Centrifugen

Citat
”Han beskrev, hvordan én sansning kunne sætte gang i en kæde af andre, hvad der først rigtigt blev klart for ham, mens han skrev. En lyd, der blev til en duft, en følen med fingrene på et træbord, der udløste en smag i munden af vanilje og blev til et billede, som fremkaldte flere og fik det til at prikke i nakken. Ukarakteristisk poetisk og uvant modigt skrev han: Hvis jeg skrev dette i hånden, ville berøringen med papiret og pennens bevægelser alene skabe et billede i mit hoved af læseren.”
”Centrifugen”, s. 7.

Zaina og Danny er begge 29 år og vokset op i Aarhus Vest. En aften i København mødes de i en herskabslejlighed på Østerbro, hvor de er til det første, sitrende møde i ”Den Sanselige Klub”, der er initieret af den aldrende og stenrige Elisabeth. Keld Conradsen væver i ”Centrifugen” fra 2017 umage skæbner sammen til et kludetæppe af social kontrol, flugtstrategier og spirende kærlighed.

Elisabeth har under pseudonym udgivet tre succesfulde romaner, hvilket har sikret hende rigdom og frihed. Hun voksede op hos en fattig, enlig mor, flyttede ud i verden, fik en datter i New York og rejste tilbage til Danmark, hvor hun nu mangler materiale til en fjerde bog. Derfor stifter hun Den Sanselige Klub for at komme tæt på almindelige mennesker og studere lighed i praksis. Hvornår indtræder hierarkier og fordomme i sociale sammenhænge, og hvor mange slags ulighed findes der, er nogle af hendes nysgerrighedspunkter.

52869285

Zaina er flygtet fra sin pakistanske familie, der lever regelbundet og konservativt. Fra sin lejlighed på Nørrebro lever hun et frit liv med skiftende jobs og mænd og en insisteren på at holde følelser ud i strakt arm. Danny er vokset op med en alkoholiseret mor og har tidligt lært at læse andre mennesker og i øvrigt klare sig selv. Han er flygtet fra sin grænseoverskridende mor og bor i en etværelses lejlighed i Farum, hvorfra han passer sine to rengøringsjobs. Da han og Zaina kommer på sporet af Elisabeths hemmelige forfatterkarriere, får de dollartegn i øjnene og en trang til at hævne sig på de rige.

I ”Centrifugen”s nutidsspor følger vi Zaina, Danny, Elisabeth og møderne i Den Sanselige Klub, og i tilbageblik er vi med i Zainas opvækst, Dannys barndom og med Elisabeth rundt i verden. Plottet tykner til mod slutningen, så romanen får et spændingselement.

I og med de meget forskellige livstråde får læseren nuancerede indblik i de strukturer, der for eksempel gør sig gældende i en pakistansk familie i forhold til religion, køn, ægteskab, normer og ære – og ikke mindst hvor svært det er at få lov til at føle sig dansk, når man har udenlandsk baggrund. Og lille Dannys erfaringer med at navigere i et alkoholikerhjem og institutioner, der ikke ser svigtet, er hjerteskærende og rammende. Elisabeths refleksioner over at være kvinde i en mandsdomineret verden fylder i hendes værker og i ”Centrifugen”, der også hylder den fri kvindelige seksualitet og behovet for sanselighed i en digitaliseret verden.