Som en rød tråd gennem Viggo Bjerrings forfatterskab finder man en tilgang til det fortællermæssige stof, der er både filosofisk sprælsk og absurd komisk. Den præger debutens små skæve tableauer og menneskelige portrætter. Og Bjerring lader den groteske satire ramme sin egen metier, når læseren kommer tæt på redaktørskikkelserne og ’Den Store Forfatter’ i kortromanen ”QWERTY”.
Men selvom Viggo Bjerring som forfatter er en udpræget humorist, så fornemmes midt i den absurde galskab også en kritisk brod. Det handler om de forskellige måder, mennesket er viklet ind i mærkværdige sociale hierarkier, vaner og roller. Særligt i romanen ”Verdenshjertet” viser Viggo Bjerring i portrættet af den nære fremtids økokapitalistiske samfund en verden af ensomhed, og hvor algoritmerne og simulationerne måske allerede har ætset den sidste rest af egentlig, autentisk menneskelighed bort.
Og som det ofte gælder for sci-fi genren, så er dens fremtidsscenarier spejlinger af tendenser, der allerede gælder i nutiden. Således også i Bjerrings fremtidsunivers, der i en vis forstand er en spejling, der kommer tæt på forfatterens eget liv: ”Jeg kender selvfølgelig godt stressen og de prekære arbejdsforhold fra min egen tilværelse. Derfor føler jeg også stor solidaritet med de allermest udsatte i den moderne økonomi, men personligt har jeg i høj grad valgt den her prekære verden med åbne øjne. Det har været vilkåret i kulturbranchen i mange år, og det har man desværre været ligeglad med.” (Mats Magnussen: Science fiction-forfatter: I prekariatet er du et ensomt atom. Radarmedia.dk, 2022-04-26).