Kim Andrea Brofeldt er med sin identitetssøgende fortælling en psykologisk fortæller, der er optaget af, hvad svigt i barndommen gør ved os mennesker. Hendes hovedperson Sarah har efter sin mors død været vant til at tilpasse sig andres behov og være til så lidt til besvær som muligt. Faktisk er det først som midaldrende, hun igennem sine møder med andre når til at finde ud af, hvad hun selv vil og har lyst til. Ved hjælp af flashbacks og skiftende fortællersynsvinkler samler Brofeldt med omhu mange små historier til en større fortælling om fatale beslutninger og følelseskulde i fortiden, der får betydning for de næste generationer.
I et interview med sit forlag fortæller Brofeldt, at hun fik den første bid af inspiration til historien fra sin mormor, der var bibliotekar og læste meget. Hver gang mormoren begyndte på en ny bog, læste hun lige den sidste side først, hvis hun nu skulle gå hen og dø, før hun fik den læst færdig: ”Hun døde, da jeg var 18 år. Da jeg stod på hospitalet for at sige farvel til hende, lagde jeg mærke til en bog på hendes sengebord med et bogmærke i halvvejs, og det trøstede mig at tænke på, at hun vidste, hvad den endte med. Det med, hvad man efterlader sig ufærdigt, når man dør, har siddet i baghovedet siden.” (Tamara Zlebacic von Pein: Q&A med Kim Andrea Brofeldt. Alpha Forlag, 2023-03).
”Afslutninger” er også inspireret af de år, hvor Brofeldt som pædagog arbejdede med unge mennesker med særlige behov og tænkte over, hvordan opvækst, omsorg og manglen på samme kan påvirke os hele livet igennem.
Et andet tema i bogen, hun selv ser som vigtigt, er, hvor forskelligt vi mennesker reagerer på stor sorg. ”Hvordan rejser man sig igen, når man bliver ramt af noget uforudset? Finder lyset i mørket? Nogle stivner, andre foretager sig alt muligt, men vi har ikke rigtigt et sted at placere sorgen samfundsmæssigt. Vi skal endelig ikke tale om eller vise, vi er i sorg for længe, for så bliver det akavet – nærmest som at tage bukserne af midt i et møde, ikke?” har hun sagt i et interview til Femina. (Christina Forsberg: Hun ringede til 1813, som bad hende tage på hospitalet. Femina, 2023-07-21).