med vinger så sarte som en sjæl
den sad på en halvfærdig stol i en firkant af sol
og at vide at det var en sidste hilsen fra ham.
Det var det bedste for mig.”
Malene Kirkegaard Nielsen har skrevet serien om Liva. Det er letlæste børnebøger til børn, der lige har knækket læsekoden. Der er indtil videre udkommet seks bøger i serien: ”Liva leger med drenge” (2009), ”Liva laver sort magi” (2009), ”Liva fanger en jaguar” (2010), ”Liva leger med de onde” (2010), ”Liva får hævn” (2012) og ”Liva spiller fodbold” (2012).
Serien handler om Liva og Mads, der er bedste venner, og som altid leger sammen. Men det er ikke altid let at være bedste venner, når man er en dreng og en pige. De andre kommer hurtigt til at tro, at man er kærester. Bøgerne behandler temaer om venskab, vrede, jalousi og køn, så til trods for det lette sprog har bøgerne tematisk tyngde.
29448272
Katrine Clante har illustreret alle seks bøger. Alle illustrationer er tegnet i blyant og bagefter bearbejdet og farvelagt i computeren. De naivistiske blyantstegninger supplerer bøgernes handling godt. De hjælper læseforståelsen og tydeliggør Livas følelser. Til trods for enkeltheden i personernes ansigter står alle reaktioner og følelser tydeligt frem. Det er derfor nemt at afkode illustrationerne, så historierne bliver lettere at forstå.
Man finder også både humor og bevægelse i tegningerne. I seriens sjette bind ”Liva får hævn”, der udkom i 2012, er der f.eks. en stor tegning, der fylder to sider, hvor Liva bider Barbiedukker i stykker. Arme, ben og hoveder er spredt omkring hende ud over siderne. Tænder og hår er det eneste synlige ved hendes ansigt, så vreden, hvormed hun flår dukkerne i stykker, er tydelig. Det er både effektfuldt, og ser sjovt ud.