Lone Elmstedt Bild har skrevet tekst til en billedbog samt skrevet to ungdomsbøger og skriver således både til de små børn og til unge teenagere. Hendes billedbog ”Elis verdensrum” handler om tid og savn, og med barnets logik åbner Bild for et forundringsrum, der inviterer læseren til at undre sig sammen med hovedpersonen. Dette greb finder man også i hendes to ungdomsbøger. I ”Hvis bare det var en drøm” undersøger Bild grænserne mellem fiktion og virkelighed ved at så tvivl om, hvorvidt hovedpersonen lever i virkeligheden eller er en karakter i en bogs handling, og teksten kommer dermed også til at udfordre læserens opfattelse af, hvad sandheden om virkeligheden er.
I ”Hollys Hav” udforsker forfatteren betydningen af ophav. Hovedpersonen Holly er donorbarn, og for hende er ophavet identitetsforvirrende på en anden måde, fordi hun ikke kun har biologien at forholde sig til. Som læser kommer man til at tænke over de samme spørgsmål, som hovedpersonen går og bakser med: ”Er man uægte barn i dag, hvis man ikke har en rigtig far? Er gener mere ægte end følelser?” (”Hollys Hav”, s. 19).
Ungdomsbøgerne er genremæssigt forskellige. ”Hvis bare det var en drøm” kan bedst beskrives som magisk realisme, mens ”Hollys Hav” er en realistisk kortroman. Men uanset genre kredser Lone Elmstedt Bilds ungdomsbøger om de samme temaer: savn, identitet, ensomhed og ophav, og hendes filosofiske og indimellem næsten drømmende tone, går igen i alle tre bøger.
Umiddelbart er Lone Elmstedt Bilds bøger lette at læse, men det filosofiske greb og den poetiske tone levner plads til masser af stof mellem linjerne, så selvom bøgerne i omfang er korte, er indholdet rigt og komplekst. Der gives ingen klare svar i Bilds forfatterskab. I stedet stiller Bild spørgsmål, der giver læseren stof til eftertanke, og således henvender hendes bøger sig i princippet til læsere i alle aldre. Når hun skriver, er det da heller ikke med en bestemt målgruppe for øje, for som hun siger: ”Egentlig skriver jeg bare. Om det er til børn, unge eller voksne tænker jeg ikke så meget over. Det er sproget og sætningerne, og de stemninger, personer og verdener, der opstår, der betyder noget.” (Maria Roslev: Interview med Lone Elmstedt Bild. Forfatterweb, februar 2020).