Anne Carsons ”Autobiography of Red”, 1998 (”Selvbiografi i rødt”, 2001), har genrebetegnelsen versroman, men er både oversættelse, kommentar, selvbiografi og rejsebeskrivelse i en bog. Den tager udgangspunkt i en række fragmenter af den oldgræske digter Stesichoros. De fortæller om det bevingede monster Geryon, som gik på en ø og vogtede sine magiske, røde kvæg, indtil helten Herakles en dag sejlede over havet for at slå ham ihjel og tage hans dyr. Den klassiske digtning er oversat i Carsons både minutiøst registrerende og meget frie stil. F.eks. optræder moderne rekvisitter som taxaer og dyner, og hos Carson er det mytologiske væsen en forsigtig skoledreng med røde vinger: ”Geryons mor fulgte ham i skole første dag hånd/ I hånd Hun rettede på hans små røde vinger og/ Skubbede ham ind gennem døren” (s. 14).
Fragmenterne bliver til en kærlighedstragedie om den altsansende og forsigtige dreng Geryon med en kærlig, cigaretrygende mor og en brutal storebror. Broren tvinger ham til at tilfredsstille sig om natten i deres køjeseng, og Geryon, som aner verdens uretfærdighed og forudser sin egen sagnomspundne død, beslutter sig for at begynde sin selvbiografi: ”I dette værk optegnede Geryon alle de indre ting,/ især hans eget heltemod/ og hans tidlige død der skabte stor fortvivlelse i kvarteret. Han så køligt bort fra/ alle de ydre ting.” (s. 31).
23590069
Hvor sagnet fortæller, at Herakles dræbte Geryon som en af hans tolv prøvelser, er han i Carsons version en frembrusende teenager. Han lærer den forelskede Geryon om sex og tager ham med til sin bedstemor i Hades. Men han sender ham hjem igen. Det, der var et drab i den oprindelige myte, er her Geryons knuste hjerte: ”Hver morgen var det et chok/ at komme tilbage til den flænsede sjæl.” (s. 72).
De mødes som unge mænd i Buenos Aires og tager sammen til Chile for at se vulkanerne, hvis indre brænder rødt. Farven rød går gennem hele bogen. Det er farven på kød, indvolde, lava og ild. Den røde verden af begær, skam og ungdommelig intensitet er samtidig portrætteret i en både vittig, formelt bevidst og reflekterende stil.
Bogen kobler spørgsmål om afstande på tværs af tid og sprog til det eksistentielle besvær Geryon har med at være et elskende monster.