Gennem sit etablerende arbejde med tidsskriftet Heretica blev Thorkild Bjørnvig en del af det, der kaldes dansk modernismes første bølge. Heretica (1948-1953) var et årligt tidsskrift, hvor fremtrædende forfattere, videnskabsfolk og kulturpersonligheder bidrog med forskellige tekster, der tematiserede den itusprængte virkelighed efter Anden Verdenskrig. Med den dystre debut ”Stjærnen bag Gavlen” havde digteren allerede skrevet sig ind i det litterære miljø, der efter to verdenskrige var præget af en følelse af meningsløshed. Både værdierne, økonomierne og menneskene var i krise, og gennem kunsten kunne man – alvorligt – reflektere over det forhold og give en modvægt til meningsløsheden. Det samme gjorde forfattere som digterforlæggeren Ole Wivel (1921-2004) og romanforfatteren Martin A. Hansen (1909-1955). Begge var Thorkild Bjørnvigs ven og allierede i arbejdet med Heretica. Både Martin A. Hansen og Thorkild Bjørnvig har tydelige inspirationer fra eksistentialisme, kristendom og en filosofforfatter som Søren Kierkegaard (1813-1855).
Samtidig havde Thorkild Bjørnvig sine videnskabelige arbejder med – og forkærlighed for – tysk og europæisk romantik med sig i bagagen, hvor navne som især Rainer Maria Rilke (1975-1926), Friedrich Hölderlin og Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) dominerede. Hos Thorkild Bjørnvig gav det sig til udtryk i en symbolstærk, ekspressiv og klassisk digtning, der beskæftigede sig med de store humanistisk spørgsmål og søgte en fast metrisk form.
Med sine politiske miljødigte op gennem 1970’erne og til 1990 gik Thorkild Bjørnvig væk fra den anti-ideologiske tankegang, der prægede Heretica, og i hans fokus på skyldsspørgsmål, ansvar og forpligtelse ligner de digte en del af den mere politiske klimalitteratur, der udgives i det 21. århundrede. En nutidig forfatter som Jonas Eika (f. 1991) minder også om Thorkild Bjørnvig i hans arbejde med klassiske genrer – f.eks. sonetter hos Thorkild Bjørnvig og dannelsesromanen hos Jonas Eika – og i tematiseringen af en eksistentiel længsel efter at finde sammenhæng i en meningsløs tilværelse.