Camilla Hjørnholm Olsen har foreløbig en punktroman og to romaner på samvittigheden. Men hun skriver også noveller og lyrik og har bidraget til flere antologier og tidsskrifter – blandt andet lyrikantologien “Spillekort med digte” udgivet på Forlaget Ekbatana.
Stilen fra punktromanen har hun videreført i sine to romaner. Her er skrivestilen også fragmenteret og filmisk. Som brudstykker af erindring, læseren selv skal hjælpe med at sætte sammen og skabe mening i. Det virker som en grundlæggende præmis i forfatterskabet – og som en understregning af, at erindringer og fortællinger netop er sammensatte, sporadiske, konstruerede og dekonstruerede. I “Mørkekammeret” fungerer stilen som en understregning af fortællingen. Selve præmissen for romanen er således, at jegfortælleren forsøger at konstruere og forstå sin familiehistorie ud fra erindringer og genfortællinger – ikke mindst forsøger hun at fylde de sorte huller bestående af alt det usagte og tabuiserede.
Psykologiske portrætter er i hovedsædet i forfatterskabet, der i øvrigt beskæftiger sig med tematikker som identitet, relationer og familiedynamikker. Ikke mindst i den socialrealistiske roman “Mørkekammeret” tager forfatteren livtag med familielivet og alle de tabuer, der kan eksistere inden for hjemmets fire vægge. Romanen viser, hvordan både fortidens og nutidens tabuer fungerer som en stor gruekedel af faldgruber, børn kan falde ned i, så de får ar på identiteten og selvfølelsen. I et forsøg på at hele sig selv prøver jegfortælleren derfor at genskabe familiehistorien og lappe hullerne, som tabuerne har skabt.
Hjørnholm Olsens værker sætter desuden fokus på (mange) kvinders dårlige selvværd og har et kritisk blik på patriarkatet. Ikke mindst i “Sample” og “Miss København” er de fortællende kvinder primært til igennem det mandlige blik og begær. I “Sample” har fortælleren end ikke et navn, og hun fortæller alene sig selv frem i forhold til sine skiftende kærester, mens Kamma i “Miss København” hele tiden ser sig selv udefra med kritiske (maskuline) briller og nedvurderer sig selv. Og måske er det ikke så underligt, at det er svært at få selvværd som ung kvinde, når underviseren på universitetet kun vil læse litteratur skrevet af mænd, og når politiet spørger, om det dog var så slemt, da Kamma bliver udsat for et seksuelt overgreb!