Ditte Holm Bro skriver realistisk, aktivistisk litteratur, der inviterer læseren ind i smertepunkterne i kvindernes liv og vilkår. Her rammer hun ned i en trend i dansk og nordisk litteratur, hvor kvinders liv skrives ud af støvet og skyggerne og fremstilles lyslevende for læserne. Moderrollen har fået en særlig plads i samtidslitteraturen, og det er oplagt at drage paralleller fra Ditte Holm Bros værker til Olga Ravns ”Mit arbejde” og Cecilie Linds ”Mit barn” samt til norske Kjersti Annesdatter Skomsvolds ”Barnet”.
Cecilie Linds ”Pigedyr” og Ditte Holm Bros ”Fladlandet” tangerer også nogle af de samme tematikker. I begge værker er det ungdomslivet, der lukkes op, og pigerne skildres som både agenter i eget liv og som underlagt strukturelle forventninger. Både Lind og Holm Bros forfatterskaber er desuden kendetegnet ved et stærkt, opfindsomt og billedmættet sprog og en åndeløs intensitet.
Slægtskabet med en forfatter som Tove Ditlevsen fornægter sig heller ikke. Begge formidler de pigers og kvinders livsvilkår og forvandler alt det tabuiserede, gemte og glemte til nærværende værker.
Den måde, Ditte Holm Bro evner at fremskrive husmødrenes undertrykte længsler på i ”Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler”, giver også mindelser til den franske forfatter Gustave Flauberts ”Madame Bovary” fra 1857.
Et særligt kendetegn for Ditte Holm Bro er endvidere hendes skarpe blik for undertrykkende sproglige og samfundsmæssige regler og normer. Her er det oplagt at sammenligne med den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose, der især er kendt for sin eksplicitte kritik af samfundets undertrykkende mekanismer og småborgerlivets evne til at holde hinanden i skak med det, han gav navnet Janteloven i ”En flygtning krydser sit spor” fra 1933. I den sammenhæng er det også relevant at sammenholde ”Fladland” med Knud Romers jantelovsfortælling i ”Den der blinker er bange for døden” fra 2006.