Med sin kredsen om den absurde komik, hvor det gakkede fremstår i al sin selvfølgelighed og med den legende attitude i forhold til sprog og genrer er det oplagt at se en arv fra Peter Seebergs forfatterskab. Men også Svend Åge Madsens måde at lade filosofiske spørgsmål udfolde sig i sci-fi-litterære universer på, kan ses som en inspiration for Viggo Bjerring. Adspurgt om sine litterære inspirationskilder lyder det fra forfatteren selv: ”Det første navn, der falder mig ind, er Peter Seeberg. Både den tidlige og den sene Seeberg holder jeg meget af. (…) I dag er jeg som læser lidt af en omnivor, men jeg kan stadig godt lide forfattere, der har blik for det absurde, og dem der stilistisk set går til yderligheder. De bøger, der betyder mest for mig, er tit de mest idiosynkratiske, fx Thomas Bernhards. Det er fedt, når man som læser tænker: Wauw, sådan kan et menneske åbenbart også skrive og tænke! – og man nærmest føler sig lidt stolt på artens vegne.” (Bookhaul: Forfatterinterview med Viggo Bjerring, 2020-02-27).
I sin måde at skildre kontorlandskabets vanvid og simulationens forvrænging af identiteter giver Bjerring læseren mindelser om Franz Kafka, men også film som Charlie Kaufmanns ”Being John Malkovich” eller ”The Matrix”.
Med sin udnyttelse af sci-fi-genren er Viggo Bjerring også del af bredere tendens blandt nyere danske forfattere, der netop udforsker genrens potentialer på nye måder. Det gælder bl.a. navne som Jonas Eika (”Efter solen”, 2018), Kaspar Colling Nielsen (”Mount København”, 2010, ”Den danske borgerkrig 2018-2024”, 2013 og ”Det europæiske forår”, 2017), Olga Ravn (”De ansatte”, 2018) og Peter Adolphsen (”År 9 efter Loopet”, 2013 og ”Rynkekneppesygen”, 2017).