- Betty Frank Simonsenjournalist, cand.mag., november 2024
- Betty Frank Simonsenjournalist, cand.mag., 2019
Intro
I hele sit forfatterskab har Rachel Cusk været optaget af malerkunsten, og i ”Parade” fra 2024 (”Parade”, 2024) tager hun de kvindelige kunstneres vilkår under behandling. På den måde kan romanen siges at være en fortsættelse af Cusks dissekerende undersøgelse af kvindens væren i verden, som kunstner, som muse, som mor.
”Parade” er i sin struktur måske den mest radikale af Cusks romaner, stilen er køligere og mere steril end nogensinde, og det føles som en tilsnigelse at kalde det en roman, for ingen af stemmerne bindes som sådan sammen eller forankres i tid og sted; det bærende element i fortællingen er således det stilistiske, med en nøgtern opremsning af scener og samtaler, og tematikken, de mange overvejelser om kvinders plads i verden og i kunsten.
Sidst i romanen fortælles der om en mors død. Et pluralistisk jeg tænker på de mange fortællinger, moren havde givet sine børn, de fleste af dem falske, for hun talte aldrig sandt om sig selv: ”Da vi hørte, at hun var død, følte vi ingenting, og vi forstod, at det ikke at føle noget var den største tragedie, der kunne overgå os.” (s. 226).
Rachel Cusk
Den canadisk-britiske forfatter Rachel Cusk fik sit internationale gennembrud i 2010’erne med Faye-trilogien ”Omrids”, ”Transit” og ”Kudos”, men i hjemlandet var Cusk allerede et kendt navn på grund af bøger.
