I Camilla Hjørnholm Olsens roman “Mørkekammeret” fra 2019 skildrer den kvindelige fortæller sin opvækst i en vestjysk by i 1970’erne og 80’erne og forsøger samtidig at finde hoved og hale i sin familiehistorie og sit eget liv.
Et helt centralt tema i romanen er fortidens fortrængninger, og hvordan de kan præge en familie igennem flere generationer. Jegfortælleren forsøger at forstå, hvad det har betydet for familien og ikke mindst for hendes eget liv, at farmoren i perioder var indlagt på det psykiatriske hospital Sankt Hans, og at faren og farbroren – Boghandleren og Skrædderen – traf diametralt modsatte valg under Anden Verdenskrig. Boghandleren var modstandsmand, mens Skrædderen meldte sig under nazisternes faner og kæmpede på Østfronten. Måske var farmorens depressioner netop et resultat af fortielserne – som sorte huller i hukommelsen? Eller var de et udslag af, at hun var underlagt sin mands luner? Også fortælleren kæmper med psykiske nedture, men er de nedarvede fra farmoren, et resultat af familiens tabuer eller af at føle sig udgrænset i det miljø, hun vokser op i? Eller måske et sammensurium af det alt sammen?
46408411
Romanen tematiserer en opvækst præget af ensomhed og eksklusion. Fortælleren føler sig anderledes i forhold til sine forældre og fantaserer sommetider om at være adopteret, fordi hun dermed vil få en forklaring på sin følelse. Også i skolen og byen i det hele taget føler hun sig ensom og udenfor. I byen spiller Indre Mission en stor rolle, og i de indremissionskes øjne er Boghandleren en synder, fordi han har været gift flere gange. Af sin lærer får fortælleren endog at vide, at hun er en horeunge, fordi graviditeten var indtruffet før brylluppet.
Alt imens jegfortælleren forsøger at stykke familiehistorien sammen og derigennem forstå sig selv, beretter hun også om sin tid og om udviklingen i de små bysamfund fra 1970’erne og frem. I fortællerens barndom er der fuld knald på butikslivet og en sprudlende handelstandsforening, men da hun i slutningen af romanen vender hjem til sin fødeby, er den forvandlet til en art mausoleum med tomme butiksvinduer og mennesketomme gader. Tilsvarende tegnes et billede af, hvordan magtbalancen mellem kønnene ændres over tid. Slående er det dog, at børnene stadig i vid udstrækning er overladt til sig selv.