Cirkler

Ditte Holm Bros debut ”Cirkler” fra 2013 er både en bog og en nøglering! Værket består af 60 sider (det vil sige 120 beskrevne sider) på størrelse med små visitkort, der er knyttet sammen af en ring i det øverste venstre hjørne. Det grafiske udtryk er helt afgørende for værkets udtryk og er inspireret af et japansk koncept, der kaldes ANKI-kort. Anki betyder ”at huske”, og i Japan bliver små lignende bøger brugt til at øve og lære nyt – som oftest et pensum, årstal, historiske fakta med videre. I Ditte Holm Bros udgave er fakta erstattet af små korte tekster, der har det gennemgående træk, at de ryster lidt op i forudfattede ideer og faste udtryk. Hver side består af korte sætninger. Ofte er de formet som aforismer – korte og overraskende udtryk som for eksempel ”Søvnen er åben for input” eller ”Overalt sidder fotograFier/som nogen burde ta”. Andre sætninger er imperativer så som ”vend ansigtet mod/velFærdsstaten/fem gange dagligt”.

Tematisk beskæftiger ”Cirkler” sig med emner som krop, velfærdsstat, krig, kærlighed og storbyliv.

Genremæssigt placerer ”Cirkler” sig indenfor lyrikkens domæne, hvilket også understøttes af den måde, Ditte Holm Bro leger med sætningskonstruktioner og ordenes placering på siderne. Et andet grafisk greb, hun benytter, er at skabe opmærksomhed om enkelte ord og bogstaver. For eksempel er ’æ’ skrevet som ’ae’, hvilket giver indtryk af, at det er gammel visdom, der udtrykkes. Andre gange optræder enkelte bogstaver som versaler midt i et ord, hvilket er med til at henlede læserens opmærksomhed på ordet. Ikke mindst bliver bogstavet ’F’ ofte fremhævet i teksterne. Måske som en henvisning til Fluxus-bevægelsen, som også danner klangbund i værket med sin optagethed af det interdisciplinære, og ikke mindst til en af de centrale kunstnere i bevægelsen, John Cage og hans ideer om, at værker skal være åbne og uden en egentlig slutning, samt at værker skal forstås i deres interaktion mellem kunstneren og publikum. I forlængelse heraf henviser titlen i øvrigt til, at teksterne indgår i en ’cirkel’, eller ’ring’. Der er ikke nogen egentlig begyndelse og slutning, men de kan læses vilkårligt og uafhængigt af hinanden. Tilsvarende er teksterne ofte åbne – som korte udbrud uden egentlig hverken begyndelse eller slutning.