Elis verdensrum

Citat
”Han ved, at han vil tabe alle sine tænder, og at der kommer nye, ligesom der kommer nyt hår, hver gang han bliver klippet. Det kommer et sted indefra. Der er meget mere af Eli derinde, og der vil blive mere og mere af ham, jo længere tid, der går. Nu bliver han aldrig seks år mere, men syv år og otte år og ni år.”

”Elis verdensrum”, s. 11.

”Elis verdensrum” fra 2017 er Lone Elmstedt Bilds første bog. Det er en billedbog om drengen Eli, der savner sin far og brændende ønsker sig, at faren kommer hjem til hans seksårs-fødselsdag. Faren er sømand, og i Elis verden ”en knappenål midt i det store blå hav” (s. 2) på hans globus. Tænk, hvis man bare kunne flytte knappenålen for at få ham hjem, eller kunne standse tiden ved at stoppe globussen, så han kunne nå hjem i tide.

Men tiden går, uanset hvad man gør, og Eli synes, det er mærkeligt, at den både kan føles som en evighed og som et splitsekund, alt efter hvad man foretager sig. Elis far når ikke hjem til fødselsdagen, men han sender et postkort, der er formet som en sommerfugl, og Eli drømmer om de ”hundrede skæggede kys” (s. 19), som han ville få af sin far, hvis han havde vinger som sommerfuglen og kunne flyve ned til ham.

53360009

Bilds fortælling er enkel, mens bogen tematisk er både dybsindig, filosofisk og eksistentiel. Spørgsmål omkring tiden sættes i spil med et barns fantasifulde undren, og det får uvægerligt den lidt ældre læser til at tænke over livets store spørgsmål.

I Bilds tekst er sproget letforståeligt og kun få steder krydret med metaforer, der tydeligvis har inspireret bogens illustrator. Otto Dickmeiss’ magiske illustrationer passer perfekt til bogens filosofiske univers. Elis store hoved og øjne virker rørende, og de fantasifulde og sine steder næsten surrealistiske tegninger underbygger den undren, som billedbogen tematisk kredser om.

Bild kan med få ord beskrive et barns savn præcist, uden at det bliver hverken for dramatisk eller sentimentalt, og med ”Elis verdensrum” har hun skrevet en enkel og udramatisk tekst, der giver plads til at undre sig.