Lone Elmstedt Bild
Foto: Privatfoto

Lone Elmstedt Bild

cand.mag. Maria Roslev, Bureauet, marts 2020.
Top image group
Lone Elmstedt Bild
Foto: Privatfoto

Indledning

Lone Elmstedt Bilds bøger til børn og unge er fulde af undren og spørgsmål, der ikke sådan lige kan besvares. Med et filosofisk greb, et enkelt sprog og en poetisk tone skriver hun historier, der giver stof til eftertanke. Tematisk kredser hendes bøger om ensomhed, savn, ophav, familie og venskab, og hun høster ros for sine præcise og smukke skildringer af barnets og teenagerens eksistentielle refleksioner og kriser. Hun debuterede i 2017 med billedbogen ”Elis verdensrum” og har efterfølgende skrevet to ungdomsbøger.

47182425

Blå bog

Født: 30. januar 1978 i Glostrup.

Uddannelse: Cand.mag. i moderne kultur fra Københavns Universitet. Forfatterskolen for Børnelitteratur, 2004-2006.

Debut: Elis verdensrum. Høst & Søn, 2017.

Litteraturpriser: Præmieret af Statens Kunstfond i 2019 for ”Hollys Hav”.

Seneste udgivelse: Hollys Hav. Høst & Søn, 2019.

Inspiration: Astrid Lindgren, H.C. Andersen, Inger Christensen, Juliana Spahr og mange flere.

Artikel type
boern

Baggrund

” – Bøger skaber en ramme. Et udgangspunkt. Men de er ikke fastlagte på forhånd. For eksempel handlingen. Selvfølgelig er der en rød tråd, men der er også meget, der kan ændre sig. Og der kan ske ting, som kan forskyde alt, uden at man helt kan sige, hvad det er.”
”Hvis bare det var en drøm”, s. 79.

Lone Elmstedt Bild er født på Glostrup hospital i 1978 og er vokset op i Albertslund i et boligområde, der hedder Galgebakken. Her boede hun med begge sine forældre, indtil de blev skilt, da hun var fem år, og efterfølgende kun med sin mor. Hendes far flyttede til et andet sted i Albertslund, der hedder Hyldespjældet, så det var nemt at besøge ham hver anden weekend.

Hendes mor arbejdede på et bibliotek og havde tit bøger med hjem, så der var altid noget nyt at kaste sig over, og farens gamle skrivemaskine flyttede tidligt ind på Lone Elmstedt Bilds værelse. På den skrev hun sine første digte og små historier, da hun lige havde lært at skrive, og det fortsatte hun med. I gymnasiet skrev hun også mange fiktive tekster, for som hun siger: ”Jeg tror faktisk ikke jeg skrev en eneste dansk stil i gymnasiet, der ikke var fiktion. (Maria Roslev: Interview med Lone Elmstedt Bild. Forfatterweb, februar 2020).

Efter gymnasiet gik Lone Elmstedt Bild på Krogerup Højskoles skrivelinje, og fra 2004 til 2006 gik hun på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Tiden på forfatterskolen har haft stor betydning for hende, og uddannelsen har både været med til at give hendes tekster form samt fastholdt hendes lyst til at skrive. Det har imidlertid taget hende lang tid at opbygge nok mod til at sende noget til et forlag, også selv om hun, som hun siger: ”... elsker at skrive og altid har gjort det. At skrive og læse er for mig en måde at forstå og undersøge verden på, og så giver det mig en oplevelse af at udvide virkeligheden og give plads til noget andet og nogle gange sjovt eller magisk.” (Maria Roslev: Interview med Lone Elmstedt Bild. Forfatterweb, februar 2020).

Det magiske og drømmende fik andre for første gang lov til at opleve i billedbogen ”Elis verdensrum”, som hun debuterede med i 2017. Hendes poetiske og filosofiske tekst er illustreret af Otto Dickmeiss. I 2018 skrev hun sin første ungdomsroman Hvis bare det var en drøm, og i 2019 skrev hun nummer to, ”Hollys Hav”, der samme år blev præmieret af Statens Kunstfond som en af årets ti bedste bøger. Udover sin litterære uddannelse er Lone Elmstedt Bild også uddannet cand.mag. i moderne kultur.

Lone Elmstedt Bild bor i dag i Humlebæk sammen med sin mand og tre børn.

Elis verdensrum

”Han ved, at han vil tabe alle sine tænder, og at der kommer nye, ligesom der kommer nyt hår, hver gang han bliver klippet. Det kommer et sted indefra. Der er meget mere af Eli derinde, og der vil blive mere og mere af ham, jo længere tid, der går. Nu bliver han aldrig seks år mere, men syv år og otte år og ni år.”

”Elis verdensrum”, s. 11.

”Elis verdensrum” fra 2017 er Lone Elmstedt Bilds første bog. Det er en billedbog om drengen Eli, der savner sin far og brændende ønsker sig, at faren kommer hjem til hans seksårs-fødselsdag. Faren er sømand, og i Elis verden ”en knappenål midt i det store blå hav” (s. 2) på hans globus. Tænk, hvis man bare kunne flytte knappenålen for at få ham hjem, eller kunne standse tiden ved at stoppe globussen, så han kunne nå hjem i tide.

Men tiden går, uanset hvad man gør, og Eli synes, det er mærkeligt, at den både kan føles som en evighed og som et splitsekund, alt efter hvad man foretager sig. Elis far når ikke hjem til fødselsdagen, men han sender et postkort, der er formet som en sommerfugl, og Eli drømmer om de ”hundrede skæggede kys” (s. 19), som han ville få af sin far, hvis han havde vinger som sommerfuglen og kunne flyve ned til ham.

53360009

Bilds fortælling er enkel, mens bogen tematisk er både dybsindig, filosofisk og eksistentiel. Spørgsmål omkring tiden sættes i spil med et barns fantasifulde undren, og det får uvægerligt den lidt ældre læser til at tænke over livets store spørgsmål.

I Bilds tekst er sproget letforståeligt og kun få steder krydret med metaforer, der tydeligvis har inspireret bogens illustrator. Otto Dickmeiss’ magiske illustrationer passer perfekt til bogens filosofiske univers. Elis store hoved og øjne virker rørende, og de fantasifulde og sine steder næsten surrealistiske tegninger underbygger den undren, som billedbogen tematisk kredser om.

Bild kan med få ord beskrive et barns savn præcist, uden at det bliver hverken for dramatisk eller sentimentalt, og med ”Elis verdensrum” har hun skrevet en enkel og udramatisk tekst, der giver plads til at undre sig.

Hvis bare det var en drøm

”Hvis bare jeg kunne skrue tiden tilbage. Hvis bare det var en drøm. Hvis bare jeg vågnede op om lidt, og det var fredag, sidste dag før ferien.
Jeg kan ikke falde i søvn. Hver gang jeg lukker øjnene, hører jeg sirenen, ser Vera ligge på vejen. Blodet. Ambulancen. Veras mor, der græder.”


”Hvis bare det var en drøm”, s. 9.

Lone Elmstedt Bilds ungdomsroman ”Hvis bare det var en drøm” fra 2018 bliver fortalt af pigen Olga, der i fortællingens begyndelse bliver vidne til, at hendes bedste veninde Vera bliver kørt ned af en bil. Pigerne har lige fået sommerferie, men på vej hjem fra skole bliver de uenige. Vera tror på skæbnen, det gør Olga ikke. I vrede løber Vera over vejen uden at se sig for og bliver ramt af en bil. Det er alvorligt, og hun kommer på hospitalet.

Olga rammes af en enorm skyld og tør derfor ikke besøge sin veninde på hospitalet, i stedet lukker hun sig mere og mere inde i sig selv, men så dukker den jævnaldrende pige Sif op. Hun kan ikke finde hjem. Faktisk påstår hun, at hun er blevet suget ind i en bog, som hun var i færd med at læse, og at den bog handlede om Olga. Det lyder næsten for fantastisk, men ikke desto mindre virker det efterhånden som sandheden, går det mere og mere op for Olga. Men kan det virkelig passe, at hun kun er en karakter i en bog? Og i så fald, hvad er så meningen med det hele?

54463227 

Hvad der i begyndelsen virker som en helt almindelig, realistisk ungdomsroman, viser sig at være en magisk fortælling, der udforsker spændingsfeltet mellem magi og realisme. Dette fortællegreb gør læsningen både spændende og tankevækkende, men også lidt foruroligende, fordi virkeligheden som en fast størrelse opløses.   

Romanens sprog er enkelt og dialogen troværdig og rammende. Tematisk kredser historien om venskab, skyld, sorg, bøger og sandheden om virkeligheden, og den udfordrer læseren til blandt andet at tænke over forholdet mellem fiktion og virkelighed.

”Hvis bare det var en drøm” er både en lidt uhyggelig og rørende fortælling om at overvinde sin frygt og ikke lade sin veninde i stikken. Og så er bogen en hyldest til bøgernes magiske verden.

Hollys Hav

”Far dufter af far og sommerhus. Far, som ikke er min rigtige far, men som alligevel er mest min far ud af mulige fædre. Som er fugtig og kold, fordi det regner udenfor. Brillerne har våde prikker på glassene.”

”Hollys Hav”, s. 14.

”Hollys Hav” fra 2019 er Lone Elmstedt Bilds tredje bog og hendes anden ungdomsroman. Romanens jeg-fortæller Holly på 13 år står midt i sine forældres skilsmisse. Hendes mor er blevet gravid med en anden mand, der er gift, og hendes far er ikke hendes biologiske far, fordi hun er donorbarn.

Opbruddet kaster Holly ud på dybt vand, og hun ved ikke, hvordan hun skal komme i land, heller ikke selv om hun både har gode venner, en sød mormor og er forelsket i klassekammeraten Tau. Akvariet, som hendes far giver hende, da han affødt af skilsmissen tager ud på en rejse for at finde sig selv, bliver et fint billede på det ansvar og den ensomhed, Holly oplever. Hun døber akvariet ”Hollys hav”, der også er romanens titel, og havet som metafor for følelser er gennemgående i romanen. Da Julie og Liva til en klassefest trækker Tau ud på dansegulvet væk fra Holly, og hun bliver ked af det, beskrives det for eksempel således i romanen: ”Gråden er et hav, der trækker sig sammen i min mave.” (s. 105).

47182425

Akvariet bliver nærmest et spejl, hvorigennem Olga oplever sit liv, og i nogle scener opstår der i skriften en direkte forbindelse mellem karakterer og akvarie, som for eksempel i en scene, hvor Olgas mor kaster op, mens Olga renser sit akvarie: ”Vandet begynder at flyde. Mor kaster op ude på toilettet. (...) En søstjerne kan vende vrangen ud på sig selv og spise en musling ved at proppe mavesækken ind gennem revnen i skallen. Mor burde ikke kaste op mere. (...) Hun trækker ud derude. Jeg løfter slangen op. (...) Så bliver de [fiskene] rolige. Mor er faldet i søvn på sofaen.” (s. 51).

Romanen falder i fire dele med hver sin overskrift, og hver del består af korte, komplekse tekster, der skiftevis er poetiske, berettende og opremsende. Sproget er klart og præcist, romanuniverset realistisk, men tonen er drømmende. Teksten stiller flere spørgsmål, end den giver svar, så det bliver op til læseren at tolke sammenhænge og budskaber. Tematisk kredser romanen om ophav, venskab, identitet, skilsmisse og en spirende forelskelse.

Med ”Hollys Hav” fortæller Lone Elmstedt Bild en filosofisk historie om usikkerheden, der åbner sig ved overgangen fra barn til voksen, om de forandringer og udfordringer, der melder sig, når barnets trygge fundament rystes, og om den identitetskrise, der kan opstå, når ens forældre ikke er ens biologiske forældre.

Genrer og tematikker

Lone Elmstedt Bild har skrevet tekst til en billedbog samt skrevet to ungdomsbøger og skriver således både til de små børn og til unge teenagere. Hendes billedbog ”Elis verdensrum” handler om tid og savn, og med barnets logik åbner Bild for et forundringsrum, der inviterer læseren til at undre sig sammen med hovedpersonen. Dette greb finder man også i hendes to ungdomsbøger. I ”Hvis bare det var en drøm” undersøger Bild grænserne mellem fiktion og virkelighed ved at så tvivl om, hvorvidt hovedpersonen lever i virkeligheden eller er en karakter i en bogs handling, og teksten kommer dermed også til at udfordre læserens opfattelse af, hvad sandheden om virkeligheden er.

I ”Hollys Hav” udforsker forfatteren betydningen af ophav. Hovedpersonen Holly er donorbarn, og for hende er ophavet identitetsforvirrende på en anden måde, fordi hun ikke kun har biologien at forholde sig til. Som læser kommer man til at tænke over de samme spørgsmål, som hovedpersonen går og bakser med: ”Er man uægte barn i dag, hvis man ikke har en rigtig far? Er gener mere ægte end følelser?” (”Hollys Hav”, s. 19).

Ungdomsbøgerne er genremæssigt forskellige. ”Hvis bare det var en drøm” kan bedst beskrives som magisk realisme, mens ”Hollys Hav” er en realistisk kortroman. Men uanset genre kredser Lone Elmstedt Bilds ungdomsbøger om de samme temaer: savn, identitet, ensomhed og ophav, og hendes filosofiske og indimellem næsten drømmende tone, går igen i alle tre bøger.

Umiddelbart er Lone Elmstedt Bilds bøger lette at læse, men det filosofiske greb og den poetiske tone levner plads til masser af stof mellem linjerne, så selvom bøgerne i omfang er korte, er indholdet rigt og komplekst. Der gives ingen klare svar i Bilds forfatterskab. I stedet stiller Bild spørgsmål, der giver læseren stof til eftertanke, og således henvender hendes bøger sig i princippet til læsere i alle aldre. Når hun skriver, er det da heller ikke med en bestemt målgruppe for øje, for som hun siger: ”Egentlig skriver jeg bare. Om det er til børn, unge eller voksne tænker jeg ikke så meget over. Det er sproget og sætningerne, og de stemninger, personer og verdener, der opstår, der betyder noget. (Maria Roslev: Interview med Lone Elmstedt Bild. Forfatterweb, februar 2020).

Beslægtede forfatterskaber

Lone Elmstedt Bild skriver smukke, filosofiske bøger om livets store spørgsmål, der formidles i en varm og poetisk tone. Hun er ikke bange for at tage fat i de svære temaer, og netop den tendens præger en del af den litteratur, der for øjeblikket skrives til børn og unge i Skandinavien. Det gælder for eksempel forfattere som Mette Eike Neerlin, Renée Toft Simonsen, Martha Flyvholm Tode og Mette Vedsø. Ifølge Lone Elmstedt Bild findes der egentlig ingen grænser for, hvad man kan skrive om til børn og unge, for som hun siger: ”børn har et lige så stort spektrum af følelser som voksne, der er fint at få spejlet og sat ord på. Jeg elskede selv sørgelige bøger og tunge emner som barn. Jeg ønskede dengang sådan, at jeg havde skrevet Den lille pige med svovlstikkerne, som var en af mine yndlingshistorier. (Maria Roslev: Interview med Lone Elmstedt Bild. Forfatterweb, februar 2020).

Der er flere ligheder mellem Lone Elmstedt Bilds ”Hollys Hav” og Mette Vedsøs ”Hest Horse Pferd Cheval Love” (2017). Tematisk handler begge bøger om teenagepigers venskab, der er af forskellige grunde udfordres. Romanerne er også begge skrevet i et enkelt og ligefremt sprog med masser af dialog. Men hvor Mette Vedsø med sin roman undersøger sociale miljøer, er det det eksistentielle, der får plads i Lone Elmstedt Bilds roman.

Bilds måde at skrive på minder om skrivestilen i Martha Flyvholm Todes ”På Bornholm må man græde overalt” (2017). Begge forfattere skriver i korte sætninger i et enkelt sprog, der stiller skarpt på personer og stemninger. Hovedpersonerne i begge romaner er piger, men Lone Elmstedt Bild skriver om yngre piger end Martha Flyvholm Tode, og det betyder at der er tematiske forskelle i de to forfatterskaber.

Den drømmeagtige virkelighed i billedbogen ”Elis verdensrum” kan minde om Stian Holes drømmende virkelighed i billedbogen ”Annas Himmel” (2014) og de tre billedbøger om Garmann, der udkom på norsk i henholdsvis 2006, 2008 og 2010. Stian Holes bøger kaldes eksistentielle børnebøger, og som Lone Elmstedt Bild har hans bøger en evne til at beskrive den undren og uro, som tunge emner som tid, tab, venskab, ophav og kærlighed kan skabe hos et barn. Begge forfatteres billedbøger er meget poetiske og stemningsfulde.

Bibliografi

Bøger

Bild, Lone Elmstedt: Elis verdensrum. Høst & Søn, 2017.
Bild, Lone Elmstedt: Hvis bare det var en drøm. Høst & Søn, 2018.
Bild, Lone Elmstedt: Hollys Hav. Høst & Søn, 2019.

Om forfatterskabet

Anmeldelser

Löfström, Kamilla: ’Far er en knappenål’. Information, 2017-10-28.
Bechmann, Pia: Hvis bare det var en drøm af Lone Elmstedt Bild. Litteratursiden, 2018-10-01.
Greibe, Jette Holmgaard: Hollys hav, Lone Elmstedt Bild. Litteratursiden, 2019-12-02.

Kilder citeret i portrættet

Roslev, Maria: Interview med Lone Elmstedt Bild. Forfatterweb, februar 2020.