Keld Conradsen

Keld Conradsen blev født i landsbyen Kværs i det sydøstlige Sønderjylland d. 22. november 1963, samme dag som John F. Kennedy blev skudt. Han er vokset op i Sønderjylland med sin far, der var skolelærer i landsbyen, sin mor, der først var hjemmegående og senere underviser, og to søstre, en ældre og en yngre. Hans mor er fra Tyskland og hans far oprindeligt fra det tyske mindretal, og om det fortæller Keld Conradsen: ”Det mest naturlige ville sikkert have været, hvis vi var kommet i tysk skole. Men vores forældre valgte den danske, for at undgå mindretallenes evige splittelse, tror jeg nok. Til gengæld var hele min familie tysk, et utal af onkler, tanter, fætre og kusiner.” (Interview med Forfatterweb, januar 2023). Han er med egne ord ”vokset op med det ene ben i Tyskland”, hvilket han også berører i sit forfatterskab, og han anser det for en stor gave at få et ekstra sprog foræret og en ekstra kultur. Den dobbeltkulturelle baggrund gør, at han føler sig som både indvandrer og dansker, fortæller han i et interview med Weekendavisen og uddyber: ”.. det er en meget mærkelig fornemmelse, som man godt kan blive lidt ensom af. Alle opfatter mig som dansk. Der er faktisk ingen, der køber, at der er en del af mig, som hører hjemme i en anden kultur. Men min baggrund betyder, at jeg helt automatisk har en lidt anden vinkel på tingene. Jeg ser danske forhold udefra.« (Tine Bendixen: Sex og sukkulenter. Weekendavisen, 2011-06-24).

Udover at skrive ud fra sin erfaring som dobbeltkulturel, bruger Keld Conradsen også løs af sit øvrige liv i sine bøger og mener, at det gør skriveprocessen nemmere. For eksempel har han sejlererfaring til fælles med Arvid i ”Byen og havet”: »Som ung sejlede jeg over Atlanterhavet og fik på den rejse en masse oplevelser, som har hjulpet mig med at skrive om at sejle. Ligesom Arvid har jeg sejlet rundt om jorden og været alene på oceanet,« fortæller han i et interview med Bogmagasinet. (Anna Cecilia Halberg Beckmann: Undergrundens skjulte bevægelser. Bogmagasinet, november 2022).

Keld Conradsen har læst geologi på Aarhus Universitet, hvorfra han blev ph.d. i 1994. Da han senere fik fast arbejde og ”savnede impulser”, begyndte han at læse filosofi på universitetet samtidig med, at han skrev. Han fik en bachelorgrad i 2005 og har siden haft et dobbelt arbejdsliv, hvor han skriver halvdelen af tiden og underviser den anden halvdel. Den konstellation har efter hans eget udsagn flere fordele: ”Det holder blandt andet den ensomhed fra døren, der er forfatterlivets skyggeside.” (Interview med Forfatterweb, januar 2023).

Siden Keld Conradsen i 2003 debuterede med romanen ”Småfisk og guldmakreller” er det blevet til syv romaner, hvoraf den seneste, ”Byen og havet” fra 2022, blev nomineret til DR Romanprisen i 2023. Adspurgt om, hvorfor han er blevet forfatter, fortæller han: ”Det er fedt at skrive, simpelthen, og sådan har det altid været. Det er en følelse af at skabe noget, en følelse af at lege med sproget og af at være til stede.” (Interview med Forfatterweb, januar 2023).

Forfatteren, der siden 1986 har boet i Aarhus, har udover sit skønlitterære virke undervist i videnskabsteori på Syddansk Universitet og arbejdet som videnskabsjournalist.

En midaldrende freelancejournalist vender i forbindelse med sin mors død hjem til sin barndomsby Sønderborg for at deltage i begravelsen og rydde op i hendes ting sammen med sin bror Kurt. Det er anslaget i Keld Conradsens roman ”Stemte s’er” fra 2009. Den navnløse jeg-fortæller har efter en årrække rundt i verden bosat sig i Lissabon, hvorfra han skriver journalistik. Som ganske ung og nyuddannet journalist flyttede han til Brasilien for at være Politikens udsendte medarbejder, og trangen til eventyr holdt ham udenlands. Eller måske rettere: trangen til ikke at vende tilbage til Sønderborg var for stor. Han er måske flygtet fra sit liv og sin fortid, ganske frivilligt.

27866069

Det står i modsætning til hans tyske mors historie, som han dykker ned i, da han og Kurt åbner de to kufferter på loftet, som deres far ikke vil vide af. Fortælleren sniger stilehæfterne med moderens dagbogsnotater fra krigens sidste år med hjem under trøjen, og læsningen bliver en rejse ind i krigens mørke og i moderens dybeste hemmeligheder. Hun flygtede som 15-årig til Danmark, uvidende om sine forældres skæbne og helt alene i verden. Da krigen sluttede, gik dens uhyrlige rædsler op for den ellers så tyskertro teenager i et omfang, så hun for evigt måtte vende ryggen til Tyskland og alt tysk. Hun overgav sig fuldt til Danmark, men lukkede aldrig op for sin historie.

”Stemte s’er” fortæller detaljerigt om at være flygtning i Tyskland under krigen og i Danmark efter krigen og om at insistere på at blive dansker. Der er perspektiver til nutidig dansk flygtningepolitik og en indignation i forhold til at behandle mennesker uværdigt. Conradsen skildrer nuanceret både moderens blik som naiv ung pige og som ældre kvinde, der har set for meget gennem livet. Samtidig viser han den generationskløft, der kan hindre en mor-barn-relation i at folde sig ud, når den ældre generation holder på formerne og følelserne i stedet for at give fortiden videre. Med udgangspunkt i to væsensforskellige skæbner tematiserer romanen tilhørsforhold, hjemstavn og hvorvidt man kan flygte fra sin egen historie.