Stemte s'er

Citat
”Jeg flygtede fra min mor, jeg har altid vidst det. Og ikke kun det: Jeg bildte mig ind, at flugten var lykkedes. Naturligvis forsøgte hun at påvirke min såkaldte kurs, ikke mindst mens jeg stadig var i Danmark. Men det havde ingen betydning, sagde jeg til mig selv. Rorpinden i mit liv havde hun ingen adgang til.
Nu spørger jeg mig selv: Tog jeg fejl?”
”Stemte s’er”, s. 106.

En midaldrende freelancejournalist vender i forbindelse med sin mors død hjem til sin barndomsby Sønderborg for at deltage i begravelsen og rydde op i hendes ting sammen med sin bror Kurt. Det er anslaget i Keld Conradsens roman ”Stemte s’er” fra 2009. Den navnløse jeg-fortæller har efter en årrække rundt i verden bosat sig i Lissabon, hvorfra han skriver journalistik. Som ganske ung og nyuddannet journalist flyttede han til Brasilien for at være Politikens udsendte medarbejder, og trangen til eventyr holdt ham udenlands. Eller måske rettere: trangen til ikke at vende tilbage til Sønderborg var for stor. Han er måske flygtet fra sit liv og sin fortid, ganske frivilligt.

27866069

Det står i modsætning til hans tyske mors historie, som han dykker ned i, da han og Kurt åbner de to kufferter på loftet, som deres far ikke vil vide af. Fortælleren sniger stilehæfterne med moderens dagbogsnotater fra krigens sidste år med hjem under trøjen, og læsningen bliver en rejse ind i krigens mørke og i moderens dybeste hemmeligheder. Hun flygtede som 15-årig til Danmark, uvidende om sine forældres skæbne og helt alene i verden. Da krigen sluttede, gik dens uhyrlige rædsler op for den ellers så tyskertro teenager i et omfang, så hun for evigt måtte vende ryggen til Tyskland og alt tysk. Hun overgav sig fuldt til Danmark, men lukkede aldrig op for sin historie.

”Stemte s’er” fortæller detaljerigt om at være flygtning i Tyskland under krigen og i Danmark efter krigen og om at insistere på at blive dansker. Der er perspektiver til nutidig dansk flygtningepolitik og en indignation i forhold til at behandle mennesker uværdigt. Conradsen skildrer nuanceret både moderens blik som naiv ung pige og som ældre kvinde, der har set for meget gennem livet. Samtidig viser han den generationskløft, der kan hindre en mor-barn-relation i at folde sig ud, når den ældre generation holder på formerne og følelserne i stedet for at give fortiden videre. Med udgangspunkt i to væsensforskellige skæbner tematiserer romanen tilhørsforhold, hjemstavn og hvorvidt man kan flygte fra sin egen historie.