Truman Capote blev født Truman Streckfus Persons d. 30. september 1924 i Louisiana. Efter forældrene, den 17-årige skønhedsdronning og landsbypige Lillie Mae Faulk og den opportunistiske sælger Arch Persons, blev skilt i 1928, blev den sensitive dreng overdraget til morens slægtninge i Monroeville, Alabama, og voksede op der, inden han i 1932 drog til New York med moren, der nu kaldte sig Nina, og stedfaren Joe Capote, en businessmand. Allerede som barn tog Truman Capote skrivegerningen ganske seriøst, og som 11-årig skrev han tre timer om dagen for at øve sig.
Efter nogle katastrofeår på militærskole, som moren mente ville gøre ham mere maskulin, vendte han i 1937 tilbage til Manhattan, begyndte i 1939 på high school i Connecticut og flyttede igen tilbage til New York. Her debuterede Truman Capote i 1945, da redaktøren George Davis trykkede novellen ”Miriam” i bladet Mademosielle og senere fulgte flere tekster i magasinet Harper’s Bazaar. I 1946, da Truman Capote boede i kunstnerkollektivet Yaddo, modtog han den prestigefyldte pris O. Henry Award for novellen ”Miriam” og senere også for novellen ”Shut a Final Door”, der blev samlet i udgivelsen ”A Tree of Night and Other Stories” i 1949. Inden da udkom imidlertid den egentlige debut ”Other Voices, Other Rooms” (1948) til blandet modtagelse. Indholdet var – ligesom et suggestivt bagsidebillede – yderst kontroversielt, og den unge forfatter kom på alles læber. I 1948 mødte Truman Capote også sit livs kærlighed, forfatteren og danseren Jack Dunphy, til en fest, og de to indledte et forhold, der varede næsten 35 år.
I løbet af 1950’erne begyndte den hypersociale Truman Capote for alvor at omgås de rige og berømte, og i 1958 ramte forfatteren plet med udgivelsen ”Breakfast at Tiffany’s”, der bl.a. handler om societypigen Holly Golightly. Herefter startede han og vennen Harper Lee på en serie artikler om mordene på Kansas-familien Clutter. Truman Capotes artikler blev til den dokumentariske ”In Cold Blood” (1965), der blev en bestseller og fik flotte anmeldelser, men arbejdet med sindets mørkere sider havde påvirket ham. Han begyndte at drikke mere og tage beroligende medicin, og selvom 1960’erne bød på store sociale begivenheder, såsom hans grandiose maskerade Black And White Ball i 1966, så tog misbruget til, og i slutningen af 1970’erne, hvor omgangskredsen var præget af Studio 54-klientel som Andy Warhol, forsøgte kæresten Jack Dunphy uden held at få ham til at stoppe sit misbrug. Efter hans sidste store udgivelse, ”Music for Chameleons” i 1980, forværredes Truman Capotes helbred pga. to fald, endnu et mislykket ophold på et afvænningscenter og en overdosis, og i 1984 døde ikonet i Los Angeles.