Miss København

Citat
“Min redaktør spørger, efter han har læst første udkast af manuskriptet, hvor meget af mig selv, der er i min protagonist. (…) Det er ikke til at sige, hvor inspiration fra virkeligheden slutter, og hvad jeg selv har fundet på. Jeg er i tvivl og siger: “Jeg lyver ikke. Jeg interesserer mig bare mere for litteratur end for virkeligheden – og det burde du også.”
“Miss København”, s. 93.

Hovedpersonen i Camilla Hjørnholm Olsens roman “Miss København” fra 2022 er den unge Kamma, der i midten af 1990’erne flytter fra den jyske provinsby Herning til København med en drøm om at studere litteratur. Hun flytter på kollegie på Amager, hvor hun straks bliver venner med tre unge mænd, der tænker mere på at ryge hash end på at tage en uddannelse. Da Kamma også har hang til hash, er hun lige ved at ende i samme spor, men hun hanker op i sig selv, flytter i egen lejlighed og starter på drømmestudiet.

Romanen beskæftiger sig blandt andet med miljøets betydning, og hvor svært det er at rykke sig fri af de forventninger, omverdenen har til en. Selvom Kamma relativt let ryster sin provinsfortid af sig, viser det sig svært at slippe fri af sit miljø og dets forankring, og ikke mindst at vriste de snævre forventninger til kvindekønnet af sig. Også på universitetet er det temmelig vanskeligt at begå sig som ung kvinde uden akademisk ophav – ikke mindst når underviserne kun interesserer sig for litteratur skrevet af mandlige forfattere.

62204885

Fælles for de miljøer, Kamma færdes i, er, at det mandlige blik dominerer og determinerer – endog i en sådan grad, at Kamma internaliserer det og gør de mandlige værdier og målestokke til sine egne. Hun måler og vejer sig hele tiden op imod sin omverden, og vurderer konstant sig selv for tyk og dårlig. For eksempel i forhold til sin roommate Gunilla, der ifølge Kamma er meget smukkere og mere succesfuld end hun. Selv i et sideløbende nutidigt spor, hvor forfatteren reflekterer over sin skriveproces og mulighed for at få succes med romanen, afvejer hun hele tiden sig selv og sit værk op imod andre – ikke mindst forfatter Tine Høeg, der modtog Bogforums debutantpris i 2017. Ved at sætte lup på den usikkerhed, der konstant borer og nager i mange unge kvinder, giver romanen – med glimt i øjet – en kritik af patriarkatet.

Romanen påstår i de nutidige forfatterlogs at indskrive sig i genren autofiktion, men stiller i samme ombæring spørgsmål til, om genren overhovedet giver mening. Kan man overhovedet skelne mellem virkelighed og fortælling? (se citatet).