensomhed. Endelig tager Emma Bess i sin debutbog også livtag med tabuiserede kropslige fornemmelser og følelser – f.eks. det hemmelige begær mellem søskende.