Aktuelt værk: Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler

Citat
”Hvor hun dog afskyr det, dette mutter, som ikke er et navn men en hel mytologi, hun er blevet en del af, uden at ville det (noget der bare lå parat til hende, og som hun skulle arve, når tiden var inde, et par slidte og mølædte handsker), så snart hun blev mor, så snart hun blev Aksels kone, hun ved ikke, hvad der gjorde udslaget, ved bare, at hun har slæbt rundt på det mutter længe, og at det ikke er til at slippe af med igen.”
”Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler”, s. 26.

Ditte Holm Bros anden roman ”Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler” fra 2023 skriver husmoren anno 1950’erne frem. Romanen er skrevet i tre dele, der foregår henholdsvis i 1952, hvor vi præsenteres for romanens hovedkarakterer, svigerinderne Valborg og Johanne, og ikke mindst for Valborgs hårde prøvelser som mor til to små drenge og under elendige boligforhold, der er ved at drive hende til vanvid. I desperation overlader hun sin 1-årige dreng Poul til den barnløse Johanne. Hovedparten af romanen folder sig ud i den midterste del, over en enkel dag, den 22. december 1958, mens den afsluttende del foregår i 1983, hvor Valborg er blevet enke og besøger Johannes grav.

135895393

Romanen fortælles frem af en alvidende fortæller, der skiftevis beretter fra Valborgs og Johannes perspektiv. Fortællerstemmen er indforstået og medvidende, hvilket blandt andet bliver understreget af en flittig brug af parenteser (se f.eks. citatet), der har den finurlige funktion at skabe en art intime mellemrum i teksten, hvor vigtige pointer og paralleller bliver fremhævet. Tonen i romanen svinger mellem det forknytte og stille på den ene side og det intense og dramatiske på den anden. Det er kontrasten mellem handlingsplanet og kvindernes indre puls, hvor selv et støvfnug på afveje kan tage pusten fra kvinderne og vokse sig til store og livsoverskyggende frustrationer over deres situation.

Romanen kan genrebetegnes som socialrealisme med et anstrøg af domestic horror. Den tematiserer tidens spirende optimisme, hvor amerikanske satellitter i rummet og store kabler under Atlanten skabte forbindelseslinjer mellem kontinenterne. I kontrast hertil står det lille landsbysamfund, hvor livet udspiller sig, som det altid har gjort, og indbyggerne holder hinanden i skak. Ikke mindst står kvindernes snævre roller i stærk kontrast til tidens optimisme, hvilket er romanens hovedmotiv: Kvindernes ensomme og isolerede kår som mødre, ægtefæller og husalfe, og umuligheden af at bryde ud af de fastlåste roller, de forventes at træde ind i og udføre til perfektion. Kun i små glimt spirer kvindernes begær og længsler frem; forestillingerne om et andet liv, og hvad der mon kunne ske, hvis kvinderne formåede at stå sammen.

SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler"